Nyhed
24. juni 2015 | 15:40

Filmværkstedet flytter hjemmefra

Foto | Det Danske Filminstitut
Filmværkstedet har i årevis ligget i Det Danske Filminstituts trygge rammer, men skal fra næste år stå på egne ben. Hvor det flytter hen vides endnu ikke.

Efter tyve år flytter Filmværkstedet fra Gothersgade. Det Danske Filminstitut løber fra sit ansvar, siger talsmand for mere end 60 bekymrede filmfolk. Det er for talentudviklingens egen skyld, lyder svaret.

Af Morten Scriver Andersen

Filmværkstedet i København flytter.

Det sker efter planen 1. januar 2016, samtidig med at Filmværkstedet gøres til en selvstændig enhed, hvor det tidligere har været en afdeling under Det Danske Filminstitut.

Tid for den forvoksede teenager, der har boet på Gothersgade siden 1996, at stå på egne ben? Eller vil far ikke længere stå ved ansvaret for at have den boende?

Spørger man Super16-formand Rikke Tambo Andersen er den snarlige udflytning et udtryk for det sidste. Hun repræsenterer 62 nye og gamle brugere af Filmværkstedet, som i sidste uge sendte et brev til Det Danske Filminstitut og Filmværkstedet, hvori de gav udtryk for deres bekymring.

”Fra hvor vi står, virker det, som om Filminstituttet fralægger sig ansvaret i forhold til talentudviklingen. Værkstederne er det eneste sted, hvor man kan komme ind fra gaden med den gode idé. Det er uhyggeligt, hvis Filminstituttet ikke tager ansvar for den del af talentudviklingen,” lyder det fra en bekymret Super16-formand og talsmand for brevskriverne.

Filmchef: Vi styrker talentudviklingen
Filmværkstedet er Det Danske Filminstituts talentfabrik og giver støtte på op til 20.000 kroner til mere eller mindre prøvede talenter. Desuden stiller de professionelt udstyr til rådighed, giver vejledning og hjælper med at eksponere filmen ved det månedlige premiere-arrangement Sneakbar i Cinemateket.

Ifølge Claus Ladegaard, vicedirektør på Det Danske Filminstitut, er der langt fra tale om at løbe fra et ansvar.

Tværtimod er det en del af en større strukturel omrokering af det danske talentudviklingssystem. Et initiativ, der allerede blev sat i gang med filmaftalen 2015-18, hvor det blev meldt ud, at man vil skabe en sammenhængende, støttebaseret talentudvikling under navnet ”Filmtalent”.

”Vi vil gerne have, at de fire værksteder kommer til at hænge sammen i en form for paraplyorganisation. Det bunder i et ønske om at styrke hele den semiprofessionelle talentudvikling gennem en bedre og samlet koordination. Og for at lave den er de enkelte enheder nødt til at have det samme ejerskabsforhold.”

”Vi giver derfor Filmværkstedet København den samme struktur som de andre værksteder i Aarhus og Odense. Det samme gælder The Animation Workshop i Viborg, som heller ikke er selvstændig lige nu,” forklarer Claus Ladegaard.

Det vigtige stempel
En af de konsekvenser, som Rikke Tambo Andersen, hendes Super16-stab og andre talenter har hæftet sig ved, er, at de fra 2016 ikke længere kan bryste sig af et kvalitetsstempel fra Det Danske Filminstitut, når de laver en film støttet af Filmværkstedet.

Det er et stort tab i kampen om støttekronerne og de eftertragtede festivalvisninger, vurderer hun.

”Vi kan mærke, at det er en kæmpe værdi at have Det Danske Filminstituts stempel, når man er i udlandet med en film. Men vi kan også meget konkret mærke det, når vi skal søge finansiering i for eksempel Sverige,” siger Rikke Tambo Andersen.

Claus Ladegaard mener, at gode støttemuligheder hos Det Danske Filminstitut må være hovedmålet.

”Jeg tror det vigtigste er, at man får muligheden for en så kvalificeret støtte som overhovedet muligt. Og det er jo grundlæggende det, vi ønsker med det her tiltag. Det handler om at bane vejen for nogle film, som er et kvalitativt visitkort, og som udvikler de talenter, der laver dem,” siger Claus Ladegaard.

Bekymring tages alvorligt
Rikke Tambo Andersen mener, at der i alt for lang tid har været stilhed omkring de store ændringer for Filmværkstedet.

Men Det Danske Filminstitut har nu sammen med Filmværkstedet inviteret de bekymrede brugere ind til en diskussion om de mere konkrete ændringer, der skal implementeres i 2016.

Det siger leder af Filmværkstedet, Prami Larsen.

”Vi tager deres bekymring meget alvorligt. De skal tage imod den fremstrakte hånd, som vi, indrømmet, ikke har givet dem før nu. Der er taget meget få beslutninger, men vi inddrager de relevante faggrupper, foreninger og brugere af værkstedet hver gang, der skal tages beslutninger frem mod 2016,” lover Prami Larsen.

Han har sammen med Det Danske Filminstitut indkaldt til møde 18. august. Her er det specielt økonomien, Super16 og Rikke Tambo Andersen vil spørge ind til.

”Vi vil gerne sikre os, at økonomien og organisationen er tænkt godt igennem i forhold til, hvordan man bedst bakker talentudviklingen op. Lige nu ligner det mere en flugt fra Instituttet, end det handler om at forbedre vilkårene for talentudviklingen,” lyder det fra Rikke Tambo Andersen.

Fat i erhvervsstøtten
Der er blandt andet blevet spekuleret i, om Filmværkstedet i fremtiden vil komme til at kæmpe om de samme pengepuljer, som Super16 og andre uafhængige filmskabere benytter sig af. Men det vil ikke være tilfældet, mener vicedirektør Claus Ladegaard.

”Vores plan er, at sammenslutningen skal stå på to ben. Det ene ben er det, værkstederne laver i dag – måske i en moderniseret form. Så vil vi gerne opbygge et andet ben, som handler om at gøre talenterne i stand til selv at lave virksomheder og få en fremtid i branchen.”

”Den form for erhvervsrettet talentudvikling kan man hente relativt store poser penge til i regionerne, Erhvervsstyrelsen og EU. Og de penge er ikke dem, som foreningsuddannelserne betjener sig af,” siger Claus Ladegaard fra Det Danske Filminstitut.

Modellen er kraftigt inspireret af Creative England, som er et regionalt baseret talentudviklingssystem i England. Her har man ifølge Claus Ladegaard haft stor succes med at hente finansiering fra mere traditionelle erhvervsstøttemidler.

Håbet er, at den samlede økonomiske lagkage for talentudviklingen bliver større, men der er ingen garantier.

Ud af skyggen
Alligevel stiller Rikke Tambo Andersen sig kritisk over for det formelle brud mellem Det Danske Filminstitut og Filmværkstedet. Hun mener, at talenternes vej til den professionaliserede del af branchen kan blive længere.

”Det er hos Det Danske Filminstitut, at de fleste får finansieret deres film, så det er den vej, man skal, hvis man vil noget i filmbranchen. Med udskillelsen af Filmværkstedet er vi nervøse for, om vi kommer endnu længere væk fra Det Danske Filminstitut,” siger Rikke Tambo Andersen.

Den udlægning er Filmværkstedets leder Prami Larsen lodret uenig i. Han er glad for, at Filmværkstedet nu skal stå på egne ben og ser masser af muligheder i den nye struktur.

”De formelle forbindelseslinjer forsvinder ikke, de kan endda blive styrket og generere mere støtte. Jeg håber faktisk, at vi med hjælp fra filmmiljøet kan komme ud af skyggen fra Filminstituttet,” siger Prami Larsen.

”Ligesom Ekko Shortlist har skabt et ti gange stærkere brand for kortfilm helt uden Filminstituttets navn. Kan vi så ikke gå sammen om at gøre dansk talentudvikling til verdens bedste?” spørger Prami Larsen og fortsætter:

”Men det kan vi kun gøre med hjælp fra vækstlaget. Hvis vi kan lave nogle projekter, som kan tiltrække finansiering og styrke dansk film, så har vi rigtig gode argumenter for at skaffe penge.”

Værkstedet skal gentænkes
Med filmaftalen 2015-18 står det fast, hvor meget Det Danske Filminstitut skal støtte Filmværkstedet med, så ifølge Claus Ladegaard kommer man ikke til at lide økonomisk under omlægningen. Til gengæld vil man i den kommende tid kigge på hele den måde, Filmværkstedet er skruet sammen på.

”Vi benytter den anledning, at vi flytter Filmværkstedet, til også at stille grundlæggende spørgsmålstegn til, hvad talentudvikling er i dag, og hvordan vi bedst kan hjælpe det semiprofessionelle miljø,” siger han.

Der er ifølge Claus Ladegaard rigeligt med diskussionspunkter for mødet 18. august mellem Det Danske Filminstitut, Filmværkstedet og de bekymrede brugere.

”Er det konsulentsystem, vi har i dag for eksempel det rigtige? Skal værkstedet også fremover have den grundlæggende funktion, at de stiller udstyr til rådighed, eller skal man hellere stille coaching til rådighed? Vi befinder os jo i en helt anden tid end dengang, udstyret var den væsentligste barriere for at lave film.”

Det er endnu ikke bestemt, hvor Filmværkstedet flytter hen, men Prami Larsen oplyser, at der arbejdes med forskellige løsninger.

Filmværkstedet

Stiftet i 1970.

Modtager 260-280 ansøgninger ved de fire årlige ansøgningsfrister. 40-50 af disse film modtager støtte.

Man kan få op til 20.000 kroner i produktionsstøtte.

Nogle af de film, som får afslag på produktions-støtten, får i stedet bevilliget 5.000 kroner i en såkaldt udviklingsstøtte.

De otte filmkonsulenter, som vælger, hvilke film der skal støttes, udskiftes hvert år.

Prami Larsen har været leder af Filmværkstedet siden 1995.

© Filmmagasinet Ekko