Boganmeldelse
01. okt. 2015 | 10:12 - Opdateret 01. okt. 2015 | 19:56

Tardini – 40 forrygende år i dansk film

Foto | John Johansen
Ib Tardini var ikke bange for at blive beskidt i dansk films tjeneste. Her ses han under optagelserne til Gummi Tarzan (1981), hvor han forsøger at overtale Alex Svanbjerg til at komme ned i hullet.

Bogen om en af vores store producere er et stykke dansk filmhistorie brolagt med celebre skandaler, men også fyldt med interessant viden.

Af Bo Tao Michaëlis

Med mindre det handler om analytisk filmteori eller paratvidenskabelig filmhistorie er bøger om filmen og dens folk som regel både sjove, informative og underholdende.

Det gælder så sandelig også filmanmelderen og redaktøren Christian Monggaards Tardini – 40 forrygende år i dansk film.

Tardini med fornavnet Ib er det, man engang kaldte for en grå eminence, manden bag mændene og kvinderne, som mere fyldte ud i forgrunden og facaden på filmplakaten og rulleteksterne.

Men Tardini er absolut ikke grå og kedelig.

Han er en farverig, bramfri, begavet og kreativ personlighed, som blev filmmand ved et tilfælde med sit medfødte talent for de levende billeder. Og sin sans for kvalitet for masserne med hang til det brede lærred, men også den smalle film for de få og kloge.

Bogen om Tardini er ikke skrevet som en samtalebog, men på en række samtaler, Monggaard har haft med manden, som blev født i 1948 ind i det, man kalder for jævne kår, men med en engageret mor og et politisk miljø.

Egentlig skulle han være så meget andet end lige netop noget ved filmen. Skolelærerkarrieren lå lige for, men sådan blev det ikke. Han tilhørte som filmmenneske den generation, der absolut hverken tilhørte folkekomediens garvede håndværkere eller de kulturradikale underholdere med opråb og intention.

Han kom direkte ind fra Dan Turèll-land, vrangen af Gentofte kommune, det siden så berømte Vangede. Og ligesom den ældre digter og medborger krævede han en noget anden form for realisme i dansk film, der var præget af det stråtækte land eller storbyens middelklasse.

Han var med i den bølge af 70’er-film, som især drejede sig om unge mennesker med sigende titler såsom La’ os være, Måske ku’ vi og Vil du se min smukke navle?

Fra dette spor gik Tardini videre til Nils Malmros, den autodidakte mediciner, som i Aarhus kreerede sin helt egen verden ud af eget liv og på egne midler.

Herfra gik det slag i slag op igennem hans liv som producer og regnskabsfører med sejre og fiaskoer. Krydret med fester og drukture, med drabelige drengerøve, som rutsjer rundt blandt de kække piger, som kan forlade en fyr for en film, men aldrig en film for en fyr.

Og vennerne, hvor nogle nu og da bliver fjender, såsom Erik Clausen og Bille August. Da Tardini er grædende skulder for en af Billes tidligere kærester, bliver den venstreorienterede producer sat af den film, han allerhelst ville have været involveret i, nemlig Pelle erobreren.

Tardini er ikke kun en rar bamsemand, men langer også herligt ud efter folk, som viste sig at være lidt for smarte. Så Jarl Friis Mikkelsen og Casper Christensen kommer også med i bogen.

Men så er der alle de rigtige venner, Per Fly og Thomas Vinterberg, til dels Lars von Trier og selvfølgelig med modifikationer Peter Aalbæk Jensen. Men han har det næsten allerbedst med dansk films toughe drengepiger: Susanne Bier, Lone Scherfig og Annette K. Olesen.

Undervejs er der sorger og glæder, nedture og triumfer, røg i køkkenet, diverse sygdomme, depressioner, stress og til sidst delvis blindhed.

Bogen er ikke kun en lang og yderst velskreven og causerende tur ned ad mindernes boulevard, der er brolagt med den ene celebre og skandaløse episode efter den anden. Bag sit skin af skæmtsomme historier er den en gedigen dansk filmhistorie, hvor man vitterlig får meget andet at vide, end hvem der kvajede sig i Cannes den sommer, hvor Idioterne kom til byen.

Om de teknologiske ændringer, digitalisering og krige mellem produceren og instruktøren.

I mange år levede Tardini i dette veritable ingenmandsland med skyttegrave, hvor der nogle gange hverken blev taget fanger eller vist nåde. Han er den ukendte soldat uden nogen form for ære og værdighed, synes han selv. Men det er da blevet til en Æresbodil og Nordisk Råds Filmpris, ligesom han har fået sin helt egen filmpris: Ib-prisen, der er indstiftet af instruktørforeningen.

Christian Monggaard er ham en god advokat og forstår at slibe anekdoterne til, så kanterne ikke bliver for hårde og rå. Vi får et portræt af en guttermand og en gentleman med masser af flotte fotos fra logbog, album og scrapbog. Så selv om der endnu er langt til jul, er her den oplagte julegave til familiens filmbuff eller klikens cineast.

Titel:
Tardini – 40 forrygende år i dansk film

År:
2015

Forfatter:
Christian Monggaard

Forlag:
Frydenlund

Omfang:
336 sider

Pris:
299 kroner

Udkommer:
2. oktober

© Filmmagasinet Ekko