Interview
14. maj 2008 | 08:00

Martin de Thurah

Foto | Søren Solkjær
Martin de Thurah

Instruktøren Martin de Thurah er et af de mest løfterige unge danske talenter, hvis film byder på surreel billedmagi. Hans novellefilm Ung mand falder er udvalgt til årets Cannes-festival.

Af Marie Ejlersen / Ekko #41

En pige trodser tyngdekraften, mens hun løber. Blod finder vej gennem arterierne under den tynde hud. Kloakdækslet springer op som en champagneprop, da den unge mand går forbi.
 
Tre scener, som er skabt af Martin de Thurah og vidner om hans næsten seismografiske fornemmelse for at skabe følelser og stemninger. 

Den 34-årige filmskaber, der i 2002 blev uddannet animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole, har længe været talk of the town i filmkredse. Spillefilmdebuten har han stadig til gode - og dermed gennembruddet til et større publikum - men med en række korte film i forskellige genrer (animation, musikvideo og novellefilm) har han markeret sig som et dansk filmtalent af internationalt format. 

Således er hans kortfilm Ung mand falder udtaget til årets Cannes-festival. Filmen vises i serien Semaine de la critique, der sætter fokus på opkommende talenter, og dermed føjer Martin de Thurah sig til rækken af prominente navne som Bernardo Bertolucci, Ken Loach, Wong Kar-wai og landsmanden ­Christoffer Boe, der alle har fået ­deres tidligste værker vist i denne serie. 
 
Mere end æstetik
Nøglen til Martin de Thurahs film findes allerede i filmskoleårene. Inden filmskolen havde han i flere år malet og udstillet på danske museer, og uddannelsen til animationsinstruktør omtaler han som et naturligt valg blandt Filmskolens linjer. Og de Thurahs årgang brød med flere animationslinje­konventioner, blandt andet valgte de bevidst "at arbejde med fejl" for at skabe et mere levende og mindre konventionelt udtryk. 

Men den unge instruktør havde ikke ambitioner om at blive en del af den eksisterende animationsbranche, heller ikke selv om der var gode muligheder for at stå bag kassesucceser. Han vidste fra starten, at hans udtryk var radikalt og skulle tage udgangspunkt i materialet.

"Et æble med mug, som ældes i timelapse (tidsforskydelse, red.), kan være enormt konkret, men behandlet på en særlig måde bliver det et mentalt billede, der er åbent for fortolkning. For mig er billeder ikke bare æstetik. Æstetik har kun sin berettigelse, hvis den understreger en følelse og peger på noget bestemt," forklarer han. 
 
Sensitive musikvideoer
Musikvideoerne udgør deres eget kapitel i Martin de Thurahs oeuvre. På rekordtid etablerede han sig som musikvideo-instruktør for danske bands som Mew, Malk de Koijn og Carpark North. Og efter at Carpark North-videoen Human blev belønnet med priser på prominente videofestivaler, har internationale navne som norske Röyksopp, britiske Futureheads og The Editors og rapperen Kanye West skrevet sig på kundelisten. 

"Musik og billeder må gerne skure lidt mod hinanden. Af og til kan videoen være med til at løfte musikken til et helt andet sted, hvor billederne brænder sig fast og bliver en del af musikken," siger Martin de Thurah og fremhæver, at det lille musikvideoformat har givet ham mulighed for at afsøge filmsprogets grænser.

"Spillefilm er tit ret konservative, og der er grænser for, hvor abstrakt man kan arbejde. Det er der ikke i musikvideoen, hvor alle udtryk er tilladt."

Human er et godt eksempel på instruktørens empati med børn. Med sine udtryksfulde scener med pre-teenagere på en affolket skole formidler videoen barndommens hypersensitive univers. 

"Der er noget meget stærkt i børn. De er så åbne, skarpe og alvorlige. De er bare. Jeg ville tage de her unge mennesker, som ikke selv har tag på verden, alvorligt. De har så mange tanker, men de mangler ord. Da jeg selv var elleve år, følte jeg mig voksen. Jeg vidste alt muligt om verden, men jeg havde ikke ordene til at sige noget," siger Martin de Thurah.
 
Når væggene slår revner
Senest har han lavet to novellefilm, hvor han sniger det surreelle, overraskelserne og finurlighederne ind i hverdagsrealismen. 

Vi der blev tilbage skildrer et lille samfund, hvor alle voksne rammes af en formørkelsessygdom. Når de voksnes blod bliver gråt, begiver de sig ud ad landevejen mod bjergene og efterlader børnene til en ensom hverdag med tomme kølediske og røret hængende slapt ned i telefonboksen. Heldigvis oplyses den affolkede gade til sidst af et pileformet lysskilt, der forsigtigt peger fremad.

I den 43 minutter lange Ung mand falder rykker vi helt ind i hovedet på en ung mand, der læser til franskeksamen, men distraheres af en pulserende seksualitet, forventningerne fra skolesystemet og måske lysten til at frigøre sig fra hjemmet.

"Jeg har forsøgt at afspejle hans indre tanker i den ydre verden, for eksempel med revnerne i væggene, der breder sig som vertikale jordskælv, og vejen, der flækker under fødderne på ham og antyder, at nede i sprækkerne lurer hans undergang. De forestillinger er virkelige for ham, og det er vigtigt for mig, at man tydeligt kan mærke hans desperation," fortæller instruktøren, der også i kraft af ekstreme close-ups opløser grænsen mellem indre og ydre; man kan nærmest mærke teen, som i en scene hældes op og op - langt ud over kanten på koppen.

"Verden er med i mine film på en anden måde, end man måske er vant til," siger han om de mange forladte rum, skolegårde og veje, hvor tiden næsten er gået i stå. 

"Men jeg er ikke interesseret i det ekstraordinære eller sensationelle. Jeg kan lide at finde mine historier i og bag ved det helt normale liv. Det er rigtigt, at mine film ofte er meget stille, men stilheden er ikke et mål i sig selv. Ung mand falder handler om en teenager, der ikke føler, at han passer ind i verden. Han har følelsen af at være i eksil i sit eget liv. Derfor føltes det rigtigt at gøre ham helt tavs." 
 
Fremtiden
Det næste store skridt for Martin de Thurah er uden tvivl spillefilmdebuten. At finde den rigtige historie bliver udfordringen, fortæller instruktøren, der vil have en andel i skriveprocessen. Manus skal "ind igennem systemet, så jeg kan erobre stoffet", som han siger.

"Jeg har ikke nødvendigvis forladt animationsfilmen helt, men animation er en omstændelig proces. Jeg vil gerne have, at film er en leg. Derfor bliver min næste film også live-action, en spillefilm med et enkelt og stramt plot, men med meget rum udenom. Det kunne være sjovt at arbejde op ad en konventionspræget genre, for eksempel thrilleren. Den er der mange muligheder i".

Kommentarer

MARTIN DE THURAH

Født 29. april 1974.Uddannet animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2002.

Visuel designer på Christoffer Boes ­Reconstruction (2002) og på Max ­Kestners Rejsen på ophavet (2004).

Står bag en lang række musikvideoer for banebrydende danske og udenlandske musikere. Flere af videoerne kan ses på YouTube.

Har instrueret novellefilmene Vi der blev tilbage og Ung mand falder.

Har udstillet malerier og anden kunst blandt andet Århus Kunstmuseum, Arken og Charlottenborg.

FAKTA OM KORTFILMENE

Ung mand falder er skabt på talentudviklingen New Danish Screen og får premiere i efteråret i Grand Teatret, København, der viser filmen sammen med to andre kortfilm fra New Danish Screen.

Vi der blev tilbage er en del af en serie på fire kortfilm, Farlige film - kun for børn, der vises på Buster-festivalen i september og allerede fra august tilbydes skoler under ordningen Med skolen i biografen.

© Filmmagasinet Ekko