Serieanmeldelse
11. apr. 2017 | 15:46 - Opdateret 12. apr. 2017 | 01:23

Veni Vidi Vici

Foto | Bersa Hallundgren
Karsten (Thomas Bo Larsen) og Vincent (Rafael Edholm) kender hinanden fra gamle dage på Filmskolen, men den danske, prætentiøse instruktør og hans svenske producer er som nat og dag.

Endelig svensk-dansk kvalitetshumor, og Thomas Bo Larsen har aldrig været bedre i rollen som kunstfilminstruktøren, der bliver degraderet til porno.

Af Ida Rud

Det er intet mindre end genialt at lade Thomas Bo Larsen spille den prætentiøse filminstruktør Karsten Daugaard i Viaplays svensk-danske komedieserie Veni Vidi Vici.

Han er en herlig kliché med sin grydehjelmsfrisure, djøf-brille og et arsenal af rullekravetrøjer.

Til at starte med tror man ellers lige, at Karsten vil bryde med fordommene. Hans nye film, der ligesom serien hedder Veni Vidi Vici og betyder ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”, vises for en lukket skare. I spotlightets ubarmhjertige lys fortæller han med svedglinsende ansigt, at den her film er hans hjertebarn.

Han tør ikke blive i salen under visningen, men forskanser sig på herretoilettet. Her overhører han to af sine bekendte, der sviner filmen til. Karsten sidder på kummen og blegner, men pludselig ændrer han udtryk og mander sig op til at gå i clinch med dem.

Fyrene står og forsikrer hinanden om, at de vil sige ligeud til Karsten Daugaard, at filmen er lort. Men da han kommer ud af kabinen, siger de ”ih” og ”åh” og ”sikke en god film”.

Og den tilsvinede instruktør gør ingenting.

Filmen flopper, ingen vil arbejde sammen med Karsten, hans kønne ejendomsmæglerkone vil tilmed starte eget firma og kan ikke forsørge ham. Så han bliver presset til at tage job som slagter hos sin lede svigerfar, der sælger økogrise.

De svenske slagtere tager ham til sig, efter at de jovialt har kaldt ham ”dansk jävlar” efter Ernst-Hugo Järegårds ikoniske karakter i Riget. Han bliver også inviteret med til filmaften, hvor valget uge efter uge står mellem etteren og toeren af spoof-filmene Hot Shots!

Men lykken vender, da hans eneste ven, svenske Vincent, kommer tilbage til Skandinavien efter at have været stjerneproducer i Hollywood. De kender hinanden fra Filmskolen, og Vincent, der med sine gultonede briller, åbentstående skjorte og fisseskæg ligner én, som er trådt ud af en 70’er-pornofilm, drømmer kun om igen at arbejde sammen med Karsten.

Og det er ikke overraskende pornofilm, Vincent laver.

Han spilles af seriens instruktør og manuskriptforfatter Rafael Edholm, og selv om navnet måske ikke får klokkerne til at ringe, så kender de fleste danskere ham nok. Det er nemlig ”Bare ærgerligt, Sonny-boy” fra Den eneste ene.

Karsten føler sig for fin til at lave pornofilm, men han ender selvfølgelig med at gøre det alligevel og prøver at lave filmkunst med de herlige pornoskuespillere.

På settet bliver der ikke skærmet for sarte sjæle, og for at sætte det yderligere på spidsen går den kvindelige pornostjernes kæreste rundt med et spædbarn på armen, mens de venter på, at mor er færdig med at blive taget i røven.

Jeg har tidligere været ude og kritisere nye danske komedier for at være platte og analfikserede – hvorfor fungerer det så her? Fordi det ikke er sexakten i sig selv, der er sjov, men det at en hengiven far vugger sin baby til lyden af kødklask.

I øvrig stjæler Michael Wincott næsten scenen fra ellers superbe Thomas Bo Larsen. Med divasolbriller, rød læbestift og crescendobuldrende basstemme er han en transkønnet pornoinstruktør, der nu bliver forbigået af en ”idiot med Bergman-kompleks” og degraderes til kameramand.

Alt er der en ironisk distance til. Selv det hus, Karsten og hans familie bor i, ligner ikke noget fra et boligmagasin, hvilket ellers er standard, når der er tale om folk fra den kreative klasse. Det er derimod en håbløst grim patriciervilla med kiksede kakler og beige lædermøbler.

Den høje produktionsværdi og gennemførte æstetik går hånd i hånd med det lækre filmhåndværk, hvor mange abrupte småklip skaber ekstra energi i seriens flow.

Karsten og Vincent roder sig hele tiden ud i forviklinger og forvirringer, for de kæmper også mod ortodokse jødebrødre, der styrer et gangsterkartel, og en klodset svensk slagter, der spionerer på Karstens nye job.

Det er Klovn møder Anders Thomas Jensens De grønne slagtere og Mænd & høns – og sidstnævnte har da også været konsulent på projektet, selv om han pudsigt nok ikke er krediteret nogle steder. Men hans touch fornægter sig ikke i handling og replikker.

”Det står klart som snot i øllebrød,” for nu at bruge en af seriens gyldne replikker.

Trailer: Veni Vidi Vici

Kommentarer

Titel:
Veni Vidi Vici

Land:
Sverige, Danmark

År:
2017

Instruktør:
Rafael Edholm

Manuskript:
Rafael Edholm, Santiago Gil

Medvirkende:
Thomas Bo Larsen, Rafael Edholm, Michael Wincott, Anders Hove

Spilletid:
Ti afsnit af 30 minutter

Anmeldelse:
Fem afsnit

Premiere:
13. april på Viaplay

© Filmmagasinet Ekko