Biografanmeldelse
06. dec. 2012 | 12:52

A Simple Life

Foto | Sharon Lee
Rollerne i et langt liv byttes om, da den aldrende husholderske Ah Tao får et slagtilfælde, og hendes velhavende arbejdsgiver beslutter sig for at tage sig af hende.

Med sans for antydningens kunst fortæller kinesisk film om forholdet mellem en husholderske og hendes arbejdsgiver.

Af Daniel Pilgaard

Ann Hui er den mest betydningsfulde kvindelige instruktør fra den filmbølge, som opstod i Hong Kong i 1970’erne. I en alder af 65 år er det blevet til over tyve film, som oftest fokuserer politiske og samfundsmæssige vilkår. Fra gennembruddet med Boat People, der skildrede Vietnamkrigens flygtninge og deres håb om et nyt liv i Hong Kong – til hendes forrige film, All About Love, om et lesbisk pars svære liv i det intolerante Kina.

Huis filmstil balancerer på en knivsæg mellem det komiske og tragiske. Humoren er lunefuld, og de store melodramatiske følelser folder sig aldrig ud i fuldt flor. Sentimental er instruktøren aldrig, og i A Simple Life fornemmer man da også Huis sans for antydningens kunst.

I Kina er Amah det kinesiske ord for husholderske. Det er et hverv, der indebærer, at man tjener sin familie for livet og dermed, groft sagt, fravælger sit eget. Ah Tao (Deanie Ip) har i mere end 60 år været husholderske for familien Leung i Hong Kong, selvom familien i en årrække har været bosat i San Francisco. Hendes status som tjenende ånd i det tomme hus har givet hende ry af at være en isoleret tosse, og i filmens første scene bliver hun latterliggjort på byens fisketorv.

En dag vender familiens yngste medlem, Roger (Andy Lau), hjem til Hong Kong for at gøre karriere som filmproducer. Han har dog svært ved at sætte sig i respekt i filmmiljøet, der skildres med fin, bidende satire – og endnu sværere har han ved at træde ind i rollen som husets og Ah Taos nye herre. Fra det første måltid, husholdersken serverer, afslører filmen, at magtbalancen er mere pinlig end professionel. Måske fordi Ah Tao har været Rogers egentlige moderskikkelse gennem hans opvækst.

Da Ah Tao falder om af en blodprop, finansierer Roger opholdet på alderdomshjemmet. Her er service og pleje på absurd vis noget, man køber sig til, som var omsorg og værdighed ekstra fyld i en forårsrulle nede fra grillen.

Men i det strengt hierarkiske samfund er det et brud på normerne, at en herre tager ansvar for sin Amah. Under dække af, at Ah Tao er hans gudmor, tager Roger sig dog alligevel kærligt af hende. Rollerne byttes om, mens følelserne fortsat forbliver usagte og dialogen sparsom. Det er instruktørens stille protest mod konventionerne i det konservative Kina. Og da Rogers kolde mor vender hjem for en kort bemærkning, forstår vi pludselig, hvorfor Roger i stedet har udviklet et varmt nærvær med Ah Tao.

A Simple Life er en film, der er dybt afhængig af kemien og samspillet mellem veteranen Deanie Ip og Hong Kongs største stjerne, Andy Lau, der her ses i en uvant lavmælt rolle. De spiller overbevisende i hinandens selskab, særligt i scenerne, hvor Roger svinger den skrøbelige Ah Tao rundt i kørestolen. I virkeligheden er Deanie Ip da også Andy Laus gudmor, og filmens præmis er tilsvarende hentet fra den virkelige verden, nærmere bestemt fra filmens producer Roger Lee, der har gennemlevet en lignende situation.

Desværre er de gode præstationer ikke i sig selv nok til atbære den lidt for simple handling frem i to timer. Der er momentvist gode grin, som når kung fu-instruktøren Tsui Hark spiller sig selv som snobbet auteur, men balancen mellem tragikken og komikken vakler.

Hui er formentlig inspireret af den japanske mester bag film som Tokyo Story, Yasujirô Ozu, men her får man fornemmelsen af, at det adstadige tempo og de lange indstillinger primært skyldes, at instruktøren har haft svært ved at fylde spilletiden ud. A Simple Lifes simple budskab om næstekærlighed på tværs af klasseskel kunne nok være formidlet både kortere og mindre distanceret.

Trailer til A Simple Life

Originaltitel:
Tao jie

Instruktør:
Ann Hui
Kina 2011

Manus:
Susan Chan, Yan-lam Lee

Medvirkende:
Andy Lau, Deannie Ip

Spilletid:
118 min.

Premiere:
6. december

© Filmmagasinet Ekko