Nyhed
12. dec. 2017 | 11:01

Guillermo del Toro i front af Golden Globes

Foto | Dan Laustsen
Richard Jenkins og Sally Hawkins er begge nomineret til en Golden Globe i deres respektive skuespilkategori for rollerne i Guillermo del Toros overnaturlige periodedrama The Shape of Water.

The Shape of Water ligger forrest med syv nomineringer, men feltet virker ganske åbent til Golden Globes, hvor en dansker er i spil.

Af Nicki Bruun

Lige efter nytår går prisuddelingssæsonen i gang, og som altid starter det med Oscar-showets skæve lillebror, Golden Globes.

Det løber af stablen den 7. januar, og nu er de nominerede i de mange kategorier blevet fundet.

Flere af de nominerede film har vi endnu til gode at se herhjemme, men hvis man skal tro nomineringerne, er der god grund til at glæde sig til det kommende filmår.

Guillermo del Toros The Shape of Water har lagt sig i spidsen med syv nomineringer, deriblandt for bedste drama, instruktør og manuskript. Derudover er Sally Hawkins, Richard Jenkins og Octavia Spencer nomineret for deres roller i det overnaturlige drama, hvor en rengøringsdame forelsker sig i en havmand under Den Kolde Krig.

I det kommende nummer af Ekko har vi et interview med Guillermo del Toro om filmen, der får dansk premiere den 22. februar.

Hep på danskeren
De nærmeste konkurrenter til The Shape of Water – at dømme ud fra nomineringerne – er også to film, der kommer i første halvdel af det nye år.

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri har dansk biografpremiere allerede 11. januar, mens Stevens Spielbergs The Post kommer til landet 5. april. Begge har fået seks nomineringer ved Golden Globes.

Som danskere kan vi heppe på Ruben Östlunds Guldpalmevinder The Square, der har Claes Bang i hovedrollen. Den vandt senest stort ved European Film Awards og ligner en favorit foran gode film som Loveless og En fantastisk kvinde.

Golden Globes er kendt for sin opdeling mellem drama og komedie/musical. I sidstnævnte kategori er den eneste nominerede film, der har haft dansk premiere, Jordan Peeles satiriske gyser Get Out.

Blandt de andre nominerede kan vi se frem til kritikerroste film som The Disaster Artist og Lady Bird.

Sjov og alvor på tv
Modsat Oscar-uddelingen giver Golden Globes også priser til tv-serier. De nominerede i dramakategorien tæller populære serier som Game of Thrones, Stranger Things og The Handmaid’s Tale.

I komediekategorien er det knap så kendte serier som Master of None, Black-ish og den nye SMILF, der er nomineret.

Stærkere ser det ud blandt miniserierne, hvor Big Little Lies ligner en favorit, men konkurrenterne er stærke antologiserier som tredje sæson af Fargo og Feud: Bette and Joan.

Tv-værten Seth Meyers skal den 7. januar styre slagets gang ved showet, som er nummer 75 af slagsen.

Golden Globes 2018 nomineringer

Bedste film: Drama
Call Me By Your Name
Dunkirk
The Post
The Shape of Water
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Bedste film: Komedie eller musical
The Disaster Artist
Get Out
The Greatest Showman
I, Tonya
Lady Bird

Bedste instruktør
Guillermo del Toro, The Shape of Water
Martin McDonagh, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Christopher Nolan, Dunkirk
Ridley Scott, All the Money In the World
Steven Spielberg, The Post

Bedste mandlige hovedrolle: Drama
Timothée Chalamet, Call Me By Your Name
Daniel Day-Lewis, Phantom Thread
Tom Hanks, The Post
Gary Oldman, Darkest Hour
Denzel Washington, Roman J. Israel, Esq.

Bedste kvindelige hovedrolle: Drama
Jessica Chastain, Molly’s Game
Sally Hawkins, The Shape of Water
Frances McDormand, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Meryl Streep, The Post
Michelle Williams, All the Money In the World

Bedste mandlige hovedrolle: Komedie eller musical
Steve Carell, Battle of Sexes
Ansel Elgort, Baby Driver
James Franco, The Disaster Artist
Hugh Jackman, The Greatest Showman
Daniel Kaluuya, Get Out

Bedste kvindelige hovedrolle: Komedie eller musical
Judi Dench, Victoria og Abdul
Helen Mirren, The Leisure Seeker
Margot Robbie, I, Tonya
Saoirse Ronan, Lady Bird
Emma Stone, Battle of Sexes

Bedste mandlige birolle
Willem Dafoe, The Florida Project
Armie Hammer, Call Me by Your Name
Richard Jenkins, The Shape of Water
Christopher Plummer, All the Money In the World
Sam Rockwell, Three Billboards Outside Ebbing Missouri

Bedste kvindelige birolle
Mary J. Blige, Mudbound
Hong Chau, Downsizing
Allison Janney, I, Tonya
Laurie Metcalf, Lady Bird
Octavia Spencer, The Shape of Water

Bedste ikke-engelsksprogede film
A Fantastic Woman
First They Killed My Father
In the Fade
Loveless
The Square

Bedste animationsfilm
The Boss Baby
The Breadwinner
Coco
Ferdinand
Loving Vincent

Bedste originale musik
Three Billboards Outside Ebbing Missouri
The Shape of Water
Phantom Thread
The Post
Dunkirk

Bedste originale sang
Home, Ferdinand
Mighty River, Mudbound
Remember Me, Coco
The Star, The Star
This Is Me, The Greatest Showman

Bedste tv-serie: Drama
The Crown
Game of Thrones
The Handmaid’s Tale
Stranger Things
This Is Us

Bedste tv-serie: Komedie eller musical
Black-ish
The Marvelous Mrs. Maisel
Master of None
SMILF
Will & Grace

Bedste tv- film eller mini-serie: Drama
Big Little Lies
Fargo
Feud: Bette and Joan
The Sinner
Top of the Lake: China Girl

Bedste mandlige skuespiller i en tv-serie: Drama
Jason Bateman, Ozark
Sterlin K. Brown, This Is Us
Freddie Highmore, The Good Doctor
Bob Odenkirk, Better Call Saul
Live Schreiber, Ray Donovan

Bedste kvindelige skuespiller i en tv-serie: Drama
Caitriona Balfe, Outlander
Claire Foy, The Crown
Maggie Gyllenhaal, The Deuce
Katherine Langford, 13 Reasons Why
Elisabeth Moss, The Handmaid’s Tale

Bedste mandlige skuespiller i en tv-serie: Komedie eller musical
Anthony Anderson, Black-ish
Aziz Asari, Master of None
Kevin Bacon, I Love Dick
William H. Macy, Shameless
Eric McCormack, Will & Grace

Bedste kvindelige skuespiller i en tv-serie: Komedie eller musical
Pamela Adlon, Better Things
Alison Brie, Glow
Rachel Brosnahan, The Marvelous Mrs. Maisel
Issa Rae, Insecure
Frankie Shaw, SMILF

Bedste mandlige skuespiller i en tv-film eller miniserie
Robert De Niro, Wizard of Lies
Jude Law, The Young Pope
Kyle MacLachlan, Twin Peaks
Ewan McGregor, Fargo
Geoffrey Rush, Genius

Bedste kvindelige skuespiller i en tv-film eller miniserie
Jessica Biel, The Sinner
Nicole Kidman, Big Little Lies
Jessica Lange, Feud: Bette and Joan
Susan Sarandon, Feud: Bette and Joan
Reese Witherspoon, Big Little Lies

Bedste mandlige birolle i en tv-serie eller tv-film
David Harbour, Stranger Things
Alfred Molina, Feud
Christian Slater, Mr Robot
Alxander Skarsgard, Big Little Lies
David Thewlis, Fargo

Bedste kvindelige birolle i en tv-serie eller tv-film
Laura Dern, Big Little Lies
Ann Dowd, The Handmaid’s Tale
Chrissy Metz, This Is Us
Michelle Pfeiffer, The Wizard of Lies
Shailene Woodley, Big Little Lies

Golden Globe Awards

Golden Globe-priserne uddeles af de udenlandske filmjournalister i Los Angeles, The Hollywood Foreign Press Association (HFPA).

Golden Globe-prisshowet 2018 finder sted 7. januar på Beverly Hilton Hotel i Beverly Hills, Californien.

Det er 75. gang, at Golden Globes bliver uddelt.

Seth Meyers fra Late Night with Seth Meyers er vært.

Golden Globes er Hollywoods næststørste filmprisuddeling efter Oscar-showet.

© Filmmagasinet Ekko