Bjørno og Bingo

Bjørno og Bingo er udgivet på Ekko DVD #6.

Intro

En sort‐hvid‐film i gammeldags stil. Vi møder de to venner Bingo (pingvin) og Bjørno (bjørn) som helt tydeligt er forskellige (både ydre/indre karakteristika) og har forskellige interesser. Alligevel eller måske netop derfor er de venner og bor under samme tag. Filmen handler om et venskabs mange facetter, konflikter, ensomhed, angsten for at miste en ven og harmoni. Kommunikationen mellem hovedpersonerne vil være oplagt at inddrage i undervisningsforløbet. Igennem hele filmen er der en underliggende humor som er med til at gøre filmen nærværende og kærlig på trods af personernes konflikter.

Handling

Filmen begynder hjemme i Bjørno og Bingos stue. Bjørno er optaget af et computerspil og sidder med høretelefoner på. Det afholder dog ikke Bingo fra at plapre løs om løst og fast som hun læser i avisen. Bingo fortsætter ufortrødent selv om der ingen respons er fra Bjørno. Bingo foreslår en tur i biografen og plager Bjørno som til sidst går med til det. De ankommer til biografen. En stor elefant sætter sig lige foran Bingo som straks påtaler at hun ikke kan se noget for den store flæskeelefant. Elefanten bliver tydeligvis såret og siger til sin lille mand at hun er blevet betegnet som tyk, men han afværger situationen. I biografen er det også tydeligt at alle seerne ikke opfatter filmens scener ens da der grines på vidt forskellige tidspunkter, hvilket gør det hele lidt pinligt. Men samtidigt kan vi andre ikke lade være med at le.

Da filmen er slut, og de skal gå hjem, snakker Bingo i et væk og opdager slet ikke at Bjørno er gået hen til en computerforretning hvor han falder i snak med Giraffo som også er meget interesseret i computerspil. Bingo opdager på et tidspunkt at hun snakker med sig selv. Hun går tilbage for at finde Bjørno og irriteres højlydt af at computere er så vigtige. Bjørno og Giraffo taler interesseret sammen, og Bingo er tilovers. Hun må tage bussen alene hjem. En skræmmende type skal også med bussen hjem, og Bingo bliver virkelig bange og løber alt hvad hun kan for at komme i sikkerhed bag hjemmets fire vægge. Bingo giver sig til at støvsuge, men ødelægger Bjørnos høretelefoner. Hun kryber i ly i sin iglo. Bjørno kommer hjem. Sammen finder de ud af at de godt kan spille computerspil inde i igloen. Det hele ender harmonisk med at de nærmer sig hinanden og lytter til hinandens behov og sammen finder ud at kombinere disse.

Formål

Viden om og forståelse for:
• forskellighed
• væremåde
• interesser
• sprogbrug/kropssprog 
• konfliktløsning 
• Undervisningsforløbet sætte fokus på at bruge talesproget i samtale og samarbejde og evnen til at kunne veksle mellem at lytte og ytre sig. Desuden skal eleverne fortælle og dramatisere (med hjælpemidler).

Undervisningsforløb

Forløb A
(Filmen vises først med stop. Efter arbejdet med personerne ses filmen igen, men uden afbrydelser.) Første gang filmen ses, stoppes den hver gang der skiftes scene. Første stop bliver altså når eleverne har set scenen som udspiller sig hjemme hos Bingo og Bjørno inden de går i biografen. Da der sker en udvikling i Bingo og Bjørnos forhold igennem filmen, kan disse stop gøre det lettere at opfatte denne udvikling. Læreren har tegnet de to hovedpersoner på karton (de må være ret lette at efterligne) som sættes op på tavlen efter første stop. Eleverne får to og to til opgave at finde ord der beskriver Bjørno og Bingo (væremåde, interesser, udseende, sprog ...) Læreren skriver elevernes forslag rundt om de tegnede figurer. Herved foregår der ord‐ og begrebsafklaring. Ved denne fællessamtale er det også vigtigt at det bliver klart for eleverne at de to venner ikke har de samme interesser, og at det er et problem for dem.

Biografscenen ses. Kan vi skrive flere ord på vores to hovedpersoner? Desuden snakkes der om hvem der ellers er i biografen, og hvordan de opfører sig. Hvordan bør man opføre sig i en biograf? Lad eleverne tegne en scene fra den film som Bjørno og Bingo er inde at se. Hvad tror de det er for en film, og hvorfor tror de det? (De har kun biografgængernes reaktioner og filmens lyde at bygge deres forestilling på.) Næste scene er hjemturen. Her bliver Bjørno og Bingos venskab sat på en prøve da Bingo må tage bussen hjem alene fordi Bjørno hellere vil snakke computerspil med Giraffo. Der fyldes igen ord på de to plakater med de to hovedpersoner.

Lad eleverne skrive et brev til henholdsvis Bingo eller Bjørno med forslag og gode råd til hvordan situationen kan løses. Her introduceres eleverne til brevskrivningsgenren. Via samtalen skrives ord på tavlen så eleverne har en idébank. Sidste filmscene ses. Hjemme igen. Nu afrundes beskrivelserne af personerne og der samles op. Hvad er de for nogen typer? Hvad kendetegner dem? Hvilke tillægsord kan vi hæfte på dem? Hvordan løser de to venner konflikten? Hvordan bliver de gode venner igen? Hvad er morsomt i filmen? Hvornår grinede I og hvorfor? Hvordan synes eleverne at filmen slutter?

Forløb B (filmen ses nu uden pauser)
Samme fremgangsmåde som ved forløb A, men herefter inddeles eleverne i fire grupper. De fire scener fra filmen fordeles mellem de fire grupper. Eleverne skal i gruppen producere en scenekasse der viser det vigtigste fra netop deres scene, samt fastholder det humoristiske i deres scene. Hver gruppe får udleveret et låg fra en kasse med kopiark eller en papkasse hvor de genskaber det sted i filmen som indeholder det vigtigste handlingsmoment. De øver sig i at genfortælle handlingen og føre en dialog mellem hovedpersonerne. Når alle grupper er færdige, genskabes handlingen af de fire grupper der fremlægger deres produkt i kronologisk rækkefølge.

Derefter skal eleverne dramatisere en anden løsning/handling. De skal i gruppen gå ind i rollerne og ændre hovedpersonernes sprog og handlinger. De kan gøre det ved hjælp af stangdukker eller de kan selv være aktører i de små dramastykker. Det kræver selvfølgelig at filmen ses flere gange i forløbet. Ligeledes kan det også være nødvendigt for grupperne at se deres scene flere gange. Læreren kan optage de forskellige gruppers forslag til handlingsændring på video, og til sidst skal det hele vises for klassen i sammenhæng. Ved at læreren optager det på video, giver det mulighed for efterfølgende at snakke med eleverne om hvad de har ændret og hvorfor det lige netop var dét som de lavede om på, samt hvilke konsekvenser det fik for de andre personer og handlingen.

Sådan et undervisningsforløb udvikler både elevernes kommunikationsformer og evner til konfliktløsning.



Mere undervisningsmateriale til Indskolingen.