Nyhed
30. aug. 2012 | 09:51

Aalbæk fortryder medarbejderaktier

Foto | Zentropa
Peter Aalbæk Jensen

Zentropa-direktøren ville ikke have solgt aktier til medarbejderne, hvis han kunne gøre det om i dag, erkender han efter Anders Rønnow Klarlunds kritik i Ekko.

Af Jacob Ludvigsen

I det nye nummer af Ekko takker Anders Rønnow Klarlund af som filminstruktør med en hård kritik af sin tidligere arbejdsplads, Zentropa. 

I 2006/2007 solgte selskabet aktier for mange millioner til medarbejderne, heriblandt Anders Rønnow Klarlund, der investerede 300.000 kroner. Aktierne faldt dog hurtigt i værdi, da Zentropa løb ind i alvorlige økonomiske vanskeligheder. 

Det fik en Zentropa-producer til at opfordre Rønnow Klarlund til at lave nogle kommercielle film, så aktierne igen kunne blive noget værd, beskriver instruktøren i sin personlige beretning. Hvortil han svarer: 

”Det er jo en sekt. Vi har givet dem vores penge, og nu skal vi være tro mod vores leder og lave nogle kommercielle film, så Aalbæk igen kan sove om natten,” skriver han og fortsætter: 

”Vi er blevet revet med i en guldfeber. Det var ikke derfor, vi begyndte at lave film. Vi begyndte, fordi vi ville ændre verden. Vi ville lave kompromisløse film.” 

Sover roligt om natten
Over for Ekko beklager Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen i dag, at aktierne mistede sin værdi. Han understreger dog samtidig, at alle burde have været klar over risikoen. 

”Jeg føler stort ansvar for, at de har tabt i værdi. Men det ligger i sagens natur, at det er en lodseddel at købe aktier. Og hvis du køber aktier i et filmselskab, er det ti gange så risikobetonet. Vi pointerede over for alle, der købte, at de ikke måtte købe for mere, end de havde råd til at tabe,” siger han. 

Direktøren påpeger desuden, at han har gjort, hvad han kunne, for at råde bod på den tabte aktieværdi. 

”Jeg har solgt halvdelen af Zentropa til Nordisk Film, så folk kunne få tilbagebetalt halvdelen af de penge, de havde lånt i banken til aktiekøbet. Og vi har skaffet yderligere reduktionsmuligheder ved at tage aktieportefølje for dem, der følte, at tiderne ikke var til, at de kunne sidde med så stor privatgæld. Så nu kan jeg sove fuldstændig roligt og trygt om natten. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at reducere folks eksponering,” siger han. 

Som en flue på knæet
Anders Rønnow Klarlund stiller sig i sin artikel i Ekko uforstående over for, at Lars von Trier og Peter Aalbæk Jensen i 2009 trak tyve millioner kroner ud til sig selv, mens medarbejderaktierne dalede støt. 

De to ting har dog ikke noget med hinanden at gøre, mener Zentropa-bossen. 

”Vi havde noget akkumuleret udbytte, som vi aldrig havde fået udbetalt, og som skyldtes vores fremgang i årene 1992-2006. Da vi solgte til Nordisk Film, aftalte vi at få disse gældsposter delvist ud af verden. Så det har ikke en kæft at gøre med, at vi har fået nogle penge, mens det hele sejlede og skrantede,” forklarer han. 

– Så det bygger på en misforståelse? 

”Næh, det er, fordi folk ikke vil høre de konkrete tal, og hvor de stammer fra. Så det bekymrer mig så lidt som en flue, der sætter sig på mit knæ.” 

– Har du oplevet mange medarbejdere, der er utilfredse med aktiesalget? 

”Klarlund er den første, jeg har hørt om. Men det kan være, der er flere, der mugger. Men så må de komme ud af busken. Man kan være så sur, som man vil, men man kan starte med at være sur på sig selv for at have købt aktier. Og du ved jo trods alt ikke, om du har tabt dine penge, før du sælger aktierne igen.” 

Ville have solgt til rig mand
– Er det ikke problematisk, at de kreative, der skal forløse nogle personlige kunstneriske visioner, pludselig har private penge i selskabet? 

”Det er jo bare ligesom United Artists (amerikansk filmselskab stiftet af prominente instruktører og skuespillere i 1910’erne, red.). Det er et forsøg på at lave økonomisk demokrati. Det er kollektivisme, socialisme.” 

– Men i bagklogskabens klare lys ville du så have solgt aktier til medarbejderne? 

”Nej, så havde jeg solgt til den rige mand, der tilbød en masse penge.” 

– Hvem var det? 

”Det kan jeg ikke sige.” 

– Så du fortryder salget til medarbejderne? 

”Ja, jeg fortryder, at jeg ikke solgte til den rige mand. Hvis folk er utilfredse, kunne jeg lige så godt have solgt til ham for flere penge frem for at sælge billigere til nogle instruktører, der går og er mugne.” 

– Havde du en fornemmelse af, at Zentropas værdi ville falde? 

"Nej, og gudskelov. For det betød, at vi kunne sælge til Nordisk og få noget for selskabet, da værdien stadig var høj." 

Tilbageskuende artfilm
Anders Rønnow Klarlunds beretning optræder i et større tema om artfilmens tilstand. Her kan man også læse, at Zentropa satser på det sikre og ikke har råd til at støtte eksperimenterne og talenterne. 

I dag uddyber Peter Aalbæk Jensen, at det ikke kun er af økonomiske hensyn, at selskabet ikke giver sig i kast med flere artfilm. 

”Jeg har ikke råd til den elitære arthouse-film, men på mig virker den også forstenet. Det er ikke der, jeg får inspirationen. Hvis jeg skal kigge på, hvor der sker noget i dansk film, ser jeg en dokumentar,” siger han. 

”Avantgardefilmen er jo ligesom lidt pjattet, hvis den ikke er fremme i skoen. Og primært synes jeg, den i dag bliver eksekveret af nogle, der er godt oppe i årene. På mig virker det tilbageskuende.” 

Har ikke set Klarlunds film
Anders Rønnow Klarlund afslutter filmkarrieren med netop et avantgarde-projekt, stillbillede-filmen The Secret Society of Fine Arts, der følger med det nye nummer af Ekko.

I instruktørens beretning kan man læse, hvordan Peter Aalbæk Jensen når at sende fem sms’er, mens han ser de femten minutter af filmen, der på det tidspunkt var færdigt. 

Direktøren erkender, at han ikke har set den færdige film, men han fortryder ikke, at han afslog at investere Zentropa-penge i filmen. 

”Som jeg forstod det, var intentionen at lave en stillbilled-film fra start til slut, og så mente jeg, man havde marginaliseret sig selv. Det skulle være banebrydende, men det er altså svært, når det allerede er gjort for 50 år siden med stillbilled-filmen La Jetée. Skal der eksperimenteres, så kom med noget, der vælter ilden eller i hvert fald forsøger,” siger han og fortsætter. 

”Havde man prøvet på begavet vis – som Anders Rønnow Klarlund har talentet til – at inkorporere stillbilled-elementet i en film, der omfavner publikum og samtidig rager priser til sig, så var det noget andet.” 

Bliver kun set af nogle gopler
Peter Aalbæk Jensen havde håbet, Anders Rønnow Klarlund ville tage skridtet mod mere bredt appellerende film. 

”Han har helt klart kvaliteterne til at blive en instruktør, der både kunne være kunstnerisk innovativ og kommerciel. Så jeg var mere sur over, at jeg stod med en instruktør, der har potentialet til noget, men fravælger det.” 

– Men har vi ikke brug for radikale kunstnere, der netop kun tænker på deres egne visioner? 

”Næh, ikke på film. Det kan ikke fungere, hvis det ikke bliver vist, hvis det ikke bliver distribueret. Det er lidt som at hugge et fantastisk relief ud i sten og så smide det i havet og sige, at nu har jeg skabt mit kunstværk. Jo, men det vil højst sandsynligt kun blive set af nogle gopler.” 

”Hvis man hverken tjener penge eller får kunstnerisk opmærksomhed, kan jeg ikke se, hvad funktionen skulle være. Og lige nu vinder vores ydmyge selskab flere priser på de kunstneriske festivaler end nogensinde før, så jeg synes ikke, man kan klandre os for ikke at levere kunstnerisk stærke produkter.” 

Tager kritik tungt
– Hvad synes du om, at Anders Rønnow Klarlund slutter karrieren med denne her kritik af dig? 

”Jeg tager det altid tungt, hvis en kreativ er utilfreds med mit virke. Det er ikke noget, jeg ignorerer og er ligeglad med. Men jeg har endnu ikke mødt noget i argumentationen, som har gjort mig svag i koderne.” 

– Er du sur over, at han går ud med kritikken offentligt? 

”Nej, for helvede da. Jeg elsker jo at fylde så meget som muligt i medierne!” 


Anders Rønnow Klarlunds The Secret Society of Fine Arts og kortfilmklassikeren La Jetée  begge såkaldte stillbilled-film – er udgivet på dvd med det nye nummer af Ekko.

© Filmmagasinet Ekko