Som en sang med forskellige beats

Der er mange flotte mennesker i Cannes under den årlige filmfestival, men Milad Alami var uden tvivl et af de flotteste.

Ligesom iranske Esmail (Ardalan Esmaili), der kæmper for at finde en dansk kæreste i Alamis spillefilmdebut Charmøren, er instruktøren et charmerende bekendtskab, der gør sig godt under den sydfranske sol.

Han var i Cannes for at gøre reklame for Charmøren, der siden 17. maj har gået i danske biografer.

Også hans filmer en forførende flot fortælling, der får fem stjerner af Ekkos anmelder. Ida Rud kalder Charmøren ”blødende filmkunst” i det aktuelle magasin, hvor Milad Alamis medmanusforfatter Ingeborg Topsøe bliver fremhævet som et nyt talent.

Sammen har Alami og Topsøe skrevet en fortælling, der uden at være en thriller byder på adskillige overraskelser, når Esmail møder og forelsker sig i dansk-iranske Sarah.

”Da vi skrev manuskriptet, tænkte vi over, hvordan man kan skrive en historie om en totalt mystisk mand uden at afsløre noget. Der er en scene, hvor Esmail står foran spejlet og holder om Sarah, mens musikken går fra mystik over kærlighed til suspense i en enkelt scene. Det er fedt, når man ikke ved, hvor man har historien,” siger Milad Alami.

”Vores mål var, at der ikke skulle være meget dialog i filmen. Esmail har vist kun omkring 70 replikker. Derfor arbejdede vi meget med at skabe en stemning, hvor man indimellem aner nogle sprækker ind til hans indre. Jeg håber, at det får filmen til at virke mere intens.”

Familier med kræft
I Charmøren arbejder Esmail i dagtimerne som flyttemand for at tjene penge, der straks sendes hjem til familien i Iran.

Men om aftenen iklæder han sig et jakkesæt og tager ind på en af Københavns smarte vinbarer. Målet er klart: At finde en dansk kæreste, så der er bedre chance for, at myndighederne lader ham blive i landet.

36-årige Milad Alami tog selv turen fra Iran til Norden. Men han kom allerede til Sverige som syvårig. Som voksen flyttede han til København, hvor han blev udklækket som instruktør på Den Danske Filmskole i 2011 med Intet kan røre mig, der kan ses på Ekko Shortlist.

Siden har han lavet et par roste kortfilm, før han nu endelig er klar med sin spillefilmdebut.

”Filmen er selvfølgelig en konsekvens af min blandede baggrund, og der er måske et andet temperament. Både sprog, miljø og stemning er lidt uskandinavisk og mærkeligt,” siger instruktøren og forklarer sin arbejdsmetode, hvor forskellige ting bliver blandet sammen.

”Når jeg laver film, tænker jeg lidt på det som en sang med forskellige beats. Det starter med lidt drama, og så kommer der lidt thriller ind over. Så kommer der lidt romantisk og også noget film noir. Jeg bliver altid irriteret, hvis jeg går i biografen, og en film kun vil sige én ting.”

Selv er Milad Alami også et miks mellem Iran, Sverige og Danmark, hvor han bor i dag. Han føler sig hjemme i det danske, men fandt også hurtigt ud af, at hans film skulle afvige fra normalen.

”Da jeg kom til Danmark, syntes jeg, at alle film lignede hinanden. Det var så trættende. En over-middelklassefamilie, hvor der var intriger, og nogen havde kræft. Men jeg tænkte, at der måtte være noget andet, som man kan fortælle historier om – noget mere spændende end folks familieproblemer,” fortæller Milad Alami.

”Jeg er jo en minoritet. Når man er det, får man et særligt blik på ting, og jeg kan godt lide den rolle. Jeg er interesseret i ekstreme mennesker, og de bliver bare tit outsiders.”

Grænseløs charme
Milad Alamis årgang på Den Danske Filmskole tæller også instruktører som Isabella Eklöf og Ali Abbasi.

De to har netop været i konkurrence på Cannes-festivalen, hvor deres Gräns – skrevet i fællesskab med forfatteren John Ajvide Lindquist og med Abbasi som instruktør – begejstrede anmelderne og vandt hovedprisen i den næstbedste konkurrence, Un Certain Regard.

De to iransk-svenskere Milad Alami og Ali Abbasi boede sammen i tre år, da de begge rejste til København. De har lavet kortfilm sammen og snakker også om muligheden for en spillefilm.

”Vi vil lave noget helt wack. Vi har talt om at lave en gyserfilm, der har noget atmosfærisk ubehageligt over sig,” afslører instruktøren, som også har andre planer på tegnebrættet.

”Jeg vil gerne lave en trilogi, der handler om magt og klasseforskelle, hvor Charmøren er den første,” forklarer Milad Alami om sine filmdrømme for fremtiden.

”Klasseforskelle er jo interessante, fordi de påvirker så mange ting. Med Esmail var det interessant at placere ham i helt forskellige miljøer, for uanset om han er på besøg i en luksusvilla eller snakker med iranske mænd i et helt almindeligt hus, virker han out of place.”

Anbefaling til venner
Charmøren har desværre ikke trukket særligt mange mennesker i biografen. Siden premieren 17. maj har 3.145 mennesker i skrivende stund indløst billet.

”Hvis vi ikke sælger en million billetter, skyder jeg mig selv,” jokede Milad Alami inden filmens premiere.

Men instruktøren lever gudskelov endnu, og han ved selvfølgelig godt, at det kan være svært at sælge en debutfilm af en instruktør, som de færreste ved, hvem er.

”Vi har oplevet på festivaler, at når folk har set filmen, så har de anbefalet den til deres venner. Det har mange sagt til mig. Så jeg håber, at folk vil give den en chance, for det er altså ikke bare en dybt tragisk og kedelig film om immigranter.”