Interview
12. mar. 2017 | 13:08

Kærlighed rykker verden fremad

Foto | Stanislav Honzik
Engelske Amma Asante instruerer sin landsmand David Oyelowo i at spille en afrikansk prins i racedramaet Kærlighed kender ingen grænser.

Instruktøren bag Kærlighed kender ingen grænser har ingen problemer med at gøre sit historiske drama relevant for vores tid. ”Vi har altid udviklet os gennem migration,” siger Amma Asante.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

I 2017 kan den premiereaktuelle og engelske Kærlighed kender ingen grænser måske virke som et irrelevant levn fra fortiden.

Filmen handler om et kærlighedsforhold mellem en hvid, engelsk kvinde og en sort, afrikansk prins, der i 1940’erne udløste en diplomatisk og geopolitisk krise i Det Britiske Imperium.

Derfor vil nogle måske kalde filmen et noget bedaget tilbageblik på historien.

Men i en tid, hvor Donald Trump pønser på at bygge en mur mod Mexico, det åbne Europa efterhånden er blevet til Fort Europa, og nationalistiske bevægelser knopskyder her og der, siger en film som Kærlighed kender ingen grænser måske mere om vores tid.

I hvert fald har filmens instruktør Amma Asante ingen problemer med at sætte den i relation til nutidens politiske klima og gøre den 70 år gamle fortælling om et kærlighedsforholds vidtrækkende konsekvenser relevant, da hun får stillet spørgsmålet.

”Det er interessant, at vi lever i en tid, hvor vi på ny trækker grænser og fjerner os fra hinanden,” fortæller Amma Asante, da vi møder hende i København i forbindelse med den danske premiere på Kærlighed kender ingen grænser.

Kærligheden større end dem selv
For at forstå, hvad kærlighedshistorien mellem den engelske Ruth Williams og den afrikanske Seretse Khama har at gøre med landegrænser, adskillelse og EU, er det nok nødvendigt at ridse filmens autentiske handling op.

I 1940’ernes London møder Ruth (Rosamund Pike) Seretse (David Oyelowo), der er fra Botswana, men studerer i England. De forelsker sig hovedkulds i hinanden, og Ruth indvilger i at rejse med sin udkårne til Afrika.

Det er blot ét problem.

Seretse er af kongelig slægt og står til at arve tronen i Botswana (der dengang hed Bechuanaland) fra sin onkel, når han vender hjem til Afrika.

Derfor udløser det kontroversielle ægteskab mellem en hvid kvinde og en sort tronarving en diplomatisk og storpolitisk krise mellem kolonimagten Storbritannien, protektoratet Botswana og nabolandet Sydafrika, hvor apartheid netop var indført.

”Ruth og Seretses kærlighed og intime forhold havde indflydelse på deres lande. Deres kærlighed var med andre ord større end dem selv,” fortæller Amma Asante med masser af indlevelse.

”Styrken i deres forhold bliver meget tydelig, når man ser, hvad de skal kæmpe imod. Det ville være svært at vise deres stærke kærlighed, hvis Seretse uden problemer kunne gifte sig med Ruth, og hvis alle accepterede det.”

”Når man ser den styrke, ser man også den inspirerende og heltemodige styrke, de har. Jeg kunne ikke gøre det, de gjorde. De fleste af os ville kollapse under den kamp.”

EU gjorde livet bedre
Men Ruth og Seretse kollapser ikke. De kæmper indædt for det, de tror på og modsætter sig den racistiske, nationalistiske og kolonialistiske modstand, de møder.

Og det er netop den åbenhed, som Amma Asante taler om, når hun sætter sin film i relation til vores verden i dag.

”Jeg er 47 år og født i Storbritannien i en tid, hvor EU blev opbygget. I takt med at EU blev større og tættere, og Storbritanniens rolle i EU også voksede, blev mit liv helt tydeligt også bedre,” siger instruktøren.

”Det blev set som noget positivt, at folk fra mange forskellige steder bidrog til Storbritanniens økonomi. Dengang handlede det om at være åben og få gavn af at være forbundet.”

”Nu begynder vi pludselig at se en verden med meget adskillelse. Det er også noget, man ser i filmen. Seretse får et indrejseforbud, der forhindrer ham i at rejse hjem til sit eget land, fordi folk var bange for sammenhold. Folk bygger mure, fysiske eller ej, for at adskille hinanden.”

USA er bygget på migration
Uden at nævne ham direkte argumenterer Amma Asante imod Donald Trumps planer om at bygge en mur til Mexico og hans omdiskuterede indrejseforbud for en række primært muslimske lande.

”Jeg mener, at det rejser mange spørgsmål, når vi bygger mure. Hvordan udvikler vi verden, når vi altid kun har udviklet os gennem migration? Vi kan bruge konstruktioner som race og nationalitet til at lovgive om, hvem der må rejse her og der, men i sidste ende er USA blevet det, det er i dag gennem migration,” mener Amma Asante.

”Noget migrationen var tvunget, andet mere frivilligt, men udvekslingen af idéer, liv og tanker har altid eksisteret og bragt os fremad. Bygger vi ikke også mentale mure, når vi bygger fysiske?” spørger Asante.

Omfavn din kultur
Kærlighed kender ingen grænser er Amma Asantes tredje spillefilm. Instruktøren er født i London i 1969 af ghanesiske forældre, så hendes opvækst var både præget af den europæiske og afrikanske kultur. Og i hendes voksenliv er hun blevet fortrolig med den danske kultur, fordi hendes mand er fra Danmark.

Krydsfeltet og kultursammenstødet mellem Europa og Afrika er ikke bare temaet i hendes nye film, men også et gennemgående element i hendes spillefilm Belle fra 2013.

I det hele taget ligger spørgsmålet om race, kultur og nationalitet Amma Asante meget på sinde. Hun taler for at omfavne det unikke i sin kultur, men samtidig være åben og tolerant over fra andres.

”Jeg tror ikke på et farveløst samfund. Farver skal være der, og vi skal hylde vores forskelligheder. Bare fordi man taler om et lands unikke og specifikke kultur, betyder det ikke, at man ikke også kan være åben over for andre kulturer. Jeg elsker for eksempel min mand og hans unikke jeg uanset hans indpakning. Men samtidig elsker jeg også, at han har en specifik og bestemt kultur, og at han elsker at være dansk.”

”Det var noget af det, jeg lærte af min opvækst. At jeg er kulturel specifik, men at jeg også er åben over for andre. Jeg kunne benytte mig af at se karaktererne i filmen fra begge sider, både den britiske og den afrikanske. Jeg kunne placere mig i fleres sko, og det nød jeg virkelig. Det udfordrer nemlig vores måder at tænke.”

Vores egne bobler
På baggrund af det ræsonnement fortæller Amma Asante nok en kærlighedshistorie med Kærlighed kender ingen grænser, der er meget specifik og tidsbestemt, men samtidig universel og stadig aktuel.

Om et forhold mellem en mand og kvinde, der pludselig får usete og vidtrækkende konsekvenser.

”Det er interessant, at vi sommetider kan leve i vores egne, små bobler uden at vide, hvor forbundet vi er med resten af verden. Det er både godt og dårligt.”

”Da Ruth og Seretse forelsker sig, tænker de ikke på noget andet end dem selv. Ikke fordi de er egoistiske, men kærligheden fylder bare så meget for dem. Jeg mener, at de er naive i den forstand, at de skal op imod så mange udfordringer, både lokale og globale.”

”På den ene side er der modstanden fra familien og på den anden side forholdet mellem to kontinenter, tre lande og tre regeringer midt i Den Kolde Krig. Hvem kan forestille sig, at ens kærlighedsliv vil få indflydelse på den britiske økonomi? Alligevel må Ruth og Seretse leve med de forfærdelige konsekvenser.”

”Hvis jeg skal nævne et budskab i filmen, vil jeg sige, at den taler for kærlighedens kraft. Jeg tror, at når man sætter kærlighed og mod sammen, bevæger verdenen sig fremad. Vi forbedrer os og udvikler os i de øjeblikke.” 

Trailer: Kærlighed kender ingen grænser

Amma Asante

Født 1969 i Streatham, London.

Filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller.

Har ghanesiske forældre.

Bor i dag i London.

Dansk gift og har sommerhus i Danmark.

Film

Kærlighed kender ingen grænser, 2016

Belle, 2013

A Way of Life, 2004

© Filmmagasinet Ekko