kortfilmanmeldelse
26. apr. 2016 | 16:58

Super16 førsteårsfilm årgang #9

Foto | Jonatan Mose
Sigurd (Simon Bennebjerg) er blevet inviteret i Deadline hos Martin Krasnik for at fortælle om Delphi, der har sit navn fra de græske fortællinger om Oraklet fra Delfi.

Nyeste kuld fra Super16 starter sikkert og lovende, omend en smule nysseligt. En anderledes sci-fi-fortælling om apps, succes og tvivl skiller sig dog ud.

Af Jeppe Mørch

Det er altid spændende med nye elever i klassen. For måske kommer de med noget, man ikke ville have fået af et af de velkendte ansigter.

Selvbestaltede Super16 har med årene etableret sig som en fuldgod parallelklasse til Filmskolen. Nu præsenterer nyeste kuld fra den elevstyrede uddannelse så deres førsteårsfilm – som eksklusivt kan ses på Ekkos hjemmeside indtil 1. maj – og potentialet kan lægges på vægtskålen.

Gennemgående ser det godt ud. Alle fem film er velproducerede og æstetisk indbydende, så ingen dumper på den håndværksmæssige kunnen. En anke kunne tværtom være, at det af og til næsten bliver for pænt.

Ved nogle af filmene suger den lille djævel på skulderen luft ind for at råbe: Hvad med fandenivoldskheden og eksperimenterne?

Én film skiller sig dog ud. En kaos-æstetisk sci-fi-film om en generation styret af apps er årgangens mest ambitiøse og originalt tænkte film. Og så er den tilmed vellykket. De fire andre går ad mere velkendte stier.

STG er instrueret af Aka Hansen, og hendes førsteårsfilm følger det grønlandske band Small Time Giants.

Bandet håber på at slå igennem i Europa og vi følger dem på deres turné, hvor de oplever at måtte spille for en enkelt tilhører! Det er egentlig en charmerende gruppe kammerater, men Aka Hansen formår aldrig at overbevise om, hvorfor vi netop skal interesserer os for Small Time Giants i det evigt voksende vækstlag af små bands med store drømme.

På et tidspunkt tager forsanger Miki Jensen drillende sin telefon under et radiointerview. Den slags måtte der gerne have været mere af, for i STG er det til tider vanskeligt at adskille bandmedlemmerne fra hinanden, og selv om de fremstår sympatiske, ender filmen som en ret typisk rockdokumentar.

Færøske Andrias Høgenni er et velkendt navn på Ekko Shortlist, hvor en film om voldtagne mænd har givet ham succes. Et knæk er anderledes finurlig, og det klæder Høgenni at inkorporere humor.

Filmen er en skævvredet forbryderkomedie, hvor indbrudstyvene pludselig vikler sig ind i et net af løgne, da politiet afbryder et knæk. Gitte og Frank udgiver sig for at være villaens ejere og må derfor spille med, da politiet beretter, at deres søn er kørt galt.

Det er morbidt og morsomt, særligt når Jens Andersen som Frank faktisk får følelser for den hjernedøde teenager, han ikke kender. Malene Rykær fortjener ros for manuskriptet, også selv om Et knæk slutter lidt vel tungt.

Cecilie McNair havde et tidligt hit med Patienten på Ekko Shortlist i 2013. Hun sammenfletter flygtningekrisen og Ugandas ækle forhold til homoseksuelle i MUKWANO. Den cocktail kunne være blevet en sentimental, klæbrig masse, men hovedrolleindehaver Wanjiku Victoria Seest balancerer de store følelser glimrende.

Mary søger om asyl i Danmark, fordi hun er truet på livet i Uganda. Men Flygtningenævnet tvivler på hendes historier om vold og forfølgelse af lesbiske. Pludselig dukker et livstegn fra Marys kæreste op, og der er et lille lys i mørket i en film, der fornuftigt fortæller en simpel historie om uoverskuelige emner.

Ud af det blå er først og fremmest flot. Instruktør Mathias Broe og fotograf Nicolai Lok har før arbejdet sammen om Ung mands dans, og også denne gang formår parret at kreere dunkel-lækre billeder til en fortælling om ustabile familieforhold.

Lillebror Mads er fanget i de tågede vinterbilleder af frosne marker, fordi storebror Anders ikke har tid til at samle ham op. Han kører nemlig en gesjæft, hvor han sælger gas som rusmiddel.

Anders fremture en kende teatralsk som provinspusher blandt forvorpne knøse, men alligevel lykkes det Broe at skabe et sødmefuldt forhold mellem brødrene, da en hjort kommer på afveje.

Søren Peter Langkjær Bojsen har også før optrådt på Shortlist, dog uden at skille sig markant ud. Med Delphi tager han et ambitiøst kvantespring ud i original science fiction og laver årgangens bedste film.

Barndomsvennerne Nikolaj og Sigurd har skabt app’en Delphi, der analyserer ens liv og fortæller, hvordan man skal agere i hverdagen. Det præsenteres i indledningens fremragende montage, som blander pixelerede nyhedsindslag sammen med nettets uforklarlige videoer til et indbydende rod.

Vennerne har enorm succes, men tvivlen begynder at gnave i det matematiske geni Sigurd. For har de ikke netop været med til at ændre magtbalancen, så smartphonen har mere kontrol over os, end vi har over den?

Delphi undgår at blive didaktisk gennem veldosseret selvironi. App’ens logo ligner et omarrangeret svastika, og Martin Krasnik optræder underholdende i rollen som sig selv.

Sigurd er blevet inviteret i Deadline for at tale om Delphis indvirkning på samfundet, og her indsætter Langkjær Bojsen og manusforfatter Anna Louise Petersen Amargos skægt snævre referencer. Sigurd og Krasnik skal blandt andet diskutere, hvad den amerikanske forfatter Jonathan Franzen synes om app’en – givetvis en henvisning til, hvordan Franzen i virkeligheden har harceleret over Twitter.

Sammen med de stilistiske eksperimenter fremstår det herligt anti-leflende, så selv djævlen på skulderen er tilfreds.

Super 16 førsteårsfilm årgang #9

Delphi
Instr. Søren Peter Langkjær Bojsen
5 stjerner

Et knæk
Instr. Andrias Høgenni
4 stjerner

MUKWANO
Instr. Cecilie McNair
4 stjerner

STG
Instr. Aka Hansen
3 stjerner

Ud af det blå
Instr. Mathias Broe
4 stjerner

© Filmmagasinet Ekko