Få filmbog med abonnement

Peter Schepelerns bog byder på filmhistorikerens bedste artikler for Ekko og følger gratis med, hvis du tegner et abonnement til dig selv eller en anden.

”Når man lægger alle brikkerne sammen, er det lige før, man får et underholdende grundkursus i kunsten at se – og tænke over – film på lærredet.”

Sådan skrev Politikens Kim Skotte i sin anmeldelse af Filmens vingesus, som indeholder Peter Schepelerns bedste artikler for Ekko i perioden 2002-2015.

Nu kan du erhverve dig bogen helt gratis, hvis du tegner abonnement på Ekko eller forærer et abonnement i gave til en ven. Bestil abonnement her. OBS: Skriv i kommentarfeltet, at du også ønsker at modtage Filmens vingesus.

Bogen indeholder 21 artikler, der spænder over emner som seksualitet, censur og terrorisme set gennem filmhistoriske briller.

Den er opdelt i seks temaer, som bærer titlerne ”Ude og hjemme”, "Skuelyst”, ”Fortællemønstre”, ”Virkelighedsbilleder”, ”Ideologier” og ”Trier og alt hans væsen”. Det sidste handler selvfølgelig om dansk films enfant terrible, Lars von Trier.

Samme Trier har skrevet bogens forord, hvor han fortæller om sit særlige forhold til Peter Schepelern: ”Peter er min Lydia. Hende den tatoverede kvinde fra Marx Brothers-filmen En dag i cirkus. ’Lydia, oh! Lydia, that encyclopedia …’ Han er en del af min hjerne. En lille del, der hedder ’Schep’.”

Filmens vingesus – udvalgte Ekko-artikler 2002-2015 er på 208 sider og koster normalt 125 kroner.

Men den kan altså blive din kvit og frit, hvis du giver et abonnement på fire numre af Filmmagasinet Ekko til dig selv eller en god ven.

© Filmmagasinet Ekko