Nyhed
26. mar. 2012 | 18:35

Fridthjof sparker gang i debatten

Foto | Fridthjof Film
Ronnie Fridthjof

Filminstituttet uddeler ros til Ronnie Fridthjofs model for, hvordan dansk filmøkonomi skal hænge sammen i fremtiden. Danske Biografer er – mildest talt – mere skeptisk.

Af Jacob Ludvigsen

Hovederne er ved at sprænges i den danske filmbranche: Hvordan får man filmøkonomien til at hænge sammen i en tid med finanskrise, piratkopiering og nye billige online-tjenester?

I det nyeste nummer af Ekko giver Ronnie Fridthjof sit bud på, hvordan filmbranchen matcher den digitale revolution.

Her skriver producenten, der har stået bag kassesuccesser som Alle for én, Blå mænd og dokumentaren Armadillo, at filmbranchen helt må ændre sin nuværende tilgang til forretningsmodellen for danske film.

Fleksible vinduer
Fridthjof tager tyren ved hornene og opstiller en model for, hvordan en blockbusters indtjening kan se ud i fremtiden. Her vil filmens pris i biografen og på Video on Demand-tjenester (VoD) starte på et højt niveau og derefter falde i takt med nyhedens interesse.

”En film, der sælger 350.000 biografbilletter og 125.000 VoD-downloads, vil på denne måde kunne få et overskud på 6,75 mio. kroner,” skriver Fridthjof.

Han peger samtidig på, at alle danske film ikke bør have en enslydende distribution, som det i høj grad er tilfældet i dag. Fremtiden kræver individuelle løsninger.

”De såkaldte vinduer – altså de perioder, hvor en film er tilgængelig via en bestemt platform, for eksempel biografen – vil blive langt mere fleksible for især små og mellemstore film,” skriver Fridthjof.

Spændende model
Den tankegang vækker anerkendende nik hos Det Danske Filminstituts områdedirektør for publikum og formidling, Steffen Andersen-Møller.

”Jeg synes, det er en spændende model, Ronnie lægger frem. Hans præmis om, at forskellige film skal behandles forskelligt, er en grundtanke, der ligger Filminstituttet på sinde,” siger områdedirektøren, der dog ikke vil gå ind i detaljerne i Fridthjofs forslag.

”Men han går til det på en interessant måde ved at arbejde ud fra, hvordan man bygger filmøkonomien op om de første atten måneder i filmens liv. Han opstiller så nogle forudsætninger – for eksempel folks betalingsvillighed på VoD – som man kan diskutere. Men vi har brug for flere af denne her slags tanker lige nu, hvor vi sidder og afsøger en forretningsmodel, der er under pres,” udtaler han.

Fantasifoster
Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer, er ikke nær så venligt stemt over for Ronnie Fridthjofs forslag.

”Modellen er et fantasifoster. Producenten kan fastsætte engros-prisen, men derefter vil både biograferne og VOD-udbyderne fastsætte priserne til det niveau, der passer i konkurrencesituationen. Så de priser, han arbejder med, vil aldrig blive til virkelighed,” siger Kim Pedersen, der heller ikke mener, at forbrugerne vil betale mange penge for en ny film, hvis den kan fås til en brøkdel af prisen kort tid efter.

”Man ved fra undersøgelser fra anerkendte amerikanske analyseinstitutter, at forbrugeren normalt går efter pris frem for aktualitet, når de køber film. Så der er ingen grund til at gå i den fælde.”

Katastrofe for mindre film
– Vil folk ikke gerne betale lidt ekstra for at se en omtalt film hurtigt, for eksempel Hvidstengruppen?

”Jo, der er nogle få film om året, som automatisk giver udsolgte biografforestillinger, fordi folk ikke kan vente. Den aktuelle The Hunger Games for eksempel. Men det kan blive en katastrofe for alle de lidt mindre film, hvis de hurtigt ryger fra biografen til VoD. Så fravælger forbrugerne biografen, og det går ud over filmenes indtjening.”

– Men er mange mon alligevel ikke villige til at punge mere ud for danske film, også på VoD, end for tilfældige amerikanske film?

”Man skal tænke på, at den amerikanske VoD-udbyder Netflix snart kommer til Danmark. Hos dem vil de fleste film komme til at koste syv kroner. Hvis en dansk film de første uger skal koste 149 kr., som Ronnie Fridthjof lægger op til, har jeg svært ved at se, hvordan de skal kunne konkurrere med de mange tusinde udenlandske titler på Netflix.”

Biograferne bedste vindue
Ifølge Kim Pedersen vil det desuden være et hårdt slag mod biograferne, hvis man fjerner de fire måneder, der i dag skal gå, fra en film bliver taget af plakaten, til den må udkomme på dvd eller VoD.
 
”Biograferne er det eneste vindue, hvor man i dag får en ordentlig pris for filmene. Og det er det eneste vindue, der ikke er ramt af piratkopiering på de danske film. Så hvorfor vil man forsøge at rive det ned? Hvis producenterne ikke har biografernes indtjening, vil de stå rigtigt dårligt,” siger han.

– Hvad er så dit eget forslag til at imødegå krisen?

”Jeg vil ikke foreslå en masse ting, der ikke kan lade sig gøre. Der er ikke lette løsninger på det her felt, så derfor mener jeg, vi grundigt skal undersøge mulighederne. Men jeg mener i hvert fald, at man bør bevare biografernes vindue på fire måneder.”

– Taler du ikke bare for at sætte udviklingen i stå på et tidspunkt, hvor forandringerne mod VoD og et digitalt udbud er uundgåelige?

”Jeg har ikke noget imod VoD, der kan give en masse nye filmoplevelser – så længe det ikke skader omsætningen for de fem procent af filmene, der kommer op i biografen. Og vi har for eksempel fået lavet et vindue på Kino.dk, hvor man kan se VoD, netop for at hjælpe producenterne med at skabe mere omsætning. Det er jo ikke at sætte udviklingen i stå.”

– Hvad mener du, konsekvenserne er, hvis vinduerne bliver opløst?

”Det vil betyde, at film, der ikke ligner en sikker succes på forhånd, vil blive meget svære at finansiere. The Artist, Slumdog Millionaire eller danske film som Kongekabale og To verdener. Folk, der udtaler, at biograferne bare kan dø, elsker jo de film, som dør med biograferne.”

© Filmmagasinet Ekko