Debat
13. okt. 2017 | 14:24

Debat: The Leftovers er fyldt med mening

Foto | Robert Humphreys
Kevin Garvey har i The Leftovers for vane at trække en plasticpose over hovedet, tætne den med gaffatape og så vente, til kvælningen er næsten fuldbragt, før han stopper sin dødeleg.

Ekkos serie-ekspert kalder The Leftovers nonsens. Men det er faktisk en ligetil historie om en mand, der har svært ved at blive voksen, skriver en uenig læser.

Af Camilla Gyldendal Nystrøm

Hovedpersonen i The Leftovers, den nyligt separerede Kevin Garvey Jr., bor i den lille by Mapleton sammen med sin teenagedatter.

Han er byens holdepunkt, politimand og byens borgere ser op til ham. Enkelte tror endda, at han er den nye Jesus. De håber på, at han kan hjælpe dem i den svære tid, efter to procent af jordens befolkning er forsvundet ud i den blå luft på samme tid.

Efter seriens afslutning, som kulminerer i en grotesk parallelunivers-showdown-fantasi, har mange spekuleret i løsningen på seriens gåde.

Herunder Brian Petersen i Ekko #76, hvor han kalder The Leftovers en nonsens-serie. Hvad blev der af de forsvundne, hvad med den varslede syndflod, og hvad er meningen med tidsrejserne og de parallelle universer?

De mange spørgsmål peger på en kompleks gåde, der skal løses.

Men The Leftovers er ikke noget mysterium. Det er faktisk en uhyre straight historie, fortalt i en super syret genrehybrid: science fiction og sæbeopera.

Kvælende forventninger
Seriens handling og bærende idé er sådan set bare en fortælling om en mand, der har rigtigt svært ved at blive voksen.

Forsvindingsnummeret, dommedagsprofetierne og den kæderygende kult udgør et kreativt bagtæppe, som symboliserer bearbejdninger af almenmenneskelige følelser og frustrationer over livets mange udfordringer.

Der gives ingen svar i The Leftovers, og serien er heller ikke optaget af opklaring. Den udforsker derimod, hvad der motiverer menneskelige handlinger – især irrationelle og ulogiske handlinger.

Gennem Kevin Garveys prøvelser får seeren indblik i det tvivlende menneskes lidelse. Næsten alle dele af Kevins liv er noget rod. Konen har forladt ham og de næsten voksne børn for en mærkelig kult. Og det viser sig, at han har været hende utro. Teenagedatteren har han også et kompliceret forhold til, og der tegner sig efterhånden et billede af en mand med nogle temmeligt alvorlige troværdighedsproblemer.

Midt i Kevins midtlivskrise bliver det endda også antydet, at han måske har haft noget at gøre med en bekendts teenagedatters forsvinden.

Og lige når Kevin tilsyneladende opnår lidt kontrol med det hele og endda finder kærligheden igen, bliver han slået tilbage på grund af tvivl. Han er ganske enkelt ikke sikker på, at han kan leve op til de forventninger, der er til ham – fra kæresten, børnene, vennerne. Også forventningspresset fra det lille samfund, han er en del af, føles kvælende.

Aktiv søgen efter svar
Men i sidste ende er det Kevin selv, der udgør den største forhindring. Hans vaklen visualiseres ofte i scener, hvor han piner sig på forskellige – også bizarre og irrationelle – måder for at komme sin tvivl til livs og for svaret på, hvilken mand han er.

Som et ekko af Kevins udskejelser piner hans nye kæreste Nora Durst også sig selv på forskellige måder. Forskellen på Kevin og Noras handlinger er dog, at mens Kevin er meget aktiv i sin søgen efter svar, motiveres Noras selvafstraffelse primært af et håb om tilgivelse og frelse.

Også her lever serien op til konventionelle forestillinger om mænd og kvinder og deres forskellige måder at håndtere dramatiske livsbegivenheder på.

Hvis Kevins historie var fortalt i en realistisk drama-tradition, så ville den have følgende dramaturgi: Midtlivskrise-mand bliver skilt og møder ny kvinde, men nissen flytter med, så han igen må kæmpe med sine gamle dæmoner.

Efter en lang kamp vågner Kevin og kommer til erkendelsen, at livet ikke er værd at leve uden sin elskede Nora og den familie, de har bygget op sammen. Imens lider børnene under de voksnes strabadser og favntag med livets udfordringer.

Fortællingen har altså en klassisk moralsk pointe: Det værdifulde ligger gemt i hverdagen, og det kan være svært at sætte pris på, før det er væk.

Moderne Adam og Eva
Men hvorfor er religionstemaet så markant i The Leftovers?

Fordi seriens handling drives frem af tragedien som det rum, den menneskelige adfærd afprøves i. De mange tematiseringer af religion bekræfter seriens brug af tro som reaktion på tab, desperation og sorg.

I religionen finder figurerne svar og lindring på det menneskelige grundvilkår. Vi ved ikke helt, hvorfor vi er her, og man kan heller ikke sige, at vi har helt styr på, hvorfor ting sker. Alle de mange ubekendte har religionen svar på og retningslinjer for.

Det bringer os tilbage til et af de andre hovedtemaer i The Leftovers: forholdet mellem manden og kvinden.

Som en slags Adam og Eva må Kevin og Nora kæmpe sig frem til løsningen på gåden, der er erkendelsen af kærlighedens vilkår i en til tider absurd verden. De erkender, at kærligheden er det tætteste, mennesket kommer på det guddommelige og meningen med livet.

En anden serie, der ligesom The Leftovers tackler ægteskabsudfordringer med en kreativ genretilgang, er The Americans. Den handler om et russisk spionpar, som tvinges sammen af den sovjetiske stat, men får børn og forelsker sig i hinanden – og så starter balladen.

Også David Lynch’ Twin Peaks: The Return har tematiske greb tilfælles med The Leftovers.

Historien om Dale Cooper kunne beskrives som en forholdsvis enkel og konventionel fortælling – om en mand, der er splittet mellem godt og ondt – fortalt i en yderst ukonventionel form.

Vejen til underbevidstheden
Flere af de nyere serier omhandler altså primært udfordringerne i det dysfunktionelle familiefællesskab, og hvor svært det er at modnes som menneske.

Det har de mandlige figurer jo bakset med, siden føljetonserier som The Sopranos og Six Feet Under for alvor tematiserede den moderne patriarks problemer i sen-90’erne og starten af 00’erne.

Det nye ved familieserierne er genrehybriderne. Og det, som de genrekreative serier kan, hvis seeren tillader det, er at nedbryde vores forsvarsmur og finde vej til underbevidstheden.

I dette lag vil serien gerne vise, hvordan man lever med sig selv og de fejl, der begås i levet liv. Det handler om at komme videre efter svigt og brud på egne værdier.

Form og æstetik er som sagt oftest præget af en meget varieret og alternativ tilgang til genre, men fælles for de nyere familieserier er den bærende, lidt småborgerlige kernefamilie-koncept.

Den samlede familie er altid målet. Mange angreb skal afværges, og modstand overvindes, før det lykkes.

For Kevin Garvey i The Leftovers foldes både indre og ydre forhindringer ud i en vild, absurd og overnaturlig fremskrevet virkelighed.

Det ændrer bare ikke på, at målet for Kevins karakterudvikling stadig er at nå frem til erkendelsen af, hvad der definerer ham som menneske, før han kan være en god far og ven, og før han kan være sammen med den kvinde, han elsker. Og så holde fast i det.

Camilla Gyldendal Nystrøm er uddannet i Engelsk og Filmvidenskab og underviser på Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Trailer: The Leftovers – sæson 3

© Filmmagasinet Ekko