Interview
08. aug. 2017 | 20:10 - Opdateret 08. aug. 2017 | 21:31

”Det ukendte talent på 40 år findes ikke”

Foto | Anne-Sophie Thostrup
Direktør Prami Larsen har mødt kritik på grund af Filmværkstedets aldersgrænse på støttepuljen Af en anden verden. Men det er nødvendigt, hvis de unge talenter skal kunne konkurrere med ældre filmskabere, forklarer han.

Direktør Prami Larsen afviser kritikken af Filmværkstedets aldersgrænse. ”Vi er ikke det eksperimenterende støttesystem, som vi var engang,” siger han.

Af Nicki Bruun

Den 30. juni lavede direktøren for Filmværkstedet i København, Prami Larsen, et opslag på Facebook, hvor han lancerede puljen Af en anden verden.

Den tilbyder muligheden for at få 100.000 kroner i støtte til en film eller tv-serie, som med Larsens ord ”sætter fokus på nogle af tidens aktuelle temaer”.

Opslaget er blevet mødt med positive tilkendegivelser, men har også fået kritik på grund af det andet af ti ”dogmer”, som Prami Larsen også har skrevet i opslaget.

Det lyder: ”Instruktøren er ikke over 28 år på ansøgningstidspunktet.”

Det fik Filmmagasinet Ekkos chefredaktør Claus Christensen til at skrive en kommentar, hvor han kritiserer Filmværkstedet for at aldersdiskriminere. Den holdning kan Prami Larsen overhovedet ikke forstå.

”Når vi laver en pulje til unge mennesker, skal de ikke konkurrere med 40-årige, som er professionelle i branchen. Det er da urimeligt,” siger Prami Larsen, da vi giver ham mulighed for at svare på chefredaktørens kritik.

Gå til Danmarks Radio
60-årige Prami Larsen har været leder af Filmværkstedet siden 1995. Han synes ikke, at han har ”gjort sig fortjent til sådan en sviner”. For ham er det vigtigt, at Filmværkstedet passer sin opgave og snarere støtter talenter end film.

– Men kan der ikke findes talenter på 40 år, som af en eller anden grund bare er kommet sent i gang?

”Det ukendte talent på 40 år findes ikke. Hvis man vil lave film i Danmark, er man nok gået i gang, før man er blevet 40 år,” svarer Prami Larsen.

”Nu får jeg over 200 ansøgninger om året, og der findes ikke sådan nogen talenter. Det er et meget smukt tænkt eksempel, men i en konkurrence som Af en anden verden skal en tyveårig, der lige er kommet ud af Den Europæiske Filmhøjskole, ikke slås med fuldt professionelle folk.”

”De folk må da også have en faglig stolthed! De skal ikke rende rundt og lave gratis arbejde, når de er blevet 40 år og har levet af at være klipper eller producer i filmbranchen.”

– Men mister en masse mennesker så ikke et støttested?

”Hvis man er etableret, skal man tage tyren ved hornene. Har man eksempelvis et dokumentarprojekt, skal man gå til dokumentarordningen eller Danmarks Radio for at få støtte til sin film. Dér skal man ikke arbejde gratis for at få erfaring med at lave film,” siger Prami Larsen.

”Jeg har lige haft én i røret, som startede med at fortælle om et fantastisk spændende og meget vigtigt politisk projekt om et land i totalt oprør. ’Det skal du da gå til Danmarks Radio med,’ svarede jeg. Du skal da ikke nøjes med 20.000 kroner (fra Filmværkstedet, red.) og forpurre hele verdens chance for at få den her historie i hovedet.”

Filmværkstedets drejning
Ifølge Filmloven af 1997 skal Filminstituttet ”fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem drift af værkstederne”.

Filmværkstedet i København er landets største og har i en årrække hørt under Filminstituttet. Men nu er det blevet selvstændigt, og der hersker en vis uvished om, hvornår man kan komme i betragtning til støtte.

– At dømme efter kommentarer både på vores og jeres side lader det til, at folk er i tvivl om, hvorvidt aldersgrænsen på 28 år i realiteten gælder for Filmværkstedets støttepuljer. Er det tilfældet?

”Det er det ikke. Jeg kan ikke med skråsikkerhed sige, at det er for sent at komme ind på markedet som 30- eller 40-årig. Det er konsulentens vurdering, om den samlede pakke giver mening i forhold til, at der skal være en talentdimension i Filmværkstedets regi. Vi har ikke sat en grænse dér,” fortæller Prami Larsen.

Han vil dog gerne slå fast, at Filmværkstedet i dag er en anden størrelse, end den var før i tiden.

”Vi skal sparke folk derhen, hvor de bliver honoreret for deres kunstneriske ambitioner. Det er meget svært for Filmværkstedet at kommunikere det her ud, men vi har lavet en drejning. Vi er ikke det eksperimenterende støttesystem, som vi var i 70’erne og 80’erne, det er vi bare ikke længere – vi er en talentordning.”

Ulige vilkår
– Men er du så faktisk enig i, at der bliver aldersdiskrimineret i puljen?

”Vi har vedtaget at sætte den regel blandt andet af den grund, at folk skal konkurrere på lige vilkår. Hvis vi åbnede for meget erfarne folk – når vi er oppe i 100.000 kroner, vil de også kigge længselsfuldt efter de penge – ville det være sværere for en tyveårig end én på 34, som har en masse film på cv’et.”

”Det ved jeg af erfaring, for med mine konsulenter skal jeg hele tiden være opmærksom på, at støtten ikke kun går til hvide mænd på 30 år.”

”Vi skal hele tiden sørge for at have blikket rettet mod nye talenter. Det skal konsulentordningen og New Danish Screen ikke nødvendigvis, men det skal Filmværkstedet, og det skal jeg sørge for.”

”Der skete et kraftigt fald i antallet af ansøgninger om ’professionelt eksperimenterede filmkunst’, da Filminstituttets talentordning New Danish Screen blev oprettet for knap femten år siden. Professionelle filmskabere vil naturligt søge støtteordninger, hvor man kan få løn. Vi får kun en-to ansøgninger om året, som kan komme under det formål.”

– Så du synes ikke, at det er forkert for en støtteordning at sætte princip før talent?

”Alle støtteordninger diskriminerer. De har jo nogle støttekriterier, og hele Filminstituttet er én stor, diskriminerende støtteordning, fordi andre kunstformer ikke kan søge støtte dér. Det accepterer alle, men hvis man taler om kvinder/mænd eller alder, bliver det pludselig meget kontroversielt,” fortæller Prami Larsen.

”Vi har lige lavet et opsøgende projekt kun for folk i Sydhavnen, og det er da også kontroversielt. Men det er åbenbart okay, man må godt gøre noget for dem ude i Sydhavnen. Jeg forstår simpelthen ikke, at vi ikke fuldstændigt frit kan få lov til at sætte et aldersfokus.”

”Vi kunne faktisk et år vælge ikke at ville støtte kvinder, men bruge alle pengene på folk i Sydhavnen mellem 20 og 30 år, som har en indvandrerbaggrund. Det er vi i vores fulde ret til. Så kan det godt være, at Filmtalent (paraplyorganisationen, som Filmværkstedet hører under, red.) og Det Danske Filminstitut vil synes, at vi er helt åndssvage, men min bestyrelse kan i realiteten godt træffe sådan et valg.”

Undtagelserne
– Hvad håber I at opnå med puljen
Af en anden verden?

”Jeg håber, at det får unge mennesker til at tænke: ’Filmværkstedet vil os det godt.’ For jeg ved, at mange tænker, at det er folk som Fenar Ahmad, der lige har været her, og at de derfor ikke har en chance. Men sådan skal det ikke være.”

– Hvordan ser ansøgerne ud til jeres næste åbne udbud den 17. august?

”Min statistik siger, at vores ansøgere ligger omkring 30-31 år. Vi har ikke diskuteret, om vi skal have en tydeligere manifesteret grænse på de åbne ansøgninger,” siger Prami Larsen og uddyber, hvornår det kan give mening at støtte ældre filmskabere.

”Hvis vi har en filmskoleuddannet dokumentarist på 35 år, som viser sig at have taget en forkert uddannelse og forgæves er gået gennem støttesystemerne flere gange, kan vi måske godt hjælpe ham med en støtte, selv om den ikke ligger lige i bulls eye.”

”Et andet tænkt eksempel: Vi har en iransk uddannet mand på 32 år, som simpelthen ikke kan få fodfæste i Danmark, fordi man skal snakke et særligt sprog og være venner med bestemte mennesker. Men han har en film, som måske kan hjælpe ham ind i branchen.”

”Eller det kunne være en dansk kvinde uddannet i New York, som har brug for at lave en dansk film for at komme tilbage i branchen. Hun er måske lidt for gammel, men det kunne også give mening at støtte hende, så hun kan komme videre i sin karriere. Det er afvejninger, vi laver fra gang til gang. Og nogle gange må vi sige, at det simpelthen ikke giver mening.”

Filmværkstedet

Stiftet i 1970 som en legeplads for professionelle og træningsbane for håbefulde talenter.

I Filmloven fra 1997 blev talentudvikling indskrevet i Filmværkstedets formål.

Blev lagt ind under Det Danske Filminstitut og flyttede i 1996 til filmhuset i Gothersgade.

Er i dag ikke længere en del af Filminstituttet, men en selvstændig enhed under organisationen Filmtalent.

Støtter årligt cirka 45 produktioner: dokumentar, kort fiktion og i sjældne tilfælde spillefilm.

Prami Larsen har været leder af Filmværkstedet siden 1995.

© Filmmagasinet Ekko