Animation
Tema
26. mar. 2004 | 08:00

Morgenthaler, Budde og Hastrup

Foto | P. Wessel
Tre danske animatorer: Anders Morgenthaler, Erling Budde og Jannik Hastrup.

Hvad driver dem, hvem er deres favoritter, hvordan ser fremtiden ud... Vi har stukket elleve hurtige spørgsmål til to talenter og en grand old man inden for dansk animation – Anders Morgenthaler, Erling Budde og Jannik Hastrup.

Af Claus Christensen og Jan Oxholm / Ekko #21

ANDERS MORGENTHALER er 32 år og uddannet på Den Danske Filmskoles animationslinje i 2002. Han har lavet animationsfilmen ARAKI – the Killing of a Japanese Photographer, skabt design til Nelly Not Show (TV 2), Katjakaj og Bentebent-serien (DR1), musikvideoer og logoer og står sammen med Mikael Wulff for den daglige tegneserie i Politiken:

Hvad er den første animationsfilm, du kan huske?
Linus på linjen. Den hvide stregmand, der havde et temperament som en psykopat, svinede sin skaber til og generelt opførte sig som en landsbytosse. Han var vel strengt taget en Mussolini for børn. Dejlig, solid børneunderholdning fra 1970’ernes Italien.

Hvorfor valgte du animation frem for realfilm?
Jeg har ikke valgt animation frem for realfilm, jeg laver film i begge medier. Dramaturgi er ens for alle medier, undtagen keramik, det er bare skide kedeligt.

Hvad er din vigtigste drivkraft som animationsinstruktør?
Fortællertrangen.

Hvordan kan man se, at en animationsfilm er lavet af dig?
At den forhåbentlig har en god historie, og at noget føles anderledes.

Hvad er god animation?
Det, der virker. Jeg er fuldstændigt ligeglad med, om det ligner Disney, animé, South Park eller en flipbog lavet af en undulat. Hvis det giver mig noget, så er det god animation.

Hvad er forskellen på animation for børn og voksne?
Budgettet, bandeordene og sex-delen.

Hvorfor er så mange børn tiltrukket af animation?
Det er faktisk meget svært at svare på. I Japan er lige så mange voksne som børn tiltrukket af animation og tegneserier, så det er vel kun, fordi vi i Vesten ikke er vænnet til animation for voksne. Men jeg aner det faktisk ikke.

Hvis kun én animationsfilm kunne bevares for eftertiden, hvilken skulle det så være?
Spørgsmålet indikerer, at verden står i flammer, Tredje Verdenskrig er i fuld gang, og jeg står og skal flygte ind i de svenske skove med en vhs-afspiller under armen. Jeg ville i en sådan situation være fuldstændigt ligeglad med animationsfilm.

Hvad har den teknologiske udvikling betydet for animationen?
Animation er blevet meget, meget billigere at lave. Det er så vidunderligt, at man kan sidde tre mennesker i en kælder og lave virkelig imponerende animation, bare fordi man har lyst. Animation kan nu konkurrere med realfilm-budgetterne. Men støtteordningerne er endnu ikke overbevist om, at man kan lave god og anderledes animation, som også er billigt. Det skal dog nok løse sig det hele.

Hvad er udfordringen for dansk animation i de kommende år?
At nogle af de instruktører, der er blevet uddannet fra Filmskolens animationslinje, kommer til at lave film. Der har været – og er måske stadig – en dårlig forståelse mellem Det Danske Filminstitut og animationsinstruktørerne. Men jeg tror, at den nye Talentudviklings-ordning kan være svaret. Så skal talenterne bare fatte, at man ikke kan få 20 millioner kroner til sin debutanimationsfilm om samlivsproblemer.

Hvordan skal konkurrencen fra Hollywood tackles?
Hvilken konkurrence? Jeg tror ikke, at Hollywood aner, de er med i en konkurrence sammen med dansk animation. Så vi skal bare lade være med at tænke på at tackle og lave nogle film.

Hvad er dit næste projekt?
En animationsspillefilm produceret under Talentudvikling eller en real-spillefilm for Zentropa. Man må aldrig kun have et projekt i dansk film.

*** 

ERLING BUDDE er 37 år og uddannet på Den Danske Filmskoles animationslinje i 1998. Han har instrueret fem korte dukkefilm – Little people, discovering – og er instruktørassistent på den kommende animerede dokumentarfilm Danas have. Medejer af animationsselskabet Buttenschøn & Budde:

Hvad er den første animationsfilm, du kan huske?
Linus på linjen. Jeg elskede at se den som barn. Den koleriske figur, der er tegnet ud af en linie og hele tiden skælder ud på den hånd, som har tegnet den. Jeg synes stadigvæk, den fungerer i al sin enkelhed og naivitet.

Hvorfor valgte du animation frem for realfilm?
Fordi jeg er tegner og altid har udtrykt mig gennem tegning og karikatur. Animation kan i højere grad end realfilm forenkle fortællingen, forstørre og karikere de enkelte elementer i en karakter og gøre dem mere groteske, humoristiske eller vanvittige.

Hvad er din vigtigste drivkraft som animationsinstruktør?
At fortælle historier, der handler om at være menneske. Dernæst finder jeg de uendeligt mange muligheder, som ligger i nyt design og anderledes universer, dybt fascinerende.

Hvordan kan man se, at en animationsfilm er lavet af dig?
Nu har jeg ikke lavet så mange film endnu, men jeg har en lidt krøllet og langsom stil, og mine film kredser om emnet identitet.

Hvad er god animation?
God animation er ikke nødvendigvis lækre og bløde bevægelser, men derimod godt skuespil. Det magiske ved animation er, at man kan få en livløs dukke, ja sågar en stol eller en sok til at udtrykke følelser og indre tanker, så man som tilskuer oplever det som et levende væsen.

Hvad er forskellen på animation for børn og voksne?
En film, der henvender sig til børn, kan sagtens have mange lag, som også fungerer for et voksenpublikum. Ligesom de gamle folkeeventyr.

Hvorfor er så mange børn tiltrukket af animation?
Måske fordi der er så meget eventyr og fantasi i animation. Hvad som helst kan ske.

Hvis kun én animationsfilm kunne bevares for eftertiden, hvilken skulle det så være?
Jeg synes ikke, jeg kan pege på en enkelt film som verdens bedste, men lige nu er mine yndlingsfilm Mark Bakers The Hill Farm, The Village og Jolly Roger. Disse kortfilm har alle et meget enkelt og personligt udtryk og en underfundig humor.

Hvad har den teknologiske udvikling betydet for animationen?
Den teknologiske udvikling har jo virkelig bragt animation ind i realfilm og giver fantastiske og spændende muligheder. Nye teknikker kan gøre animationproduktion billigere, hvilket er et andet stort fremskridt. Men jeg sidder selv i øjeblikket og roder med en teknologi og et animationsprogram, som er så kompliceret, at det kræver fem teknikere to arbejdsdage at få en karakter til at blinke med øjet. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, om jeg ikke lige så godt kunne have fortalt min historie med en blyant og en tegneblok.

Hvad er udfordringen for dansk animation i de kommende år?
Vejen frem er at lave personlige og nyskabende film af høj kvalitet. Og at få de danske tv-stationer til at satse mere på dansk animation.

Hvordan skal konkurrencen fra Hollywood tackles?
Det er meget vigtigt, at Det Danske Filminstitut og Kulturministeriet bliver ved med at støtte dansk animation. Og at vi bliver bedre til at distribuere og co-producere med andre europæiske lande.

Hvad er dit næste projekt?
Lige nu instruerer jeg kortfilmen Orla Frøsnapper, som er en videredigtning på Ole Lund Kirkegaards bog. Senere vil jeg gerne udvikle den til en spillefilm eller en tv-serie. Jeg skriver også på en historie for børn, om en dreng og en heks, der er lavet af papir. 

*** 

JANNIK HASTRUP er 62 år og har i sin lange karriere instrueret og produceret over 60 animationsfilm. Blandt hans mange populære film kan nævnes Bennys badekar, Cirkeline, Samson og Sally, H.C. Andersen og den skæve skygge samt Drengen der ville gøre det umulige:

Hvad er den første animationsfilm, du kan huske?
Den danske tegnefilm Fyrtøjet, som jeg så i biografen, da den fik premiere lige efter krigen. Jeg har været cirka fem år. Den gjorde et dybt indtryk på mig. Og den har måske været med til at bestemme min senere uddannelse. Kjeld Simonsen og Børge Hamberg, som var med på Fyrtøjet, blev senere mine læremestre.

Hvorfor valgte du animation frem for realfilm?
De har aldrig været alternativer. Men for mig var tegnefilm simpelt hen en billig måde at lave film på.

Hvad er din vigtigste drivkraft som animationsinstruktør?
Pengene. Som i de fleste andre arbejder. Der går jo ikke mange år, før det at lave tegnefilm bliver hverdag ligesom de fleste andre jobs. Jeg har dog altid forsøgt at lave film med en holdning. Og dybest set er det vel et ønske om at meddele sig til andre. Alle film har et budskab, selv om det kan være svært at se.

Hvordan kan man se, at en animationsfilm er lavet af dig?
Bedst på slut-teksterne.

Hvad er god animation?
Når animation er lavet med samme lethed, som Matisse tegner, eller Dizzy Gillespie spiller trompet.

Hvad er forskellen på animation for børn og voksne?
Animation for børn har sjældent nogen nedre grænse for kvalitet. Der er ingen grænser for, hvad man tilbyder børn – uden andet formål end at slå tiden ihjel.

Hvorfor er så mange børn tiltrukket af animation?
Hvorfor er børn tiltrukket af slik? Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er børnene, der selv vælger, men noget de påduttes.

Hvis kun én animationsfilm kunne bevares for eftertiden, hvilken skulle det så være?
Nogle af John Hubleys korte tegnefilm.

Hvad har den teknologiske udvikling betydet for animationen?
At man kan producere lort i en mængde, der ikke tidligere er set. Men naturligvis også kvalitet.

Hvad er udfordringen for dansk animation i de kommende år?
I mange år har vi i den vestlige verden sendt den økonomisk tunge del af arbejdet til lande med billig arbejdskraft. Med vores høje lønninger har vi muligvis ikke andet valg. Alle dem, der i dag uddannes på film- og animationsskoler, kan sikkert i nogle år få arbejde med at lave computerspil. Men det varer næppe længe, før meget af det arbejde – ligesom det meste animation – vil blive sendt til for eksempel Indien. Man kan jo se på det med positive øjne og betragte det hele som en form for ulandshjælp. Og de nyuddannede animatorer kan så rejse til den tredje verden og arbejde til lokal løn.

Hvordan skal konkurrencen fra Hollywood tackles?
Er det for at tjene penge, så glem alt om den konkurrence. Hvis man ønsker at lave vedkommende film, så gør det. Glem alt om at kopiere amerikanerne. Det kan de bedst selv.

Hvad er dit næste projekt?
Lige nu er vi gået i gang med en Cirkeline-film, hvor hun og musene kommer til Tyrkiet. De tyrkiske mus kan naturligvis ikke komme med tilbage til Danmark på grund af den smålige, snæversynede danske indvandrerpolitik. Men det kommer vi nu ikke så meget ind på.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko