CPH:DOX
Interview
02. nov. 2012 | 11:33 - Opdateret 02. nov. 2012 | 13:37

En danselegendes trekantsdrama

Foto | Matilda Mester
Den 89-årige svenske danselegende Elsa Marianne von Rosen måtte se Ballerina, der skildrer hendes kærlighed til dansen, to gange i træk. Anden gang faldt tårerne.

Maja Friis og Mille Haynes henter inspiration uden for filmens verden. I aften får deres første film, den billedskønne dansedokumentar Ballerina, premiere på Cph:Dox.

Af Anne-Sophie Thostrup

En fordom lyder, at instruktører altid er fandenivoldske kunstnere, der fægter med arme og ben, mens produceren render bekymret rundt med en økonomisk spændetrøje i den ene hånd og regnearket i den anden.

Men sådan er det ikke for filmduetten Maja Friis og Mille Haynes.

De kender hinanden fra Filmvidenskab på Københavns Universitet. Siden stødte de igen og igen tilfældigt på hinanden på gaden, så de til sidst måtte overgive sig til skæbnen og slå pjalterne sammen.

Og i dag har de som henholdsvis instruktør og producer netop lavet deres første film, Ballerina, på deres fælles produktionsselskab Friishaynes Aps. 

Dansende silhuetter
Ballerina bliver vist for verden for første gang i aften under Cph:Dox og er en billedskøn dansedokumentar om den legendariske svenske ballerina Elsa Marianne von Rosen.

Filmen fortæller om von Rosens livslange kamp med og kærlighed til dansen. Ballerina er et samspil mellem iscenesat dagbogsfortælling, sorthvide dansescener, arkivmateriale og nutidige optagelser med den i dag 88-årige ballerina.

Med sine smukke, dansende silhuetter fra en mørk balsal er det en usædvanlig visuelt betagende debutantdokumentar. 

Mistede sproget
Men hvorfor lige en dansefilm?

Maja Friis har tidligere lavet flere kortfilm og kunstinstallationer med dans. Hun har dog aldrig selv danset, og den svenske ballerina blev en øjenåbner for instruktøren.

”Jeg kan godt give Elsa Marianne en del af skylden for min betagelse af dansen. Til min første korte fiktionsfilm castede jeg hende på grund af hendes udtryk i stykket Dødens triumf, og jeg blev meget forelsket i hende som menneske under den indspilning. Hun åbnede hele danseverdenen for mig,” fortæller Maja Friis.

Von Rosen dansede ikke længere, og hun havde mistet sproget efter en hjerneblødning, så hun kunne ikke selv fortælle sin historie. Hvilket instruktøren derfor besluttede sig for at gøre. Ballerina startede som et projekt på Det Danske Filmværksted for fire år siden og har siden vokset sig stor. 

Følelser i bevægelse
Maja Friis opsøgte gamle dansere, der havde været tæt på danserinden, hun læste hendes selvbiografi og fordybede sig i alle arkiver, skuffer og skabe.

Ballerinas fokus blev et slags trekantsdrama, der beskriver Elsa Marianne von Rosens splittelse mellem sit livs to store kærligheder: dansen og hendes mand, den danske scenograf og dansehistoriker Allan Fridericia. Men mest af alt formidler filmen skønheden i dansebevægelserne.

”Dans og film har det tilfælles, at de beskæftiger sig med bevægelse. Det er to kunstarter, som kan og vil mødes. Jeg er fascineret af, hvordan man arbejder koreografisk med kameraet, og hvordan man udtrykker en følelse i en bevægelse,” siger Maja Friis. 

Nu kommer produceren
Holdet på Ballerina består af topprofessionelle filmfolk, blandt andre key-grip-guruen Jimmy Leavens (portrætteret i Ekko #57), der er dollyfører på filmen. Han havde selv oplevet von Rosen danse i sine unge dage og var derfor særligt optaget af at medvirke i filmprojektet.

Men grundstenen i tilblivelsen af Ballerina har været det tætte samarbejde mellem Maja Friis og producer Mille Haynes. Et samarbejde, der har været mindst lige så meget kreativt som praktisk.

”Det er meget vigtigt for mig at arbejde sammen med en producer, der har forståelse for den kunstneriske proces. De økonomiske beslutninger kan tages fuldstændig forkert, hvis man ikke ved, hvad det er for et kunstnerisk og kreativt mål, man arbejder hen i mod,” fastslår Maja Friis.

Holdet har dog sommetider skullet vænne sig til, at Mille Haynes har været en tæt sparringspartner igennem hele udviklingsprocessen.

”I efterbearbejdningen oplevede jeg flere gange, at lyddesigneren og klipperen sagde: ’Nå, nu kommer produceren,’ som om tonen ligesom skiftede. Og det er jo lidt skørt, for jeg har samme baggrund som Maja, så jeg har også et fagligt indblik i klippeovergange og den slags,” smiler Mille Haynes, der har stået i lære hos producer Sigrid Dyekjær hos det succesrige dokumentarkollektiv Danish Documentary. 

Klougart skrev voice-over
Duoen har lært at gå målrettet efter de folk, de gerne vil arbejde sammen med. Også selv om det betyder, at de må indrette sig efter dem.

De valgte for eksempel, at skuespilleren Stina Ekblad skulle lægge stemme til filmens voice-over, selvom det betød, at de kun havde tre timer til rådighed. Det skulle bare være hende.

Friis og Haynes’ inspiration til Ballerina har ikke mindst været Bergmans sorthvide Persona, som de har set adskillige gange i processen. Men deres metode er også at hente inspiration uden for filmens verden – for eksempel hos dansere, forfattere, grafikere og musikere.

Voice-overen blev til i samarbejde med forfatteren Josefine Klougart og med udgangspunkt i Elsa Marianne von Rosens egen selvbiografi Inte bara en dans på rosor (2000). Valget faldt på en forfatter i stedet for en normal manuskriptforfatter, da teksten skulle være meget komprimeret og indkapsles med få ord.

”Folk uden for filmbranchen har en helt anden sult på mediet, de er helt nøgne over for det og har nogle helt andre ideer om, hvad det kan,” siger Maja Friis, og Mille Haynes supplerer:

”De har en anden måde at visualisere scenerne på, og det er spændende.” 

Tilretter alting selv
Da Mille Haynes og Maja Friis begyndte deres samarbejde, var byens caféer deres arbejdsplads. Nu har de fået eget kontor med klipperum.

Men hvorfor overhovedet starte sit eget produktionsselskab på et tidspunkt, hvor den økonomiske virkelighed gør tilværelsen usikker for små erhvervsdrivende også i filmbranchen?

”Vi tilrettelægger alting selv. De fejl, vi laver, er vores egne fejl, og det er så meget bedre at skulle rydde op efter egne fejl end efter andres,” siger Mille Haynes.

”Ja, det er en sjov kombination. Jeg tror aldrig, jeg har haft så travlt og samtidig været så rolig, fordi jeg ved, at det bare er vores fælles arbejde,” supplerer Maja Friis. 

Tårerne trillede
Lidt urolige har makkerparret dog været over at skulle forløse Elsa Marianne von Rosens liv. Så det var med sommerfugle i maven, at makkerparret mødtes med ballerinaen i en lejlighed på Østerbro for at vise hende den færdige film.

”Det var nervepirrende, men også meget rørende. Elsa Marianne blev meget bevæget. Da vi havde set filmen én gang, ville hun se den igen, og så kom tårerne,” fortæller Maja Friis.

Selskabet Friishaynes har allerede flere nye projekter i støbeskeen. Deres næste film skal handle om Pjerrot-figuren, som de begge faldt for, da de var i Pantomime-teateret under arbejdet med Ballerina.

De fifler også med ideer til en stillbilledfilm, blandt andet med inspiration fra Anders Rønnow Klarlunds The Secret Society of Fine Arts, der var dvd-gaven med det seneste nummer af Ekko. 

Ballerina har premiere i Grand Teatret i København klokken 17 i aften, fredag 2. november, under Cph:Dox. Filmens lyddesigner Lars Halvorsen er nomineret i kategorien Sonic:Award.

© Filmmagasinet Ekko