Nyhed
17. sep. 2013 | 10:06

BOBLERE: Biôrn kæmper for æren på Shortlist

Foto | The Animation Workshop
Den gamle viking vil i The Saga of Biôrn gøre alt for at ende i det drikfældige Valhalla frem for det kedelige kristne Paradis.

Gammel viking vil til Valhalla, kærestepar vil bosætte sig i Danmark, mor vil have sin søn, og dreng vil slippe for at skrive stil – se ugens fire nye boblere og giv dem stjerner.

Af Claus Christensen

Hver uge kandiderer seks film til top 10 på Ekko Shortlist. Vi kalder dem ”boblere”, og de har tre chancer – det vil sige tre uger – til at komme ind.

Lykkes det ikke, overgår de til All Time Shortlist, der er et arkiv for alle de kortfilm, som Ekko har præsenteret. Også her er filmene rangeret, men efter deres samlede popularitet i den tid, de har været at finde på Ekko Shortlist.

Fra sidste uge bobler Mikkel Sørensens ambitiøse og smukt filmede Sky videre. Dansk film er stort set altid fortalt fra A til Z, men her er for en gangs skyld et drama, som afdækker en traumatisk hændelse i sin hovedpersons liv gennem gådefulde spring i tid.

Hovedrollen spilles af ingen ringere end Peter Haber, mest kendt som politimanden Martin Beck i den svenske tv-serie.

Også Andrias Høgennis ironisk betitlede Harmoni bobler videre. Her holder vi os inden for hjemmets fire vægge, men under den gode julestemning lurer dramaet. En intenst klaustrofobisk film produceret på den fynske filmskole, 18 Frames.

Kulturarven
Vi kan i denne uge præsentere ikke mindre end fire nye boblere. De er i emne, form, genre og målgruppe vidt forskellige, men har dog én ting tilfælles: Deres hovedperson har et konkret mål.

Det er sjovest forløst i The Saga of Biôrn, hvor den gamle viking søger adgang til det sagnomspundne dødsrige Valhalla, der er anderledes muntert og drikfældigt end det kristne Paradis.

Kravet er, at Biôrn dør ærefuldt i kamp, men det viser sig at være lettere sagt end gjort.

Den originale animationsfilm blev til som et afgangsprojekt på The Animation Workshop, hvorfra vi tidligere har præsenteret The Backwater Gospel og Slug Invasion.

I modsætning til Den Danske Filmskole er animationsværkstedets afgangsprojekter en kollektiv proces, hvilket den lange kreditliste illustrerer.

”Ingen af os havde nogen nævneværdig erfaring, så vi støttede os til fornemmelsen i maven og hinanden,” fortæller instruktør Benjamin Kousholt og tilføjer: ”Vi gik meget op i at undersøge vores egen kulturarv.”

Det har ikke bare resulteret i en skamløst underholdende film, men også gjort den populær blandt præster, der bruger Biôrn og hans kvaler til at holde eleverne vågne i konfirmationsforberedelsen.

En mur af love
Målet for cubanske Camilo og hans danske kæreste i The Art of Crossing a Bridge er mere jordnært: at bosætte sig i Danmark.

Det forhindrer den forkætrede 24-årsregel dem i, og derfor har parret slået sig ned på den anden side af sundet tæt på Øresundsbroen – heraf filmtitlen.

Men heller ikke det er uproblematisk. Da de svenske myndigheder bliver opmærksomme på parret, starter en kafkask proces med juridiske spidsfindigheder, som truer med at ødelægge kærligheden og splitte parret ad: Welcome to the West!

”Filmen viser, hvordan det er at flytte til den anden ende af verden og ramme panden mod en mur af love og regler, når man egentlig bare vil have det sjovt,” skriver instruktør Asger Lindgaard om sin film, der på eksemplarisk vis er resultatet af et transnationalt samarbejde mellem Danmark, Sverige og Cuba.

Hit i Mexico
Asger Lindgaard har selv boet i Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Chile, og som den første dansker er han uddannet fra Den Katalanske Filmskole i Barcelona. Mest kendt er han for sine musikvideoer med blandt andre Sys Bjerre og Per Vers.

Manuskriptet har Lindgaard skrevet sammen med Jesper Fink, der blev uddannet fra Den Danske Filmskole i sommer og er i gang med at udvikle en spillefilm med Alle for to-instruktøren Rasmus Heide.

The Art of Crossing a Bridge er et emnebaseret drama, som har været på ikke færre end sytten festivaler. ”Filmen er blevet ret populær på specielt mexicanske festivaler, formentlig fordi de kan nikke genkendende til, hvordan det er at ville krydse landegrænser,” skriver Lindgaard til Ekko.

Frank Molinos eventyr
Charles har et endnu mere jordnært mål: at slippe for at skrive en stil i skolen. Det vil Søren Faulis fortællerstemme dog gerne hjælpe ham med i 1001 hemmeligheder for børn og ikke for voksne.

Men Charles skal bare først lige løse en ”mindre” opgave, der indbefatter at bytte et japansk krydstogtskib for en ispindekopi af Amalienborg i fuld størrelse. Undervejs på sin eventyrlige rejse møder han en uselvstændig portvagt (Uffe Rørbæk), dronning Margrethe og sjællandsmesteren i bænkpres.

1001 hemmeligheder … er en hyldest til at tage den størst mulige omvej og ikke gøre, hvad der bliver sagt,” oplyser det mystiske instruktør- og manuskriptpseudonym Frank Molino og fortsætter:

”Filmen er samtidig et billede på Frank Molinos forkærlighed for at lade det prosaiske spejle sig i det fantastiske.”

1001 hemmeligheder for børn og ikke for voksne er støttet af Det Danske Filminstitut og TV 2 – og noget så sjældent som en decideret børnefilm på Ekko Shortlist. Den blander animation og live action, og som bonus får vi en ny dansk barnestjerne af klassisk tilsnit, nemlig Christian Zinckernagel.

Bag Frank Molino gemmer sig Gustav Vernal, Jonas Thejsen og Eske Hjort-Petersen. Trekløveret har lavet et utal af kortfilm siden 2004 – tjek hjemmesiden – og flere skal være under forberedelse. ”En lille film, der vil få alle til at kunne lide Frank Molino, og en opbyggelig komedie om livet i Nordvest,” som man optimistisk oplyser.

Gensyn med Reymann
Sidste og fjerde nye bobler er en – fristes man til at sige – gammel kending i Shortlist-sammenhæng: Malou Reymann, der har taget springet fra skuespiller til instruktør.

Hendes lille, rørende kortfilm 13 lå på top 10 i foråret og kan stadig nydes på All Time Shortlist.

Nu vender Reymann tilbage med Dem man elsker, en historie om svenske Lisa, der bor sammen med mand og barn i København. Men hun savner sin søn Victor, som hun for flere år siden forlod i Sverige, hvor han nu lever sammen med sin far og dennes familie.

Dem man elsker er en film om familierelationer,” skriver Malou Reymann til Ekko.

”Jeg har villet portrættere en kvinde, som havde gjort en af de værste ting, en kvinde overhovedet kan gøre: at forlade et barn. Jeg er ikke interesseret i selve gerningen, men hvordan det påvirker familiestrukturen.”

”Filmen udforsker, hvordan Lisa påtager sig rollen som mor, og hvordan hendes forhold til sønnen udvikler sig.”

Skyld og længsler
Dem man elsker er filmet af det allestedsnærværende fotograftalent Jasper Spanning, der både favner det ekspressive (Bewilderbeast), den sommervarme idyl (Ud, springer over, ind) og det sitrende sensitive (Dem man elsker og 13).

Men filmen er først og fremmest båret af den fremragende svenske skuespiller Lisa Carlehed. Med få midler giver hun os sympati for denne kvinde, der er tynget af skyld og samtidig fyldt med længsler. Det er smertefuldt at se, hvad hun må finde sig i af ubehageligheder fra sin søns familie.

Også Carlehed har vi stiftet bekendtskab med før. I Nikolaj Feifers eksistentielle rumdrama Junk Love er det hende, som bliver efterladt – på jorden.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko