Nyhed
12. feb. 2017 | 22:47

La La Land triumferer ved Bafta

Foto | Dale Robinette
La La Land med Ryan Gosling og Emma Stone var på forhånd favorit ved Bafta-uddelingen og klarede sig også flot med fem priser.

Damien Chazelles musical vandt for bedste film og fik fire andre priser ved aftenens uddeling i London. Ken Loach’ Cannes-vinder Jeg, Daniel Blake blev også hædret.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Med hele elleve Bafta-nomineringer var La La Land på forhånd favorit og skuffede på ingen måde ved aftenens uddeling i London.

Damien Chazelles storroste musical med Emma Stone og Ryan Gosling vandt hele fem af de britiske Bafta-priser, blandt andet bedste film og bedste instruktør.

La La Land kan dermed kalde sig aftenens topscorer.

Musicalen ryddede også bordet ved den amerikanske Golden Globe-uddeling tidligere i januar og ligner nu endnu mere en stor favorit til Oscar-uddelingen.

Her til aften modtog den også priserne for bedste fotografering og bedste originale musik. Desuden hjalp Emma Stone til med succesen og vandt for bedste kvindelige hovedrolle.

Bedste britiske film blev ikke så overraskende Ken Loach’ Cannes-vinder Jeg, Daniel Blake, mens dokumentar-prisen gik til Netflix’ Det 13. forfatningstillæg om raceproblematikken i USA.

Saul slog Toni Erdmann
Bafta-prisen er det britiske svar på Oscar-uddelingen og foruden at være en prestigefuld hæder, anses den også for en slags indikator på, hvem der løber med priserne til Oscar-showet senere på måneden.

Stephen Fry styrede showet som vært for tolvte gang.

Helt som forventet løb Casey Affleck med æren som bedste mandlige hovedrolle, som han også har gjort til flere af sæsonens andre prisuddelinger for sin rolle i Manchester by the Sea.

Den ungarske og mesterlige Sauls søn vandt for bedste ikke-engelsksprogede film i et usædvanligt stærkt felt med nominerede som Min far Toni Erdmann og Dheepan.

I animationskategorien overraskede Kubo – den modige samurai foran forhåndsfavoritterne Zootropolis og Find Dory.

Bafta-vindere 2017

Bedste film
VINDER: La La Land
Arrival
Jeg, Daniel Blake
Manchester by the Sea
Moonlight

Bedste instruktør
VINDER: Damien Chazelle, La La Land
Denis Villeneuve, Arrival
Ken Loach, Jeg, Daniel Blake
Kenneth Lonergan, Manchester by the Sea
Tom Ford, Nocturnal Animals

Bedste mandlige hovedrolle
VINDER: Casey Affleck, Manchester by the Sea
Andrew Garfield, Hacksaw Ridge
Jake Gyllenhaal, Nocturnal Animals
Ryan Gosling, La La Land
Viggo Mortensen, Captain Fantastic

Bedste kvindelige hovedrolle
VINDER: Emma Stone, La La Land
Amy Adams, Arrival
Emily Blunt, Kvinden på toget
Meryl Streep, Florence
Natalie Portman, Jackie

Bedste mandlige birolle
VINDER: Dev Patel, Lion
Aaron Taylor-Johnson, Nocturnal Animals
Hugh Grant, Florence
Jeff Bridges, Hell or High Water
Mahershala Ali, Moonlight

Bedste kvindelige birolle
VINDER: Viola Davis, Fences
Hailey Squires, Jeg, Daniel Blake
Michelle Williams, Manchester by the Sea
Naomie Harris, Moonlight
Nicole Kidman, Lion

Bedste originale manuskript
VINDER: Manchester by the Sea
Hell or High Water
Jeg, Daniel Blake
La La Land
Moonlight

Bedste manuskript baseret på andet oplæg
VINDER: Lion
Arrival
Hacksaw Ridge
Hidden Figures
Nocturnal Animals

Bedste dokumentar
VINDER: Det 13. forfatningstillæg
The Beatles: Eight Days a Week – The Touring Years
The Eagle Hunttress
Notes On Blindness
Weiner

Bedste britiske film
VINDER: Jeg, Daniel Blake
American Honey
Denial
Fantastiske skabninger og hvor de findes
Notes On Blindness
Under the Shadow

Bedste ikke-engelsksprogede film
VINDER: Sauls søn
Dheepan
Julieta
Mustang
Min far Toni Erdmann

Bedste animationsfilm
VINDER: Kubo – den modige samurai
Find Dory
Vaiana
Zootropolis

Bedste originale musik
VINDER: La La Land
Arrival
Jackie
Lion
Nocturnal Animals

Bedste fotografering
VINDER: La La Land
Arrival
Hell or High Water
Lion
Nocturnal Animals

Bedste klipning
VINDER: Hacksaw Ridge
Arrival
La La Land
Manchester by the Sea
Nocturnal Animals

Bedste scenografi
VINDER: Fantastiske skabninger og hvor de findes
Doctor Strange
Hil, Cæsar!
La La Land
Nocturnal Animals

Bedste kostumer
VINDER: Jackie
Allied
Fantastiske skabninger og hvor de findes
Florence
La La Land

Bedste hår og makeup
VINDER: Florence
Doctor Strange
Hacksaw Ridge
Nocturnal Animals
Rogue One: A Star Wars Story

Bedste lyd
VINDER: Arrival
Deepwater Horizon
Fantastiske skabninger og hvor de findes
Hacksaw Ridge
La La Land

Bedste special effects
VINDER: Junglebogen
Arrival
Doctor Strange
Fantastiske skabninger og hvor de findes
Rogue One: A Star Wars Story

Bedste britiske kortfilmanimation
VINDER: A Love Story
The Alan Dimension
Tough

Bedste britiske kortfilm
VINDER: Home
Consumed
Mouth of Hell
The Party
Standby

Bedste britiske debut
VINDER: Instruktør og manusforfatter Babak Anvari og producere Emily Leo, Oliver Roskill og Lucan Toh for Under the Shadow

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko