Nyhed
07. apr. 2017 | 11:30 - Opdateret 07. apr. 2017 | 11:43

Kronik: Den kunstneriske film i ruiner

Foto | Søren Kirkegaard
Søren Malling og Bodil Jørgensen spiller de voksne hovedroller i Christian Tafdrups surrealistiske Forældre, som har begejstret anmelderne, mens billetsalget har været skuffende.

Christian Braad Thomsen angriber Det Danske Filminstitut og Nordisk Film for at ødelægge mulighederne for danske kunstfilm. Urimelig kritik, svarer direktør i Nordisk Film.

Af Nicki Bruun og Claus Christensen

I dagens kronik i Politiken skyder filminstruktør Christian Braad Thomsen med skarpt på de to største spillere i den danske filmbranche: Det Danske Filminstitut og Nordisk Film.

Han anklager dem for bevidst at kvæle smalle kunstfilm ved ikke at give lanceringsstøtte og ved at vise dem i de forkerte biografer.

Som eksempel bruger Braad Thomsen især Christian Tafdrups Forældre, der vandt flere priser ved Bodil-uddelingen, men kun har solgt 1.603 billetter.

”Nordisk Film forhindrede målbevidst, at filmen kom ud til publikum. I stedet for at tilbyde filmen til landets kunstbiografer satte de den op i deres egen filmiske skraldespand Palads og undlod at lancere filmen i form af støtteannoncer,” skriver Christian Braad Thomsen og fortsætter:

”Nordisk Film er kun i stand til at sælge de film, der sælger sig selv, men er aldeles ukvalificeret til at udleje kunstneriske film, som kræver individuel behandling. De ønsker ikke, at disse film laves, og hvad er da mere nærliggende end at boykotte deres lancering og dermed ’dokumentere’, at filmene intet publikum har?”

Kunstbiografer takkede nej
Det er hårde beskyldninger, som Nordisk Film ikke er blevet forelagt af Politiken før kronikkens udgivelse, og som filmselskabet langt fra kan genkende.

”Nordisk Film Production har produceret Forældre – en film, som vi er meget stolte af. Vi kontaktede flere mindre distributører, som alle takkede nej til at distribuere filmen. Herefter stod Nordisk Film Distribution selv for at distribuere filmen,” skriver direktør for Nordisk Film Production, Henrik Zein, i en email.

”Alle biografer – i særdeleshed de små kunstbiografer – fik filmen tilbudt og langt de fleste takkede desværre nej, da de ikke kunne se det kommercielle potentiale i den. Filmen fik primært premiere i Nordisk Films egne biografer, netop fordi vi i Nordisk Film anerkendte, at filmen selvfølgelig fortjente et liv i biografen. Så det er urimeligt at skrive, at Nordisk Film målbevidst forhindrede filmen i at komme i biograferne.”

Henrik Zein skyder skylden for den manglende lancering af filmen mod Det Danske Filminstitut.

”At lanceringen ikke var bakket op af en større kampagne skyldtes, at Det Danske Filminstitut ikke ønskede at støtte en sådan kampagne. Det er således den eneste danske film, Nordisk Film har sendt på markedet, på trods af at vi ikke fik lanceringsstøtte fra Filminstituttet.”

Fortjener ikke kommentar
Hårde ord har Christian Braad Thomsen også til Det Danske Filminstitut, som han kalder ”et kunstnerisk og moralsk fallitbo”, der ikke forvalter deres forpligtelser til kunstfilm.

”Det Danske Filminstituts eneste synlige kriterium for filmstøtte er, om en film skønnes at opnå det ønskede billetsalg. Men i stedet for at holde instruktøren ansvarlig for dette ville det være mere naturligt at holde udlejeren ansvarlig. Det er grotesk at betro Nordisk Film den opgave at udleje kunstneriske film,” skriver Christian Braad Thomsen.

Braad Thomsen kritiserer også Det Danske Filminstitut for ikke at nævne de mange festivalinvitationer til hans film, Fassbinder – at elske uden at kræve, på instituttets hjemmeside. Det er ifølge ham selv, fordi det ikke må hedde sig, at en film, som Det Danske Filminstitut ikke har fundet støtteværdig, bliver inviteret til alverdens festivaler.

Det er anden gang inden for kort tid, at Det Danske Filminstitut får hård kritik af repræsentanter fra filmbranchen i Politikens kronik.

Vi ville derfor gerne have spurgt Filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen, om kritikken overhovedet ikke gør noget indtryk. Om Filminstituttet ikke har et medansvar for, at flere kunstneriske film sidste år solgte historisk få billetter i biografen. Og om det ikke er at gå i meget små sko at afvise at nævne Fassbinder-filmens festivaldeltagelse på sin hjemmeside.

Henrik Bo Nielsen har dog ikke ønsket at stille op til et interview, men har sendt et kort svar via email.

”Filminstituttet kommenterer ikke på konkrete afslag, og et konkret afslag er jo ret beset kernen i Braads kronik og kritik. Hans øvrige vifte af angreb mod navngivne filmkunstnere, en filmkonsulent, min forgænger og min egen person synes jeg ærlig talt ikke fortjener anden kommentar end, at jeg kender synspunktet og ikke er enig,” skriver Henrik Bo Nielsen.

© Filmmagasinet Ekko