Indskoling (0. - 3. klasse)
Undervisning
17. sep. 2003 | 08:00

Klods Hans

Foto | Mihail Badica
Klods Hans

H.C. Andersens eventyr og Mihail Badicas dukkefilm fortæller den samme historie, men på to vidt forskellige måder. Badicas Klods Hans, der bruger løs af filmmediets virkemidler, er velegnet til de yngste klassetrin med fokus på temaet Fra bog til film.

Af Torben Blankholm / Ekko #17

FAAAAAAAR! Prinsessen råber med en mund så stor som en ladeport. Tæppet i Mester Jakel-teatret bliver med ét blæst væk af replikkens lufttryk. Der zoomes ind på scenen, hvor prinsessen sidder i sengen. Den trinde, søde og lettere underkuede far kommer stormende for at høre, hvad der er galt. Han har end ikke nået at lukke bukserne, som glider ned om anklerne på ham, mens han står midt på gulvet i datterens gemakker. Og hendes problem? Hun vil giftes.

Er der nogen, der nikker genkendende til historien, som er fra en dukkekortfilm af Mihail Badica? I den litterære udgave lyder første afsnit: ”Ude på landet var der en gammel gård, og i den var der en gammel herremand, som havde to sønner, der var så vittige, at det halve var nok; de ville fri til kongens datter, og det turde de, for hun havde ladet kundgøre, at hun ville tage til mand, den hun fandt bedst kunne tale for sig.” Ja, så er der nok ikke mange læsere, der er i tvivl om, at det er Klods-Hans – en gammel historie fortalt igen af H.C. Andersen. Man genkender den på indholdet, på personerne og det lidt knudrede sprog.

Udvidet rolleliste
Hvis man sammenligner H.C.Andersens eventyr og Mihail Badicas 21-minutters lange filmversion, er det den samme historie fortalt på to vidt forskellige måder: en stram litterær tekstudgave og en visuelt stærk billedfortælling med begrænset dialog. Historien har således to hovedkarakterer, som driver handlingen fremad og samtidig udvikler sig og viser nye sider af sig selv: Klods-Hans bliver voksen og finder sig en kone, og prinsessen bliver blid og kærlig, ligesom hun overrasker os ved at kunne vise respekt for et andet menneskes evner og kunnen. I filmen får prinsessen to hjælpere – tryllekunstneren og kongen – hvilket giver historien en uventet drejning. De to træder i karakter i en tildigtet indledningsscene.

Instruktøren former sine dukker og tilfører dem en del af deres personlighed gennem animationen. En bred vifte af filmmediets virkemidler udnyttes. Instruktøren klipper, zoomer, panorerer, overblænder; han filmer i frø-, normal- og fugleperspektiv og lægger lyd, spiller musik og forfører os som tilskuere til at se historien og personerne udfolde sig, præcis som han ønsker det. Dukkerne er grove og overdrevne i udtrykket og deres personligheder understreges af deres replikker og af kameraføringen. Hoveder og hænder er overdimensionerede, sandsynligvis fordi dukkerne også taler tegnsprog. Men det giver samtidig historien et meget nutidigt præg: direkte, pågående og med en udpræget humoristisk distance.

Lydside og billedvinkler
Da der skal skiftes scene fra prinsessens gemakker til herremandens gård, bruger instruktøren ingen replikker, men fortæller udelukkende via billeder: Kongen dasker tryllemesteren i hovedet med sit scepter, så tryllemesteren ser sol, måne og stjerner – her vist som fugle, der farer rundt om hans hoved. Der blændes over i en avisforside, som roterer om sin egen akse og ender i close-up med Den kongelige annonce i fokus: ”Bortgives: Halvt kongerige og hel prinsesse.” På lydsiden høres en flue summe, indtil et højlydt klask standser fluen, som bliver til en rød plet på prinsessens kind. Der zoomes ud, og vi befinder os nu i studerekammeret hos de to vittige brødre.

Anden akt starter uden for byen. Kameraet bevæger sig frem mellem husene ind til centrum, hvor boder, folkeliv og den lange kø af bejlere foran slottets trappe dukker op. Foran i køen er det den første brors tur. Da han træder indenfor, trækker instruktøren for alvor på filmmediets virkemidler: lydsiden runger af ubehagelige og skærende lyde, lyset er skiftet til blåt, sort og lilla, og der filmes fra skæve vinkler i en kulisse, som lader søjler og kakkelovn blive bevægelige og næsten levende. Broren er rædselsslagen og bliver hurtigt smidt på porten. Instruktøren viser, at broren mister selvkontrollen ved at lade hans arme, ben og hoved ryge af kroppen og ende i en bunke på gaden, hvor han bogstaveligt talt får samlet sig sammen. Og i samme veloplagte og fantasifulde stil fortsætter filmen...

Undervisningsforslag
Eventyret om Klods-Hans er velegnet til undervisning på de yngste klassetrin med fokus på: Fra bog til film. Dukkefilmen kan uden problemer vises helt fra 0. klassetrin, og H.C. Andersens udgave kan bruges til oplæsning, hvis man giver sig tid til at forklare nogle ord og begreber som f.eks. laugsartikler og oldermandsklog.

Stangdukketeater
Hvis man vil give klassen nogle praktiske erfaringer med at oversætte en tekst til drama, kan man foreslå børnene, at klassen ”oversætter” Klods-Hans til stangdukketeater. Det er en overkommelig opgave, som tvinger børnene gennem mange af de overvejelser, filminstruktøren Mihail Badica har gjort sig.


Mere undervisningsmateriale til Indskolingen.

Historien

Start med at læse H.C. Andersens eventyr op for klassen. Tal med børnene om deres tanker og umiddelbare reaktioner på historien. Sæt fokus på personerne, historiens opbygning og arbejd med den som enhver anden dansktekst i eventyrgenren. Vis nu filmen og gennemfør en samtale med klassen, hvor filmen sammenlignes med den skrevne udgave. Tegn en lang handlingslinie på tavlen og skriv filmens vigtigste scener over linien. Under linien gøres det samme med eventyrets handling. Sammenlign de to handlingsforløb og lad børnene overveje, hvad instruktøren opnår ved at lave handlingen om.

Lydside og billedvinkler

Det er oplagt også at lade klassen fordybe sig i, hvordan man fortæller og formidler følelser på film. På www.dfi.dk findes
undervisningsmateriale og opgaver, som sætter fokus på instruktørens måde at fortælle, hvordan det går hver af de tre brødre, da de kommer ind til prinsessen.

Udvidet rolleliste

Del klassen i grupper og lad eleverne tegne eller skrive navnene på de vigtigste personer i henholdsvis film og eventyr. Hvordan er de enkelte personer? Beskriv deres udseende, egenskaber og karaktertræk. I en klassesamtale er der mulighed for på tavlen at sætte filmens persongalleri over for eventyrets.

Stangdukketeater

Del sammen med klassen handlingen i et passende antal scener og del klassen i et tilsvarende antal grupper. Hver gruppe laver nu bagtæppe, stangdukker, rekvisitter, lydeffekter til deres scene og digter replikker, som de enten lærer udenad eller skriver ned alt efter muligheder og kunnen. Lad grupperne øve sig i at sige replikkerne med overbevisning. Derefter laver man en generalprøve i klassen med efterfølgende konstruktiv kritik og tilretninger. Senere spilles stykket for andre klasser på skolen og klassens forældre. At opføre stykket for andre får de fleste elever til at yde deres ypperste. Min erfaring med stangdukketeater er, at børnene er glade for at spille teater, og samtidig giver denne teaterform dem en mulighed for at kunne gemme sig lidt bag Mester Jakel-teaterets beskyttende vægge.

© Filmmagasinet Ekko