Reportage
13. dec. 2012 | 21:58

Fans godkender Hobbitten

Foto | Afonso Guerreiro
Traditionen tro var de største fans klædt ud til midnatspremieren på Hobbitten, og Filip på 15 lagde et par tusind år til sin unge alder i udklædningen som troldmanden Gandalf.

Lunkne anmeldere og teknikforskrækkelse kunne ikke dræbe stemningen til midnatspremieren på Hobbitten. Filmen består fan-prøven trods skønhedsfejl.

Af Freya Bjørnlund

Når man rører ved Tolkiens univers, skaber man uundgåeligt røre i franchise-andedammen. Da Peter Jackson besluttede at følge triumf-trilogien Ringenes herre op med en filmatisering af Hobbitten, skabte han forventninger af mytologiske dimensioner hos fans.

Men rygter om dyremishandling og kvalmefremkaldende 3D-teknik har bragt Hobbitten i kølig mediemodvind længe før premieren.

Beslutningen om at strække den cirka 300 sider lange bog over tre helaftensfilm er blevet mødt med hårdnakket skepsis. Og anmeldelserne ligger lidt lunkent i svinget.

Man vænner sig til det
Men Tolkiens univers er og bliver fansenes univers. Til midnatspremieren i Imperial var forventningens glæde blandt hobbitter, elverprinsesser, troldmænd og mere forsigtige fans i civil ikke til at skyde igennem.

Publikum trampede og klappede sig utålmodigt igennem de sidste minutter før midnat, mens en repræsentant for distributionsselskabet SF Film præsenterede filmens banebrydende High Frame Rate-3D-teknik:

”Vi har aldrig set noget lignende. De første syv til ti minutter opleves det måske lidt ubehageligt. Men så vænner man sig også til det – håber jeg.” 

Fans trodser anmeldere
Da klokken slog tolv, blev publikum endelig sendt af sted på en længe ventet rejse. Præcis 169 minutter senere væltede 1.100 øre biografgængere ud af salen med 3D-brillerne på skrå.

I de sene nattetimer fangede Ekko ni Tolkien-entusiaster efter filmen og bad dem vurdere den. Og de trodsede alle lunkne anmeldere og gav Hobbitten 5,2 fan-stjerner i gennemsnit.

Filip Lamhauge Hansen på femten var så forpustet af indtrykkene, at han måtte rette på troldmandsskægget: ”Der er ikke mange fantasy-film, der er så storslåede som Hobbitten.”

Den kappeklædte kriger Martin Wolsgaard var enig: ”For en adventure-nørd som mig er det ikke set bedre, og det har ikke været større.” 

For meget af det gode
I Imperials foyer havde fansene svært ved at få armene og mundvigene ned. Men indimellem blev der plads til et gab. Det havde trods alt været en lang aften – og alligevel havde Bilbo på lærredet kun tilbagelagt en tredjedel af sin rejse.

Michael Topsøe-Jensen har dyrket Tolkien, lige siden Ringenes herre udkom på dansk i 1968. Men selv for en livslang fan er der noget, som hedder for meget af det gode.

”Der er passager i filmen, som er trukket lidt længere end nødvendigt. Det er, som om Peter Jackson har lavet et directors cut fra starten. Det trækker ned på skalaen, hvis de næste film går i tomgang, bare fordi der skal laves tre film,” sagde han.

Især filmens grandiose action-sekvenser fik en blandet modtagelse.

”Den led lidt under de mange action-scener. Jeg synes egentlig, at de bare engang imellem kunne have sat tempoet lidt ned,” mente elverprinsessen Beatrix Nielsen. 

Hyperskarpe billeder
Den nye 3D-teknik blev diskuteret næsten lige så flittigt som filmens historie. Ifølge Sandra Holm med behårede hobbitfødder havde den nervøse distributør ingen grund til bekymring. 

”Jeg fik ikke kvalme. Jeg tror, det var sådan en skrøne, der dukkede op et eller andet sted,” sagde hun.

Den organiserede fanklub Tolkien Selskabet i København modtog kun én rapport om fysisk ubehag.

”Ud af de 24 medlemmer af Tolkien Selskabet, som var til gallapremieren, var der kun én, som oplevede hovedpine. Og den gik hurtigt væk, da han opdagede, at der var fri bar,” siger klubbens webmaster Ann Lindholm-Svensson.

Selvom flertallet af biografgæsterne kom igennem filmen med helbredet i behold, var der delte meninger om Peter Jacksons hyperskarpe billeder.

”Historien var skide god, og jeg giver filmen fem stjerner,” sagde den rødkindede hobbit-pige Pernille Randrup. ”3D-effekten er den sidste stjerne, som filmen ikke får. Det er træls, at man skal fokusere dér, hvor de har valgt. Man kan ikke kigge andre steder hen på lærredet, for så er det helt vildt sløret.”

Ann Lindholm-Svensson var dog solgt på stedet og beskrev oplevelsen med samme ord som Ekkos anmelder Kristian Ditlev Jensen: ”Man føler, man er der selv.” 

Fjollefaktoren
Uanset uenigheder om længde, teknik og mere nørdede detaljer blev alle fans forenet i gensynets glæde. Hver gang en kendt karakter fra Ringenes herre-trilogien dukkede op i biografmørkets tre dimensioner, blev de mødt med gisp, grin og klap.

Den prisbelønnede motion capture-karakter Gollum fik aftenens største og hjerteligste velkomsthilsen.

Ifølge rollespilsentusiasten Anders Skov var det netop den hjertevarme stemning, som adskilte Hobbitten fra sine tre alvorlige storebrødre.

”Jeg havde forventet mere Ringenes herre, men det var langt mere Hobbitten. Den var mere barnlig og havde en lys, glad stemning – og det er en god ting,” forklarede han.

”Jeg er glad for, at han har skruet op for fjollefaktoren,” supplerede Ann Lindholm-Svensson. ”Det er også et plus, at han behandler historien som det, den er – nemlig et eventyr.”

Efter filmen gik der dog ikke mere end en halv time, før det begyndte at tynde ud blandt de magiske skabninger i Imperials gemakker. De sidste diskussionslystne gæster blev høfligt sendt hjem i seng af en søvndrukken kustode.

Billedgalleri: Hobbitten-fans

Foto | Afonso Guerreiro
Den femtenårige Gandalf måtte spørge om hjælp for at få troldmandshat og skæg til at sidde fast. Uden for skolen laver Filip Lamhauge Hansen sine egne tegnefilm.
© Filmmagasinet Ekko