Nyhed
24. okt. 2014 | 12:07

Shortlist Awards: Her er juryens nomineringer

Foto | Zentropa Productions
Hele Danmark har set hende som blonderet teenage-rebel i 1864. I kortfilmen In absentia spiller hun femme fatale-brunette, og for denne rolle er Sarah-Sofie Boussnina nomineret til en Ekko Shortlist Award som bedste kvindelige skuespiller.

Spændingen udløses: Her er de film og kandidater, der skal kæmpe om priserne ved den største fejring af danske filmtalenter nogensinde. Stem på dine favoritter!

Af Claus Christensen

Efter halvandet år med den unikke online-hitliste Ekko Shortlist fejrer vi de mange talentfulde danske filmfolk med en stor prisfest 21. november 2014.

Rangeringen på Ekko Shortlist er bestemt af antal visninger og brugernes afgivne stjerner. De ti mest populære film i perioden 15. april 2013 – 25. august 2014 er automatisk nomineret til Shortlist Prisen, som ud over æren indbringer en check på 25.000 kroner.

En jury, der tæller toppen af dansk film med blandt andre instruktør Janus Metz, skuespiller Danica Curcic og fotograf Manuel Claro, vælger herefter vinderen.

Desuden udvælger juryen fem nominerede i tolv forskellige kategorier, blandt andre bedste manuskript, bedste fotografering og bedste lyddesign. Brugerne kan fra i dag og frem til 14. november kl. 12 stemme på deres favoritter og dermed være med til at bestemme de endelige vindere.

Bedste film med islandsk talent
Ekko er stolt af at kunne løfte sløret for juryens nomineringer (se herunder).

Med fem nomineringer har Thomas Daneskovs bogstavelig talt skæve sommerhuskomedie Ud, spring over, ind lagt sig i spidsen.

Men den får hård konkurrence af fem film, der hver har fået tre nomineringer: Aske Bangs Nørrebro-drama Ladyboy, Tor Fruergaards swinger-animation Venus, Behrouz Bigdelis provinsdrama Til alle mine venner, Nikolaj Feifers sci-fi-fabel Junk Love og Maia Elisabeth Sørensens dansefilm Satellit.

Tre af disse film (Ud, spring over, ind, Ladyboy og Til alle mine venner) er nomineret for bedste fiktion, hvor de skal dyste med Marie Grahtø Sørensens Daimi og det islandske stortalent Rúnar Rúnarssons Anna.

De unge og de garvede
Vi kårer også bedste dokumentar, bedste animation og bedste eksperiment – sidstnævnte for at motivere de unge filmskabere til at gå nye veje. Her er et af dansk films største talenter, Martin de Thurah, nomineret med Mountain, en filmisk fortolkning af et Edward Hopper-maleri.

I skuespilkategorierne kæmper unge talenter mod garvede kræfter. Sarah-Sofie Boussnina (aktuel i 1864) er nomineret for sin karismatiske rolle i In absentia. Hun er oppe imod Bebiane Ivalo Kreutzmann, Eva Thompson, Pil Egholm og dansk films grand old lady: Birthe Neumann.

I den mandlige pendant finder vi endnu en 1864-skuespiller, Jens Sætter-Lassen, som er nomineret for Nedtællinger. Han får kam til sit hår, for konkurrenterne er de erfarne Søren Spanning og Anders Hove og de unge Peter Christoffersen og Morten Holst.

Den Danske Filmskole er den uddannelsesinstitution, der har fået flest jury-nomineringer, i alt femten. På andenpladsen følger Super16 med ti nomineringer.

Det er nu op til brugerne at stemme om de endelige vindere på award-siden. Brugernes stemmer vejer lige tungt som juryens vurdering, når vinderen skal kåres.

Ekko Shortlist Awards afholdes 21. november kl. 20 i Øksnehallens Bygning 55 i København. Aftenens vært er instruktør Michael Noer.

Billetter kan købes her.

Juryens nomineringer til Ekko Shortlist Awards

Ekko Shortlist Awards 2014

Shortlist Prisen

– nomineret af Shortlist-brugerne

Mælk
Instr. Paw Høvsgaard
Prod. Andreas Lassithiotakis, Høvsgaard Film

Ladyboy
Instr. Aske Bang
Prod. Nina Helveg, Goumet Film

Dirtbusters
Instr. René Odgaard
Prod. Julie Linn Milling, Some Like It Real

In absentia
Instr. David Metz.
Prod. Karen Kristensen, Zentropa Productions

Lækre til vi dør
Instr. Marie Grahtø Sørensen
Prod. Nina Helveg, Gourmet Film

Ud, spring over, ind
Instr. Thomas Daneskov
Prod. Kirstine Barfod og Mia Kronborg, Killit Films

Venus
Instr. Tor Fruergaard
Prod. Senia Dremstrup, Det Danske Filminstitut

Blodbrødre
Instr. Stefan Kjær Olsen
Prod. Preben Steen Nielsen og Claus Thomsen, Idéfabrikken

Goutte d’Or
Instr. Christophe Peladan
Prod. Søren Fleng, Happy Flyfish 2 og ExFool’s Production

No Exit 2 – Rise Against
Instr. Jesper Isaksen
Prod. Jesper Isaksen, 9mm Film


Fiktion

– nomineret af juryen

Anna
Instr. Runár Runársson
Prod. Caroline Schlüter, Den Danske Filmskole

Daimi
Instr. Marie Grahtø Sørensen
Prod. Maria Gry Henriksen og Emil Kramhøft Dinsen,
Zentropa Stormtroopers og Darlings & Muscles

Ladyboy
Instr. Aske Bang
Prod. Nina Helveg, Goumet Film

Ud, spring over, ind
Instr. Thomas Daneskov
Prod. Kirstine Barfod og Mia Kronborg, Killit Films

Til alle mine venner
Instr. Behrouz Bigdeli
Prod. Joanna Zofia Bard Mikolajczyk, Zentropa Productions


Dokumentar

– nomineret af juryen

Mødet med min far Kasper Højhat
Instr. Lea Glob
Prod. Mikkel Jersin N., Den Danske Filmskole

Thy som tilstand
Instr. Emil Næsby Hansen
Prod. Emil Kramhøft Dinsen, Darlings & Muscles

En klima-krimi

Instr. Helene Meden og Nikolaj Viborg
Prod. Helene Meden, Defocus

Den tid vi har
Instr. Mira Jargil
Prod. Elisabeth Victoria Poulsen, Den Danske Filmskole

Book of Miri
Intr. Katrine Philp
Prod. Rasmus Abrahamsen, Den Danske Filmskole


Animation

– nomineret af juryen

To venner
Instr. Paw Charlie Ravn
Prod. Jacob Jarek, Den Danske Filmskole

Venus
Instr. Tor Fruergaard
Prod. Senia Dremstrup, Det Danske Filmskole

The Saga of Biôrn
Instr. Benjamin Kousholt
Prod. Michelle Nardone, The Animation Workshop

Goutte d’Or
Instr. Christophe Peladan
Prod. Søren Fleng, Happy Flyfish 2 og ExFool’s Production

Et børnehjem
Instr. Ditte Kaehne Gade
Prod. Craig Frank, Frank Productions ApS


Eksperiment

– nomineret af juryen

Satellit
Instr. Maia Elisabeth Sørensen
Prod. Mille Haynes, Friishaynes

1989: Dengang jeg 5 år gammel
Instr. Thor Ochsner
Prod. Jacob Jarek, EdiThor og Jådd Jådd Film

Mountain
Instr. Martin De Thurah
Prod. José Barrera, Dominic Thomas, Francine Jacob og Didier Jacob
Arte France og Lift

Grantræet
Instr. Lars Henrik Ostenfeld
Prod. Mette Heide, Plus Pictures

3000 meter

Instr. Gorm Just
Prod. Jens Nedergaard


Kvindelig skuespiller

– nomineret af juryen

Sarah-Sofie Boussnina – In absentia
Bebiane Ivalo Kreutzmann – Daimi
Birthe Neumann
– Ladyboy
Eva Thompson – Megaheavy
Pil Egholm
– Piv


Mandlig skuespiller

– nomineret af juryen

Jens Sætter-Lassen – Nedtællinger
Anders Hove – Tomatprincippet
Søren Spanning
– Ud, spring over, ind
Morten Holst – Til alle mine venner
Peter Christoffersen – Verdenssøn


Manuskript

– nomineret af juryen

13 – Malou Reymann
Venus – Sissel Dalsgaard Thomsen
Ud, spring over, ind – Thomas Daneskov
Anna – Rúnar Rúnarsson
Vilddyr – Anders Ølholm og Sonny Lahey


Fotografering

– nomineret af juryen

Trold – Balthazar Hertel
Den tid vi har – Adam Wallensten
Mælk
– Jonas Berlin
9 meter – Rasmus Heise
Ud, spring over, ind – Jasper Spanning


Klipning

– nomineret af juryen

Ung for evigt – Mik Stampe og Lars Sigsgaard
Megaheavy – Martin Nygaard Friis Hansen
Ud, spring over, ind – Thomas Daneskov
Til alle mine venner – Christian Einshøj
Satellit – Carla Luffe


Scenografi

– nomineret af juryen

Bewilderbeast – Zofia Madej
Les Amours Perdues – Charlotte Bech
Attention Kasimir – David Metz
Junk Love – Julie Hartmann og Johannes Lynge Larsen
Vilddyr
– Johannes Book Mohn


Lyddesign

– nomineret af juryen

Nedtællinger – Mathias Dehn
Junk Love – Jess Wolfsberg
Bewilderbeast – Morten Pilegaard og Andreas Kongsgaard Mogensen
Verdenssøn – Hamid Hagh og Mikkel Furbo
Attention Kasimir – Henrik Garnov


Original musik

– nomineret af juryen

Far – Povl Kristian
Judgement – Johannes Ettrup
Satellit – Nevin Eronde
Junk Love – Jóhann Jóhannsson
Tomatprincippet – Rasmus Christensen

Ekko Shortlist Awards

Dato: 21. november

Tid: 20.00
(dørene åbner 19.00)

Sted: Øksnehallens Bygning 55, Staldgade 16, København

Bestil billet her.

Sponsoreret af Blockbuster og støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Ekko Shortlist

En ugentlig online-hitliste for kortfilm, hvor filmene rangeres efter antallet af visninger og stjerner.

Hver uge udvælger Ekko-redaktionen nye film, såkaldte boblere, som får chancen for at komme ind på top 10.

Den maksimale tid, en film kan ligge på top 10, er tretten uger. Herefter fortsætter filmen på All Time Shortlist, som rangerer filmene løbende efter visninger og antal stjerner.

© Filmmagasinet Ekko