Nyhed
09. feb. 2015 | 16:05

Historisk sagsanlæg i filmbranchen

Foto | Det Danske Filminstitut
Kim Pedersen og Filminstituttets vicedirektør Claus Ladegaard hygger sig under et debatarrangement sidste år, men nu er Ladegaard en af dem, der har liket sagsanlægget mod Pedersen på Facebook.

Instruktørforening med Lars von Trier og Susanne Bier kræver 150.000 kroner i erstatning af biografformand og Ekko-blogger for ærekrænkelse og bagvaskelse efter paragraf, der kan give op til to års fængsel.

Af Claus Christensen

Normalt kæmper instruktører for retten til at udtrykke deres meninger i tale og billeder – også selvom nogle kan blive stødt eller måske ligefrem føle sig krænkede.

Fra Lars von Triers pressemøde i Cannes, hvor han luftede sin forståelse for Hitler, over Nils Malmros’ nærgående fremstilling af en virkelig tragedie i Sorg og glæde til Morten Hartz Kaplers skabsbøsse-portræt af statsministeren i AFR – danske instruktører er berømte og berygtede for at have deres meningers mod.

Men nu er instruktører selv blevet så krænket over udtalelser, at deres forening, Danske Filminstruktører, går rettens vej for at få personen bag udtalelserne dømt og straffet.

Den stævnede er Kim Pedersen, formand for Danske Biografer og blogger hos Ekko. Han har i nogen tid haft en heftig debat med foreningens bestyrelse om kønsfordelingen i dansk film, men med sine udtalelser i Berlingske 13. januar 2015 mener foreningen, at biografformanden slet og ret er gået over stregen.

”Vi er rigtigt kede af, at det har været nødvendigt at tage dette skridt,” skriver Sandra Piras, sekretariatschef i Danske Filminstruktører, i en mail til Ekko.

”Vi har givet Kim Pedersen mulighed for at trække disse påstande tilbage med et dementi, men det er ikke blevet imødekommet. De udsagn, der er kommet, har potentiale til at virke demoraliserende for den demokratiske debat,” mener Sandra Piras.

Går efter manden
Genstanden for sagen er interview-artiklen Filmkvinder beskyldes for at mele egen kage, som Berlingske bragte 13. januar.

”De kvindelige medlemmer af bestyrelsen for den danske instruktørforening udnytter deres egen forening til at få tilkendt filmstøtte til deres personlige filmprojekter,” skriver Berlingske og citerer derefter Kim Pedersen.

”Der er mange indikationer på, at det er det, der reelt er tale om, selv om de kvindelige instruktører kamuflerer det i en politisk kønskamp,” siger Kim Pedersen og sætter navne på: Danske Filminstruktørers formand Christina Rosendahl, politisk formand Annette K. Olsen og bestyrelsesmedlem Birgitte Stærmose.

Danske Filminstruktører mener, at Kim Pedersen med disse udtalelser går fra at debattere til fremsætte anklager, der ”er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse” (straffelovens § 267).

Alvoren understreges af, at Danske Filminstruktører i sin stævning også inddrager § 268, hvor man straffes for bagvaskelse, hvis man mod bedre vidende fremsætter en usand sigtelse. Det kan give op til to års fængsel.

”Det er et alvorligt brud på demokratiske grundprincipper, at man forsøger at beklikke motiverne hos valgte medlemmer af en bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmer, som man har en naturlig forventning til, at de kæmper for fællesskabet og ikke for sig selv personligt,” skriver Sandra Piras til Ekko og fortsætter:

”Populært kan man sige, at Kim er ’gået efter manden og ikke bolden’. Vi er enige i, at der i filmbranchen til tider kan herske et vist frisprog, men det er første gang i min tid, at vi så klart oplever en anklage om, at man alene udfører frivilligt arbejde for at ’rage til sig’.”

Skadeligt for branchen
Sagsøgerne Christina Rosendahl, Annette K. Olsen og Birgitte Stærmose kræver hver især 50.000 kroner i erstatning af Kim Pedersen, altså sammenlagt 150.000 kroner. Det er en privat straffesag, men Danske Filminstruktører fører sagen for de tre instruktører og finansierer den.

Foreningen består af over 400 medlemmer, heriblandt Lars von Trier, Nils Malmros, Susanne Bier og Ole Christian Madsen. Vi ville gerne have spurgt, om sagsanlægget ikke kan gøre det sværere for foreningen – der har kampen for ytringsfriheden indskrevet i formålsparagraffen – fremover at forsvare sine medlemmer over for folk, der føler sig krænkede af film eller udtalelser fra instruktører.

Men det spørgsmål og en række andre har foreningen ikke ønsket at svare på.

Interviewet i Berlingske baserede sig på Ekko-bloggen 14. januar 2015, Kvindelige instruktører på den grønne gren, hvor Kim Pedersen mener at fremlægge dokumentation for, at kvindelige filminstruktører ikke bliver diskrimineret af Det Danske Filminstitut, men tværtimod får flere penge pr. film end deres mandlige kolleger.

Bloggen er ikke en del af søgsmålet, men det er ingen hemmelighed, at den i længere tid har været en torn i øjet på Danske Filminstruktører. Foreningen ønsker kun at svare Ekko skriftligt, fordi Pedersens blog huses af Ekko, og fordi magasinet efter foreningens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad har undsagt Pedersens statistikker.

Til sine medlemmer skriver sekretariatschef Sandra Piras i en mail 22. januar 2015:

”Vi ønsker desuden at skille meget skarpt mellem dét, der nu er en stævning, og som vi ikke ønsker mere opmærksomhed omkring, og så dét, der drejer sig om, hvordan Kim Pedersen med sine offentliggjorte tal i det hele taget skaber et helt fejlagtigt billede af, hvordan støttemidlerne bliver uddelt og især anvendt. Et billede, som vi mener er skadeligt for offentlighedens opfattelse af lødigheden i vores branche.”

”Jeg undersøger påstande”
Kim Pedersen, der i sagen repræsenteres af advokat Bjarke Vejby fra Bech-Bruun, afviser, at der er noget som helst grundlag for stævningen. Biografformanden mener ikke, at han har sagt noget, der kan afstedkomme en så alvorlig sigtelse, men alene har udtrykt sin mening som led i en debat.

”Der har været en debat, og det har føget med alvorlige anklager fra Danske Filminstruktører. I for eksempel TV 2 Lorry 18. december 2014 kom Christina Rosendahl med en øjensynlig udokumenteret anklage om, at Det Danske Filminstitut ubevidst kønsdiskriminerer. Da ingen åbenbart havde ressourcer eller lyst til at undersøge det, gik jeg i gang. Jeg dur ikke til at sidde med hænderne i skødet, og jeg har fremlagt resultatet med mine konklusioner på bloggen.”

– Men Danske Filminstruktører har fundet adskillige fejl i undersøgelsen. Hvorfor har du ikke fjernet blogindlægget?

”Jeg har inviteret alle danske instruktører til at henvende sig, hvis de føler, at der måtte være uretmæssigheder i undersøgelsen. Det har otte-ti instruktører gjort. Enkelte havde misforstået præmissen, mens andres oplysninger stemte overens med mine. Og så var der fem tilfælde, hvor der rent faktisk var fejl. Dem har jeg rettet, hvilket jeg har nævnt i starten af bloggen, og det er ikke fejl, som på nogen måde har ændret på undersøgelsens konklusion.”

Du er ikke uddannet i at lave den slags undersøgelser. Kan du over for læserne garantere, at det er professionelt og pålideligt arbejde?

”Jeg er ikke en statslig organisation med millioner af kroner bag mig. Jeg er en person, der undersøger nogle af de påstande, der ofte fremsættes i filmbranchen, uden at fakta er på plads. Denne undersøgelse var meget kompliceret, og jeg angiver altid kilderne til mine oplysninger.”

– Men fejl kan have stor skade for de personer, det rammer, selv om de efterfølgende bliver korrigeret?

”Jeg har nu svært ved at forestille mig, at nogle af de fejl, der har været, kan få indflydelse på instruktørers karriere. Og nu må vi heller ikke glemme, at det jo var instruktørerne, som selv efterlyste statistik på dette område.”

Branchefolk liker stævning
Det er første gang i dansk film, at en forening stævner formanden for en anden forening, som man skal samarbejde med. Flere i branchen har imidlertid hilst stævningen velkommen.

”Jeg glæder mig over, at Kim Pedersen stilles til regnskab for sine påstande,” skriver Filmskolens rektor Vinca Wiedemann således på sin Facebook-side og har fået 73 likes for opslaget, blandt andre fra nummer to i Det Danske Filminstituts magthierarki, vicedirektør Claus Ladegaard.

– En del af filmbranchen bakker op om stævningen. Hånden på hjertet, er der ikke noget, du fortryder, Kim Pedersen?

”Jeg betragter ikke Vinca Wiedemanns glæde, eller de mange likes, som værende relateret til den aktuelle sag, men derimod udtryk for gammelt nag. Det er jo ikke mig, som har startet anklagerne. Jeg har reageret på dem, og det er nu engang debattens form. Der bevilges millioner af kroner i statsstøtte til en lille branche, og derfor er det vigtigt, at vi kan undersøge støtten og diskutere den åbent.”

– Hvorfor har du ikke taget imod Danske Filminstruktørers håndsrækning og tilbud om at ende sagen mindeligt?

”Det er nok de færreste, der betragter en trussel om en stævning som en håndsrækning.”

– Men kan du dokumentere din påstand om, at de tre kvinder i Danske Filminstruktørers bestyrelse bruger deres position til at få støtte til egne filmprojekter?

”Alle digter på, hvad jeg har sagt. Det gør du også. Men nu bevæger vi os ind i selve stævningen, og det har jeg ingen kommentarer til.”

– Man kunne få den tanke, at du ikke kan svare på spørgsmålet?

”Jeg svarer ikke på fortolkninger, og selve sagen skal behandles i retssalen. Det er ikke en debat, der skal foregå i medierne.”

Der er endnu ikke fastsat et tidspunkt for den retslige afgørelse, men sagen ventes tidligst afsluttet om et halvt år.

Stævningen

Foreningen Danske Filminstruktører har den 23. januar 2015 stævnet biografformand og Ekko-blogger Kim Pedersen for Retten i Helsingør.

Foreningen vil have Pedersen dømt for bagvaskelse (§ 268), subsidiært ærekrænkelse (§ 267).

Stævningen skyldes Berlingskes artikel Filmkvinder beskyldes for at mele egen kage den 14. januar 2015, hvor Kim Pedersen kommenterer sin blog Kvindelige instruktører på den grønne gren.

Sagsøgerne er Danske Filminstruktørers formand, Christina Rosendahl, foreningens politiske formand Annette K. Olesen og bestyrelsesmedlem Birgitte Stærmose.

De kræver hver især mindst 50.000 kroners godtgørelse for tort.

© Filmmagasinet Ekko