Biografanmeldelse
27. juli 2017 | 08:53

Bigfoot Junior

Foto | SF Studios
I Himalaya-bjergene hedder han Yeti og i USA Bigfoot. Adams liv forandrer sig dramatisk, da han opdager, at hans far er det store pelsede skovvæsen i Bigfoot Junior.

Det mystiske skovvæsen Bigfoot har fået en næsten helt almindelig teenagesøn i eventyrlig og energisk familiefilm.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

I starten af Bigfoot Junior kan teenageren Adam ikke forstå, hvorfor hans pjuskede hår vokser så kraftigt, og hans fødder pludselig stikker igennem hans kondisko.

Som titlen antyder, leger den belgisk-franske animationsfilm Bigfoot Junior med myten om det mystiske og uforklarlige skovvæsen, der i USA hedder Bigfoot.

Filmen stiller spørgsmålet, hvad der mon sker, hvis Bigfoot har en søn, der lever et næsten normalt liv langt væk fra skoven, med kedelige skoledage, sure madpakker og teenageproblemer. Og så lige en overordentlig kraftig hårvækst og et par fødder langt over størrelse 49.

Svaret er blevet et vellykket og underholdende eventyr af en familiefilm.

Bigfoot Junior overrumpler ikke med opfindsomhed, men lykkes med at være en fortælling, hvor de gode er gode, og de onde er onde – og som både børn og voksne kan indleve sig i.

Egentlig tror Adam (Malte Milner Find), at hans far er død og at han selv bare lever et kedeligt teenageliv med sin mor. I skolen bliver han mobbet og føler sig udenfor, især fordi hans krop opfører sig mærkeligt.

Når Adams mor (Jette Sophie Sievertsen) klipper hans hår, er det vokset ud igen næste morgen, og når han går ned ad skolens gang, stritter hans tæer ud igennem skosnuden.

Ved en tilfældighed finder Adam ud af, at hans far slet ikke er død, men bor i skoven. Han beslutter sig for at finde ham, men opdager, at hans far er selveste Bigfoot (Mads Knarreborg) – et slags hulemandslignende menneske med pels, enorme fødder og særlige kræfter.

Et fejlslagent medicinsk forsøg har forvandlet Adams far til Bigfoot. På grund af sin kraftige hårvækst er han jagtet af det onde firma HairCo, der vil udvikle et mirakelmiddel mod hårtab. De tvinger ham ud i skoven, hvor Adams far lever på flugt.

Som resuméet viser, lider Bigfoot Junior under en tynd konflikt med en aparte modstander. At et ondt farmaceutisk selskab har frembragt Bigfoot som et slags Frankensteins monster i jagten på lækkert hår, føles i starten konstrueret. Men man tilgiver det hurtigt, fordi filmens animerede univers lægger op til fantasifuld ramasjang.

Bigfoot Junior er god til at skabe de elskværdige og gæve karakterer, som Adam drager på eventyr med.

Da hans far bliver fundet og fanget af HairCo, allierer Adam sig nemlig med en fugl, et egern, en bjørn og vaskebjørnene Trapper (Benjamin Hasselflug) og Weecha (Molly Egelind).

Adam og hans nye dyrevenner er et fornøjeligt bekendtskab, der skyder en god gang dynamik og veloplagt pingpong ind i fortællingen, som godt kan tangere det moraliserende og sukkersøde.

Man kunne sagtens ønske, at Bigfoot Junior turde skeje mere ud visuelt og lege med det animerede format, men langt størstedelen af filmen er dygtigt udført.

Udtrykket er fyldigt, farverigt og fuld af detaljer, der fungerer godt i fortællingen. Det meste af filmen foregår enten i den enorme, men gæstfrie skov, hvor Bigfoot bor, eller på HairCo’s sterile og aluminiumskolde fabrik, der emmer af kynisk ondskab.

Undervejs rammer Bigfoot Junior plet med et par velplacerede jokes og vittige indslag. Det er for eksempel ret sjovt, at HairCo’s hærdebrede bodyguards konstant drikker caffe latte.

Det yngre publikum vil kunne indleve sig i historien om at føle sig anderledes. Og glæde sig over, at Adam faktisk bliver ret glad for sin iltre manke og store fødder.

Trailer: Bigfoot Junior

Kommentarer

Titel:
Bigfoot Junior

Originaltitel:
The Son of Bigfoot

Land:
Belgien, Frankrig

År:
2017

Instruktør:
Ben Stassen, Jeremie Degruson

Manuskript:
Cal Brunker, Bob Barlen

Medvirkende:
Malte Milner Find, Mads Knarreborg, Benjamin Hasselflug, Molly Egelind

Spilletid:
91 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
27. juli

© Filmmagasinet Ekko