Biografanmeldelse
10. feb. 2016 | 00:52

Antboy 3

Foto | Rolf Konow
Den Navnløse Superhelt giver Antboy konkurrence i seriens tredje film, hvor den unge helt må kæmpe for sin ret til superhelterollen.

Foreningen af genkendelige ungdomskvaler og det farvestrålende fantastiske gør Antboy 3 til en indtagende størrelse i moderne klæ’r.

Af Ida Rud

Hvis man forventer storslåede tjubang-scener og en overflod af CGI-effekter a la Marvel, så bliver man skuffet.

Ligesom sine to forgængere er den nye – og sidste – Antboy tættere beslægtet med danske børne- og ungdomsfilm som Gummi-Tarzan, Busters verden og Vil du se min smukke navle? De film har følelser og problemer, man kan spejle sig i – ligesom i Antboy, hvor ungdomskvalerne peppes op af superhelte-udfordringer.

I begyndelsen af filmen opføres en statue til ære for Antboy, som i virkeligheden er drengen Pelle, der er blevet bidt af en mutantmyre. Hans identitet er selvfølgelig hemmelig for de fleste, så han er glad for endelig at få noget tiltrængt anerkendelse.

”Hvorfor er det vigtigt for dig, hvad andre synes?” spørger søde Ida, som han endelig er blevet kærester med. Hun er fornuftens stemme, men hendes modne indsigt hjælper ikke Pelle i dette tilfælde.

Statuen viser sig at være en komisk karikatur, og alle griner af den. Pelle kan ikke skille sit ego fra kritikken af sit alter ego, så han føler, at folk griner af ham.

Det hjælper ikke på hans kvaler, at der kommer en ny, maskeret superhelt til Middellund. Den Navnløse Superhelt håner Antboy, og Pelle, der ellers i forrige film endelig lærte at finde sig tilpas i superhelterollen, skal nu kæmpe for den.

Den følelsesmæssige turbulens formidles med nærvær og modenhed af unge Oscar Dietz, hvis barnlige æblekinder er væk. Han er sandelig vokset med rollen.

Filmen er ikke så dyster som den uhyggelige toer, men til gengæld har skurken Loppen nyt at byde på.

I starten af filmen bliver han løsladt, men der bliver hele tiden sået tvivl om, hvorvidt han fortryder sin sindssyge fortid, eller om han bare spiller uskyldig. Nicolas Bro ser ud til at nyde den tvetydige rolle, og han er skræmmende med sit udtryksløse, voksagtige ansigt.

I mikset af uigennemskuelige voksne er også Paprika Steen som forretningskvinde i satinglinsende jakkesæt. På overfladen taler hun lutter gode gerninger, men hun skjuler noget.

Hvis det så bare var de voksne, den var gal med. Værst er det, at Pelles bedste ven, opfindernørden Wilhelm, pludselig er ligeglad med både venskab og Antboy. Hver gang der tages tilløb til, at de får talt om deres problemer, går det galt. Det er så genkendeligt svært at blive voksen! Især når man ikke længere ved, hvem man kan stole på.

De, der har set en ægte superheltefilm, ved, at det kan være svært nok for voksne mennesker pludselig at have overnaturlige kræfter og modfølgende ansvar. Hvordan er det så ikke for et barn?

Ud over X-men-filmene, hvor man ser glimt af unge mutanter, og Kick-Ass, hvor en ung knægt leger superhelt uden faktiske kræfter, så er der ret få børnesuperhelte. Det er altså en særegen niche, Antboy befinder sig i. Filmene har da også nydt en vis succes i USA, hvor børn har haft Antboy-kostumer på til Halloween. Filmholdet bag Marvels Ant-Man morede sig med, at de lavede voksenversionen af Antboy.

Ask Hasselbalch har været instruktør og Anders Ølholm manuskriptforfatter på alle tre film, der har haft en hyggelig retro-stil i klar farver. Og makkerparrets fortrolighed med universet gør, at Antboy 3 emmer af overskud i fortællestil og personinstruktion.

Der er fundet de mest særegne locations, som længe er set på dansk film. Kameravinklerne er legesyge. Filmen er frækt klippet, og så er der medrivende musik af Danmarks måske bedste filmkomponist Peter Peter.

Puberteten og dets genkendelige skisma gør sidste film i trilogien om den lille myredreng, der nu er blevet stor, til en vedkommende oplevelse.

Trailer: Antboy 3

Titel:
Antboy 3

Land:
Danmark

År:
2016

Instruktør:
Ask Hasselbalch

Manuskript:
Anders Ølholm

Medvirkende:
Oscar Dietz, Samuel Ting Graf, Nicolas Bro, Paprika Steen

Spilletid:
85 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
11. februar 2016

© Filmmagasinet Ekko