Serieanmeldelse
19. juli 2016 | 09:07

Stranger Things

Foto | Curtis Bonds Baker
Familien Wheeler (moren Winona Ryder, sønnen Charlie Heaton og hans kæreste Natalia Dyer) prøver desperat på at kommunikere med familiens yngste medlem Will, der er blevet bortført af et vammelt monster til en parallelverden.

Seriehyldest til 80’ernes gyser- og sci-fi-film stråler igennem med mesterlig suspense, som kun forstyrres af en overspillende Winona Ryder.

Af Jens Steinicke Kjær

Nogle af de bedste gyserfilm blev lavet omkring 1980. Her havde John Carpenters knivstikkerrædsel, Halloween, premiere, mens Ridley Scott lavede horror i rummet: Alien. I start-80’erne fortalte Spielberg den ultimative spøgelseshistorie i Poltergeist, og Carpenter spyttede sin ulækreste film ud til dato, The Thing.

De klassiske gyserfilm har mange fans, og nogle af de største må være instruktørbrødrene Mark Duffer og Ross Duffer, der nu er aktuelle på Netflix med deres fremragende gyserserie Stranger Things.

Første afsnit starter fuldstændigt ligesom Spielbergs sci-fi-mesterværk E.T. med en gruppe af drenge, der spiller bordrollespil og spiser pizza. Efter spillet cykler drengene endda hjem på den samme type cykel, som Elliot bruger i E.T.

Drengene splitter sig op, og til sidst kører gruppens mindste medlem, Will (Noah Schnapp), alene hjem. På vejen møder han en ækel skabning, og efter et mislykket forsøg på at skyde den ihjel, forsvinder Will fra jordens overflade.

Wills mor (Winona Ryder) er lamslået, men finder hurtigt ud af, at Will ikke er død, men befinder sig i en anden verden, hvor han kun kan kommunikere gennem elektricitet.

Det resulterer i et storindkøb af kulørte lamper, som hun sætter op i hele huset for at kunne spore ham.

Samtidig prøver Wills venner at finde ham, og i deres søgen støder de på seriens mest interessante karakter, pigen Eleven (Millie Bobby Brown), som er flygtet fra et hemmeligt forskningscenter, der har lavet ubehagelige forsøg med hende.

Hun har kendskab til monsteret, der har nappet Will og har mystiske, telepatiske kræfter.

Byens deprimerede og alkoholiserede politichef, der spilles sikkert af David Harbour, leder også efter Will, og han lugter hurtigt lunten, som fører til det mystiske forskningscenter.

På sidelinjen foregår et trekantsdrama, der udspiller sig mellem den smukke Nancy (Natalia Dyer), hendes populære kæreste Steve (Joe Keery) og Wills storebror Jonathan (Charlie Heaton), en enspænder, der bruger det meste af sin tid på at køre rundt i sin bil og høre post-punk.

Jonathan har et godt øje til Nancy og tager i smug billeder af hende, mens hun er til fest hos Steve. Til festen forsvinder Nancys veninde Barbara (Shannon Purser) ligesom Will på uforklarlig vis, men da Jonathan fremkalder sine lurebilleder, ser han på ét af dem et mystisk væsen ubehageligt tæt på Barbara.

Jonathan og Nancy slår sig derfor sammen for at løse mysteriet og finde Will og Barbara.

Serien er vanvittigt smuk og fanger 80’er-stemningen eminent med rekvisitter som gamle flimmerkasser og fastnettelefoner. Oven i hatten er et stærkt soundtrack, der er en blanding af punk og popmusik fra 80’erne suppleret af synthesizer-melodier, som tydeligvis er inspireret af gyserfilmmusikkens mester, John Carpenter.

Hvert afsnit starter med afsnittets titel, som grafisk ligner en overskrift fra en Stephen King-roman. Og serien er proppet med lignende referencer til seriens inspirationskilder, som eksempelvis Star Wars-legetøj og filmplakater med The Thing og Evil Dead.

Stranger Things byder på mange børneskuespillere, hvilket altid er en trussel mod skuespillets kvalitet. Men ud over drengegruppens afroamerikanske medlem Lucas, spillet af Caleb McLaughlin, leverer de alle en overbevisende præstation.

Særligt elskværdig er seriens komiske afbræk, den tandløse og derfor konstant læspende Dustin, som bliver spillet af charmetrolden Gaten Matarazzo.

Seriens hovednavn, Winona Ryder, er dens akilleshæl. Hendes præstation som den desperate mor fungerer til nød og fører faktisk historien videre, men generelt er hun for hysterisk, råbende og har en tendens til at sige sine replikker et splitsekund for hurtigt til, at det virker realistisk.

Ærgerligt, for Ryder var spået til at få en renæssance på samme måde, som Matthew McConaughey fik i True Detective, og John Travolta for nylig har fået med American Crime Story.

Seriens monster er en rigtig grimrian, som sætter sig foruroligende fast på nethinden, og det er da også monstermesteren Guillermo del Toros yndlings speciel-effekt-folk, som har designet skabningen!

Kort sagt, Stranger Things er en vellykket hyldest til gyser- og sci-fi-genren, der bruger klassiske elementer til at fortælle en forfriskende og rørende historie.

Trailer: Stranger Things

Titel:
Stranger Things

Land:
USA 

År:
2016

Serieskabere:
Mark Duffer, Ross Duffer 

Medvirkende:
Winona Ryder, David Harbour, Charlie Heaton, Natalia Dyer, Matthew Modine

Spilletid:
Otte afsnit af cirka 50 minutter

Anmeldelse:
Otte afsnit

Aldersgrænse:
Tilladt for alle over 11 år

Premiere:
15. juli på Netflix

© Filmmagasinet Ekko