Berlinale 2013
09. feb. 2013 | 10:58

Dag 2: Indonesien overgik Hollywood

Foto | Scott Green
Matt Damon spiller selv hovedrollen i Promised Land, som han har instrueret sammen med Gus Van Sant. Men det amerikanske makkerpar skal ikke sætte næsen op efter priser på Berlinalen, mener Ekkos udsendte.

Berlinalen gik for alvor i gang, med Hollywood-stjerner, polske bøsser, svenske netpirater og en indonesisk super-onanist, som blev dagens højdepunkt.

Af Daniel Pilgaard

Vi starter i en taxa. Chaufføren knapper bukserne op og finder billeder af nøgne damer og en toiletrulle frem.

Sådan går hovedpersonen Ahmed i den indonesiske Something in the Way konstant til stålet i sådan en grad, at Michael Fassbenders karakter i Shame godt kan trække bukserne op igen. 

Mellem taxature og utallige timers forbrug af porno fornemmer man hurtigt, at den stærkt muslimske enspænder før eller siden eksploderer i stil med en mere berømt Taxi Driver. Og da Ahmeds prostituerede nabo træder ind i handlingen, begynder der så småt at gå ild i lunten. 

Inspireret af Lars von Trier
Den indonesiske film i Panorama-programmet tog aftenens publikum med storm og medførte lange klapsalver til instruktøren Teddy Soeriaatmadja, der svarede på spørgsmål efter visningen. 

Filmens rå, visuelle udtryk læner sig op ad Nicolas Winding Refns stil, men det var nu en anden dansker – nemlig Lars von Trier – der sammen med Martin Scorsese var instruktørens inspiration, forklarede Teddy Soeriaatmadja. 

Ikke at Something in the Way er et decideret mesterværk, men det var en opkvikkende oplevelse efter en lang dag, som startede med kærlighed mellem mænd. 

Tabu-film om polsk præst
Det polske drama In the Name of åbnede konkurrencen om Guldbjørnen. 

Instruktøren Malgorzata Szumowska koncentrerede sig i sin forrige film Elles om prostitution, og hun kaster sig denne gang over et større tabu: homoseksuelle præster. En mundfuld, den 39-årige instruktør ikke helt formår at gabe over. 

Adam er blevet overflyttet fra sit præsteembede i Warszawa til en deprimerende provinsflække for at tage sig af en flok utilpassede, unge rødder. Her tiltrækker den stilfærdige og isolerede Lukasz sig Adams opmærksomhed, og vi fornemmer, hvorfor den katolske præst er endt så langt væk fra den polske hovedstad. 

Der er forbudte og forkerte følelser på spil, og Adam går langsomt i opløsning i forsøget på at undertrykke sine lyster – over for sig selv og, ikke mindst, sin gud. 

In the Name of vil til tider for meget og er en ujævn affære, som dog flere gange løftes op af hovedrolleindehaveren Andrzej Chyra. Skuespilleren minder om en polsk pendant til Lars Ranthe, og hvis filmen skal hædres med en statuette, er det bedste bud én for Andrzejs Chyras stærke præstation. 

Klicheer på stribe
Man behøver til gengæld ikke være clairvoyant for allerede nu at fastslå, at der ikke bliver nogen priser til Gus Van Sant og Matt Damons Promised Land. 

Filmen handler om de katastrofale, miljømæssige konsekvenser, der kan opstå ved at udvinde naturgas fra undergrunden. 

Dokumentarfilmen Gasland fra 2010 skildrede på rystende vis den ulige kamp mellem kapitalen, der konsumerer små flækker og efterlader dem som kemiske spøgelsesbyer. 

Matt Damon – som selv har skrevet manuskriptet – fortæller samme historie som Gasland. I Promised Land spiller han en sælger for energiselskabet Global, der skal overbevise indbyggerne i en lille by om, at de skal sælge deres jord. 

Og så skal vi ellers alle klicheerne igennem. Sælgeren forelsker sig naturligvis i den skønne skolelærerinde. Den lokale bodegas bonderøve deler flade ud til den smarte sælger, inden han naturligvis indser, at moral må vægtes højere end mammon. 

Festivalens største stjerne
Til gengæld mærkede man på det efterfølgende pressemøde, at Matt Damon var dagens helt store begivenhed. 

Blandt journalister og fotografer opstod der anarkistiske tilstande for at komme ind til mødet, hvor stort set alle spørgsmål blev rettet mod stjernen fra Hollywood. 

Her forklarede den 42-årige skuespiller, at han oprindelig selv skulle havde instrueret. Først lagt inde i processen blev Gus Van Sant tilknyttet filmen – nærmest som en slags vennetjeneste – og det forklarer muligvis, hvorfor man undervejs aldrig mærker den talentfulde instruktørs evner komme i spil. 

Netnørder i opløsning
Spørgsmål er der rigtig mange af i TPB AFK: The Pirate Bay Away From Keyboard, hvor man følger retssagen mod de tre svenskere, som skabte The Pirate Bay, der er verdens største fildelingstjeneste. 

Filmen, der er dansk, svensk og norsk produceret, åbnede som den første dokumentarfilm i panorama-sektionen. Forestillingen var udsolgt, og den vellykkede dokumentar efterlod et succesfuldt indtryk blandt publikum.

Instruktøren Simon Klose har brugt fem år på at lave filmen, der følger de tre ualmindeligt begavede it-nørder, som i 2008 bliver sagsøgt for flere millioner dollars af Hollywoods store filmstudier. Jo længere man kommer ind i filmen, des mere påvirker den alvorlige situation og mediebevågenheden de tre specielle svenskere. 

Den ene ryger ud på et overdrev af druk og stoffer. Den anden forsvinder til Østen og involverer sig i mere it-kriminalitet. Den tredje ender på fornavn med en stævningsmand, der besøger ham lige så ofte, som normale mennesker får besøg af posten. 

Den svenske instruktør introducerede selv filmen og gjorde det i The Pirate Bays ånd. Simon Klose ringede op til en ven, der fik besked på at frigive hele filmen på nettet, og den kan derfor opleves her.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko