Cannes 2018
18. maj 2018 | 01:25

En feminin revolution i Mellemøsten

Foto | Antoine Héberlé
Den 25-årige kvinde Nahla (Manal Issa) kigger i Mon tissu préféré længselsfuldt ud i horisonten, hvor hun håber at finde kærligheden, mens en borgerkrig er under opsejling i Syrien.

”Når krigen starter, bliver spørgsmålet om frihed ekstra vigtigt,” siger syrisk instruktør, der er i Cannes med en film, hvor en ung kvinde undersøger sin seksualitet, mens borgerkrigen raser.

Af Nicki Bruun

Mon tissu préféré er trods den franske titel en syrisk film, hvis ordlyd betyder noget i retning af ”mit yndlingsstof” og henviser til hovedpersonen forkærlighed for tøj.

Filmen foregår i den syriske hovedstad Damaskus i 2011, hvor Det Arabiske Forår netop har set dagens lys, og en borgerkrig er under opsejling i Syrien.

Her møder vi Nahla (Manal Issa), en 25-årig kvinde, der mest optaget af at miste sin mødom. Hun begynder derfor at hænge ud på et nystartet bordel i det lejlighedskompleks, hvor hun bor.

Gaya Jiji bor i dag i Paris og gjorde det også i 2011, men i sin debutfilm er hun vendt tilbage til den verden, hun oplevede som ung kvinde i Mellemøsten. Med tilføjelse af borgerkrigen.

Nye perspektiver
Verden ser på mange måder anderledes ud, end da 38-årige Gaya Jiji var på sin hovedpersons alder.

”Det er ikke så meget et arabisk forår, som det er en feminin revolution, der foregår lige nu i Mellemøsten,” fortæller instruktøren, da Ekko møder hende under filmfestivalen i Cannes.

”De kvindelige filmskabere har deres eget perspektiv, og det kan forhåbentlig føre til nye måder at lave film på. Et bedre syn på kvinder, men også nogle innovative film.”

Krigen ændrer historien
Filmen, som er i den næstbedste konkurrence Un Certain Regard på Cannes-festivalen, er fuld af feministisk energi – en energi, der ifølge instruktøren kommer af hele to forskellige krige i filmen.

”Der er en krig inde i Nahla og én omkring hende. Da krigen starter, bliver spørgsmålet om frihed ekstra vigtigt, fordi alt det forfærdelige får én til at overveje, hvad det vil sige at være fri,” fortæller Gaya Jiji, der har bygget filmen op om sine egne erfaringer, men også sine veninders.

”Historien handler både om mig og en masse kvinder, som jeg kender. Jeg begyndte at skrive manuskriptet, men så brød krigen i Syrien ud og førte historien i en helt anden retning,” fortsætter instruktøren.

”Volden, som jeg mærkede omkring mig, gjorde på en måde manuskriptskrivningen voldelig. Hovedpersonen mærker en form for vold inde i sig selv, men jeg ville vise, hvordan hun kommer videre fra krigen og udvikler sig som menneske.”

Den perfekte mand
Nahlas indre krig i Mon tissu préféré kommer sig af, at hun ikke kan finde ud af, hvor hun skal vende sin seksuelle nyfigenhed hen.

Manden Samir, der bor i USA, er på besøg i sit fødeland for at finde en passende kone. Det er Nahla blevet udset til at være, men hun er mere fascineret af den romantiske fantasi om en perfekt mand, som hun skabt i sit hoved.

Det stod hurtigt klart for Gaya Jiji, at det ville være for farligt at optage filmen i Syrien. Derfor blev udendørsoptagelserne lavet i det nærliggende Tyrkiet, mens arkivmateriale fra Syrien og en suggestiv lydside fik til opgave at skabe en stemning af borgerkrig i baggrunden.

”Krigen viser sig i filmen mest gennem lyden indtil i slutningen. Den idé kom fra Ettore Scolas En ganske særlig dag fra 1977. Grebet kan skabe spænding, fordi det giver en mere psykologisk oplevelse af, hvordan det føles at være midt i en krig,” siger Gaya Jiji.

Se frygten i øjnene
Instruktøren har fra sin base i Frankrig fulgt udviklingen i Mellemøsten de seneste år.

”Det Arabiske Forår ændrede ikke alt. Folk blev lovet en drøm, men det lykkedes ikke. Forhåbentlig vil alle lidelserne hjælpe nye filmskabere med at fortælle historier om deres liv,” fortæller Gaya Jiji.

”Mit håb er, at filmen vil hjælpe folk til at tænke anderledes. Det handler om at være modig nok til at se sin frygt, lyst og indre dæmoner i øjnene.”

Scene: Mon tissu préféré

Gaya Jiji

Født 1979 i Damaskus, Syrien.

Instruktør og skuespiller.

Har studeret i Paris, hvor hun også bor i dag.

Er i Cannes-konkurrencen Un Certain Regard med debutfilmen Mon tissu préféré.

© Filmmagasinet Ekko