Shortlist Awards 2016
24. nov. 2016 | 17:13

Modet til at lave danske genrefilm

Foto | Pia Bojer Larsen
En ung pige spillet af Simone Lykke søger efter sin kæreste i et postapokalyptisk København, der er overtaget af zombier i Jonas Ussings Shortlist Awards-nominerede Zombiehagen.

”Vi mangler herhjemme selskaber, der tør tage skridtet fuldt ud og skabe genrefilm,” mener Jonas Ussing, der står bag den Shortlist Awards-nominerede Zombiehagen.

Af Frida Marquard

Zombieplagen raser. Halvdøde gespenster vakler som søvngængere gennem gaderne.

En ung pige går målrettet og med en pil spændt for sin bue på jagt efter sin kæreste gennem den mennesketomme storby. Forbi Rådhuspladsen, Storkespringvandet og over Søerne.

Indre København er forvandlet til et dystopisk ingenmandsland i den imponerende kortfilm Zombiehagen, der er nomineret for bedste lyddesign ved Ekko Shortlist Awards 2016.

Søger man efter danske zombie-, gyser- og actionfilm, skal man ellers rode længe i filmkassen.

”Det er en kombination af, at det er en type film, der er dyre at producere og svære at sælge,” forklarer Jonas Ussing og fortsætter:

”Jeg har lavet Zombiehagen for at give et lods bagi til den danske filmbranche og vise, at det ikke behøver at være dyrt at lave genrefilm.” 

Effekter på smalbudget
Til dagligt arbejder 40-årige Jonas Ussing med at lave special effects på storfilm som Antoine Fuquas Olympus Has Fallen og Nikolaj Arcels En kongelig affære.

Det er en baggrund, der har hjulpet ham til at lave Zombiehagen for blot 110.000 kroner. Det til trods har den et visuelt niveau, hvor kun få danske spillefilm kan følge med.

Filmens effekter bygger på en kerne af Jonas Ussing eget arbejde, en skare af effektfolk fra hans netværk og frivillige statister, der har valgt at arbejde gratis på filmen.

Men Jonas Ussing finder det på ingen måde urealistisk at lave samme type effekter på en almindelig dansk spillefilm.

Zombiehagens effekter kunne være lavet for en til to millioner kroner, hvis de blev overført og strakt ud til en spillefilm.” 

Dansk tale, nej tak!
Det er ifølge Jonas Ussing ikke den kreative lyst til at lave genrefilm, der mangler. Det er selskaberne, der ikke tør bryde ud af de gammelkendte rammer.

”Dansk film griber genrefilm helt forkert an og tør ikke tage skridtet fuldt ud for at se, om genrefilm har et publikum,” siger Jonas Ussing.

”Argumentet er, at sidste gang, man prøvede, gik det galt. Men jeg tror, grunden er, at man netop ikke prøvede. Man lavede et helt almindeligt, røvkedeligt, socialrealistisk drama og dryssede en lille smule genre ovenpå.”

Han medgiver, at danske genrefilm kan risikere at få en noget hård skæbne, når de kommer i biograferne.

”Publikum kan være en smule småsnobbede, når det gælder genrefilm. Man hører tit: ’De taler dansk, det gider jeg ikke se,’” siger Jonas Ussing.

Vænnet til socialrealisme
Men instruktøren ser det snarere som en konsekvens af det generelle danske mediebillede end et tegn på, at der ikke er et interesseret publikum.

”Vi savner et ordentligt bagkatalog af fede danske genrefilm. Hvis der var det, ville folk have vænnet sig til dem,” siger Jonas Ussing.

”Danske publikummer ser genrefilm på amerikansk, og dér finder folk det naturligt, at man skyder zombier. Men på dansk er vi så vant til at se folkekomedier og socialrealistiske dramaer, at vi har svært ved at forestille os, at storladne film skulle kunne finde sted i Danmark, der er et lille land med små problemer.”

”Superman og James Bond ville aldrig blive taget alvorlige, hvis de var danske.”

Historien er vigtigst
Jonas Ussing mener ellers, at danske genrefilm ville kunne byde på noget, der mangler i de store Hollywood-produktioner.

”Mange amerikanske blockbustere drukner i effekter og glemmer historien. Det er et stort problem. Til sidst bliver det så vildt, at man bliver koblet af.”

”En del af Hollywood har fundet ud af, at det kan betale sig at skalere ned på effekterne,” siger Jonas Ussing med henvisning til Daniel Craig-æraens James Bond-film, hvor man har fokuseret på at bygge Bond op til at være en troværdig helt.

”Det bliver mere plausibelt, når man tager ting helt ned på jorden. Man kan bedre forholde sig til det, der sker, og paradoksalt nok bliver effekterne bare endnu mere imponerende,” forklarer Jonas Ussing.

Det er en strategi, som han har forsøgt at efterleve i Zombiehagen, der er lavet med CGI og matte painting.

”Vi kunne lige så godt have fået en flyvemaskine til at styrte ned i Rådhuset. Men gør man det, så ved publikum, at det er hundrede procent snyd. Vi ville gerne ligge i grænselandet, hvor publikum stadig tænker: ’Hvornår har de spærret Rådhuspladsen af? Hvordan har de fået lov til at optage det?’” siger Jonas Ussing. 

Tag springet
Jonas Ussing drømmer om at lave en spillefilm. Han vil gerne være den, der taget skridtet fuldt ud og inspirerer en ny generation af filmskabere.

”Næste gang man skal planlægge en dansk genrefilm, håber jeg man vil se på Zombiehagen for, hvor langt man kan gå på et dansk budget.”

”Dogme var en super fed idé og affødte med Festen en af de bedste danske film nogensinde. Men jeg tror ikke, det var meningen, at vi skulle blive ved med at se, hvor grimme film vi kunne lave i Danmark.”

Jonas Ussing

Født 1976 i Hellerup.

Uddannet i computervidenskab fra Københavns Universitet.

Har arbejdet med special effects siden 2005.

I 2012 nomineret til en Primetime Emmy for BBC’s Inside the Human Body.

Har lavet effekter på The Sorcerers Apprentice, En kongelig affære og Olympus Has Fallen.

Zombiehagen er nomineret for bedste lyddesign ved Ekko Shortlist Awards 2016.

© Filmmagasinet Ekko