Interview
27. apr. 2013 | 10:32 - Opdateret 27. apr. 2013 | 12:48

Shortlist: Dansk film hænger fast i fortiden

Foto | Jaspar Spanning
Balder Skånström-Bo (med kasketten) sammen med sit hold under optagelserne til Bewilderbeast.

”Vi hænger ubehjælpeligt fast i dogme-æraen,” siger instruktøren bag Bewilderbeast, som ligger på førstepladsen på Ekko Shortlist.

Af Daniel Pilgaard

I Bewilderbeast sprøjter blodet op i hovedpersonens ansigt, mens han langsomt knuser kraniet på en terrorist. 

Scenen er meget karakteristisk for den hyperæstetiske film, der har indtaget førstepladens på denne uges Ekko Shortlist

Kortfilmen var den sidste af ”boblerne”, som af Ekkos redaktion blev udtaget til Shortlist. At den er strøget direkte ind på førstepladsen, kommer som en overraskelse for instruktøren Balder Skånström-Bo. 

”Det jo en underdog på alle måder,” siger den 29-årige instruktør, da Ekko fanger ham over telefonen.

”Som I selv skriver, er filmen jo ikke et klassisk dansk kortfilmdrama. Filminstituttet ville heller ikke give den festivalstøtte, da jeg søgte om det. Jeg kan ikke være andet end taknemlig over at få den her opmærksomhed. Jeg er også lige blevet ringet op af Filmland, der vil lave et interview med mig,” fortæller Balder Skånström-Bo med en blanding af begejstring og ydmyghed i stemmen. 

Udfordrende benspænd
– Hvordan startede filmen, og hvilke omstændigheder blev den til under? 

”Jeg var træt af at se på dansk socialrealisme, der foregår på de samme tre gader i København, med de samme skuespillere i den samme type treværelses lejlighed. Jeg ville prøve at lave noget, der var så udansk som overhovedet muligt.”

”Tommy Oksen, som er medforfatter til filmen, spurgte, om jeg ville instruere den her ironiske historie om nogle terrorister på Fyn, der ville revolutionere Danmark ved at sprænge nogle fuldstændigt ligegyldige ting i luften. Det virkede som en meget sjov og charmerende historie. Samtidig var det også en udfordring, hvor vi gav os selv et benspænd: Hvor langt kan vi trække den her ud? Det skrev vi også i ansøgningen til Filmværkstedet, som var med på ideen.” 

– Hvorfor valgte du den voldelige, æstetiske tilgang? 

”Filmen handler jo om, at hovedkarakteren skal finde ud af, hvad der gør ham lykkelig. At det så netop lige er vold, syntes jeg var et dejligt alternativ til moralen om at finde den ægte kærlighed eller rigtige venner eller den uperfekte, men ærlige familie. For hovedkarakterens vedkommende kommer han i en nirvana’sk tilstand af ro og lykke, hver gang han er destruktiv. Han udforsker sit sande jeg og finder poesien i det destruktive.”

”Men Bewilderbeast skal ikke forstås og analyseres, mens man ser den. Den skal smaskes lige i hovedet, så det er den komiske absurditet, der træder i forgrunden frem for historiens underliggende budskaber. Den skal føles som en rutsjebanetur.”

”Jeg var meget inspireret af manga. Det kommer blandt andet til udtryk i den karikerede spillestil og terrorgruppens leder, som nærmest taler i rene gajolpakke-ordsprog. Det var egentlig meningen, at der skulle have været talebobler, hver gang de sagde noget. Taleboblerne skulle blafre ud af vinduet i scenen, hvor de kører i bilen, men det var alt for stort et post-produktionelt arbejde. Så vi måtte desværre droppe ideen.”

Bersærk-scener
– Hvad er det, du vil fortælle? 

”Tommys grundhistorie var om den her fyr, der keder sig. Men for mig er det spændende den historie, som gemmer sig bag den pæne facade i de småborgerlige hjem. Det kan godt være, det er udkantsdanmark, der trækker de heftige historier i medierne, men det jer o, fordi de ikke er lige så gode til at skjule sig, som de er langs nordkysten på Sjælland. Og så er der også en pointe i, at folk lever igennem en anden virkelighed end deres egen. Paradise Hotel og andre fuldstændig hjernedøde programmer.” 

– Hvordan skal titlen forstås? 

”Den hentyder til, at man er forvirret, men i virkeligheden burde den måske så have heddet ’Bewildered Beast’. Bewilderbeast lyder bare bedre, og det hænger mere fast i hukommelsen. Men titlen refererer til hovedpersonen Mads, som er fuldstædigt følelseskold og forvirret. Han aner ikke, hvad der kan gøre ham lykkelig.” 

– Hvordan ser du tilbage på resultatet? 

”Dramaturgisk er den ikke specielt stærk, og den største svaghed er, at man ikke identificerer sig med nogle af karaktererne. Der er ikke et følelsesmæssigt engagement. Men igen, så var det også mere for at se, hvor langt vi kunne gå. Derfor kan den måske bare gå fra en bersærk-scene til en anden.” 

Super deprimerende kortfilm
– Når filmen går direkte ind som nummer et på listen, tror du det skyldes et publikum i undergrunden, som er trætte af det danske filmudvalg i biografen? 

”Jeg tror ikke kun, at det er i undergrundskredse, men at der generelt i Danmark er et behov for, at vi tør bevæge os ud af dogme-æraen, som vi stadig hænge ubehjælpeligt fast i. Enten er det småborgelige komedier, der begrænser sig til at være slapstick-film, eller også er vi ude i de meget alvorlige familiedramaer.”

”I mit netværk er der rigtig mange, som er trætte af at se de her super deprimerende kortfilm. Stort set alle kortfilm, der bliver produceret i Danmark, er meget klassiske på den måde, at de er deprimerende. Det er ikke, fordi det nødvendigvis er skidt, men hvorfor skal det hele være i en genre, hvor man skal sidde med en klump i halsen?” 

– Så hvad bliver dit næste projekt?

”Jeg pusler med en film, som bliver rigtig ond og ubehagelig, og som handler om en lille pige, der lider af vrangforestillinger. Men jeg er gået i stå med strukturen og mangler at finde en dygtig manuskriptforfatter, som kan føre projektet i den rigtige retning. Indtil videre har jeg heller ingen penge.” 

– Der er selvfølgelig kun gået under en uge, men har du mærket noget til, at du er endt på Ekko Shortlist? 

”Jeg mærker, at mange hepper på mig og giver mig opbakning, men det har ikke kastet professionelle goder af sig endnu. Men generelt har filmbranchen hjulpet mig helt vildt. Folk har udvist goodwill, lånt mig udstyr og arbejdet gratis. Min største drøm er, at jeg en dag vil kunne betale tilbage og give en masse igen.”

Se Bewilderbeast her.

Balder Skånström-Bo 

Født 1984. 

Opvokset på Sydfyn. 

Autodidakt filminstruktør og fotograf. Har enmandsselskabet Madman Factory.

Startede sin karriere som runner for Nimbus Film i 2007 og har siden arbejdet som indspilningsleder på kortfilm og instruktørassistent på spillefilm. Desuden reklamefilm og trailers.

Har lavet kortfilmene Implosion (2009), Kære Louise (2009) og Bewilderbeast (2012).

© Filmmagasinet Ekko