Feature
02. sep. 2015 | 12:40

Oscar-buzz giver filmfond blod på tanden

Foto | Agatha A. Nitecka
Oscar-vinderen Eddie Redmayne som danske Lili Elbe, der i 1930 fik foretaget en kønsskifteoperation. Dele af Den danske pige blev optaget i København med støtte fra Copenhagen Film Fund.

Copenhagen Film Fund henter prestigeprojekter til København under devisen om, at det skal kunne betale sig at lave film. Nu vil man gerne udvide forretningen. Vi var med, da Oscar-vinderen Tom Hooper filmede bag Børsen.

Af Casper Hindse

Alicia Vikander kan ikke gå. Eller jo, det kan hun godt, men hun går bare ikke rigtigt. Eller jo, hun spankulerer egentlig i højt tempo ned langs Børsen i København med et indbundet maleri over skulderen, men Tom Hooper, Oscar-instruktøren bag Kongens store tale, er ikke tilfreds med sin svenske skuespillerinde. Han råber:

”Faster, faster, faaaaaaaaster,” tværs over Slotsholmgade.

Alicia Vikander sætter farten op, men det er ikke nok. Hooper vil have mere fart.

Vikander vender rundt på den ene høje hæl, så hendes lidt for store hat kæmper med at holde sig på hovedet af skuespilleren i den københavnske forårsvind. Så trisser hun – lettere irriteret – tilbage mod sit udgangspunkt bag det gamle finanscenter i Danmarks hovedstad.

Kort efter stavrer hun af sted igen. Denne gang går hun hurtigere. Hun ligner en fin dame fra en svunden tid, som nægter at løbe efter noget så moderne som bussen, men som bare skal nå den.

”Stoooop,” råber Tom Hooper og sætter selv i fuldt firspring. Instruktøren stæser over gaden, mens han gestikulerer så vildt, at hans walkie-talkie kæmper for at blive hængende i hånden på ham. Hvad Hooper siger til Alicia Vikander, er umuligt at høre fra udkanten af settet til optagelserne af Den danske pige, men kønt ser det ikke ud.

Inden den er færdigfilmet, anses Den danske pige for at være en seriøs Oscar-kandidat. Og flere måneder efter optagedagen bag Børsen får filmen verdenspremiere på Venedig-festivalen (5. september). Formentlig er frøken Vikander den eneste på det enorme hold, som vil skide statuetter og prestige et stykke denne marts-morgen, hvor hun står og får Tom Hooper lige i hovedet.

København over Prag
Det er ikke hver dag, at et Oscar-vindende filmhold kommer til København, men der er to grunde til, at Tom Hooper og hans entourage er drejet indenom.

For det første handler Den danske pige om verdens første transseksuelle mand, som var dansker og rendte rundt i landets hovedstad i 1930’erne. Det er normalt noget, man ville kunne løse ved at optage i Prag, Bruxelles eller Budapest, hvor flere bygninger ligner noget, der kunne være som snydt ud af byplanlægningen i København for små 100 år siden.

Derfor er den anden grund også vigtig, for at en stor instruktør kan trække verdensstjerner med til byen. Copenhagen Film Fund blev stiftet i 2013 på initiativ af Producentforeningen, og siden har man her forsøgt at lokke prestigeprojekter til København og omegn.

Det har indtil videre ført til afsnit af blandt andet Barnaby og Broen III, men kulminationen er Den danske pige, forklarer direktør for Copenhagen Film Fund, Thomas Gammeltoft.

”Vores mål har fra starten været at trække større internationale produktioner til København. Det kræver massive investeringer, hvis man vil profilere sin by gennem tv-serier eller film, og vores mål har derfor været at skabe en bæredygtig forretning. Det er vi ved at have gjort,” siger Thomas Gammeltoft.

Ingen kontakt til Woody
For at finde penge til produktionerne har fonden afsøgt flere forskellige muligheder. Først og fremmest er Copenhagen Film Fund finansieret gennem Frederiksberg og Københavns Kommune samt syv omegnskommuner. Derudover poster en række danske produktionsselskaber penge i projektet, mens Region Hovedstaden også giver et anseeligt beløb.

Det sker kun, fordi Copenhagen Film Fund efterhånden er ved at være en ret rentabel forretning, forklarer Thomas Gammeltoft.
”Vi er ikke en fond med kunstneriske ambitioner. Tværtimod ser vi i langt højere grad økonomisk på filmbranchen. Hver gang vi investerer én krone, kommer de internationale produktioner og putter minimum to og en halv krone i produktionen til gavn for danske filmfolk. På den måde skaber vi arbejdspladser.”

”Vi har siden 2013 brugt 35 millioner på at få film og serier til København, men vi vil meget gerne bruge flere penge. Vi kan stadig ikke tiltrække de allerstørste instruktører, og det skal der laves om på,” siger Thomas Gammeltoft, der nævner Woody Allen som en drømmeinstruktør for Copenhagen Film Fund.

”Der var en historie om, at Allen ville filme i København, men at vi ikke havde råd til at få ham hertil. Det sidste er rigtigt. Ikke engang de 35 millioner, som vi har spredt ud over mange projekter, ville få Woody Allen til at overveje København, men der har nu heller ikke været nogen former for kontakt.”

”Alligevel ville det da være stort at få ham til København, og blandt andet derfor vil vi fortsat investere for at tiltrække de store instruktører. Tom Hooper og Den danske pige er et stort skridt på vejen,” siger direktøren for Copenhagen Film Fund.

Skal frembringe nyt talent
Samme glæde omkring filmfonden finder man på Københavns Rådhus. Her ser Kultur- og fritidsborgmester fra Dansk Folkeparti, Carl Christian Ebbesen, med stor tilfreds på fondens formåen.

”Vi har en klar målsætning om at skabe arbejdspladser inden for det filmfaglige område, og der er Copenhagen Film Fund en fremragende erhvervsinvestering. Fonden har leveret varen i langt højere grad, end vi havde forventet,” siger borgmesteren, som samtidig ser promoveringen af København som en ren bonus.

”At have en film som Den danske pige i hovedstaden er med til at brande København. Det sikrer, at vi bliver synlige på verdenskortet, og det genererer så forhåbentlig igen flere arbejdspladser, blandt andet gennem turisme,” siger Ebbesen, som også i sin position som Kultur- og fritidsborgmester har en kulturpolitisk holdning til Copenhagen Film Fund.

”Personligt synes jeg, at det er afgørende, at København er en filmproducerende by. Vi skal have et højt bundniveau af mennesker, der kan det her. Producere, forfattere, spillere, klippere og instruktører. At vi tiltrækker store projekter, er forhåbentlig også med til at frembringe nye talenter på filmfronten, og det ønsker jeg, at København skal være i front med.”
”Vi skal være en by, der har en kreds af viden omkring filmproduktion. At det så oveni er en god forretning, er selvfølgelig vigtigt, men det er vores billede udadtil og vores kompetencer i den grad også,” siger Carl Christian Ebbesen.

Vi er dygtigere håndværkere
Det kan alt sammen lyde meget film-rosenrødt, men det er også en udfordring at filme i og omkring København. Direktør for Copenhagen Film Fund, Thomas Gammeltoft har ikke en ”vare”, som kan sælges med solskin og drinks langs strandpromenaden. Til gengæld har han noget andet.

”Vores filmhold er generelt mindre, men samtidig mere fleksible, end man ser det stort set alle andre steder i verden. Vores arbejdsmetoder og seriøsitet har åbnet amerikanernes øjne. Vi kan naturligvis ikke sammenligne os med lavtlønslande som Tjekkiet og Rumænien, men der er en større gennemsigtighed i vores produktioner, og vi danskere er dygtigere filmhåndværkere end de fleste andre i verden,” siger Thomas Gammeltoft.

Han ser store perspektiver i at kunne lave andre projekter som Den danske pige.

Den danske pige giver genlyd i Pinewood-studierne. De vil gerne arbejde tættere sammen med os i København, fordi vi har noget interessant at byde på, hvad angår locations og filmholds størrelser, samtidig med at vi er meget transparente at arbejde med i hele vores organisation,” siger Thomas Gammeltoft.

Den genlyd, der er kommet fra de berømmede engelske Pinewood-studier, spiller en melodi om et perspektivrigt, fremtidigt samarbejde.

Planerne ser umiddelbart ud til at kunne tiltrække et til to større film- eller serieprojekter årligt. Men Thomas Gammeltoft ved udmærket godt, at der ikke er uendeligt med ressourcer til at udvide et sådant samarbejde.

”Danmark er jo ikke et kolossalt stort filmland, og når vi er så specifikke, som vi er med arbejdskraft fra København og omegn, så ved vi jo godt, at vi ikke vil kunne lave tre gange Den danske pige på én gang,” siger Copenhagen Film Funds direktør, som dog håber, at fondens arbejde også vil have en politisk indflydelse.

”Det er vores mål, at Copenhagen Film Fund kan medvirke til, at det bliver mere attraktivt at uddanne sig til filmarbejder. Danske filmarbejderes niveau er tårnhøjt, men der er ikke nok af dem. Det håber vi virkelig, at disse initiativer kan være med til at ændre på,” siger Thomas Gammeltoft.

Amerikansk tv-serie på vej?
Direktøren tror også på, at den udvikling, som fonden har været inde i siden 2013, vil kunne komme til at løbe endnu stærkere de næste tre år.

”Vores første store opgave var at overbevise politikerne om, at filmarbejde er en rentabel forretning. Det er nu sket, og Københavns Kommune er positive. Samtidig har Region Hovedstaden lavet en målsætning om, at der skal laves mindst to internationale produktioner om året, hvilket jo også er det, vi i Copenhagen Film Fund stiler efter. Den udmelding har selvfølgelig fået os til at bede om flere penge. Vi har brugt 35 millioner på tre år, men nu har vi bedt om at få 35 millioner om året,” siger Thomas Gammeltoft.

Det kan Carl Christian Ebbesen skrive under på.

”Fra Københavns Kommunes side har det været vigtigt for os, at vi har kunnet give det samme bidrag som de tidligere år, men jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg gerne så, at vores beløb blev hævet. Vi skal gerne kunne matche andre storbyer, og jeg har et håb om, at vi kan fordoble vores bidrag inden for de kommende år,” siger Carl Christian Ebbesen.

Det ville ifølge Thomas Gammeltoft betyde, at en af hans egne personlige drømme vil kunne gå i opfyldelse. Copenhagen Film Fund vil nemlig gerne lokke en stor amerikansk tv-serie til den danske region.

”Vi ser gerne, at vi får en tv-serie til Danmark, som er skrevet af en dansker, men produceres af en stor amerikansk tv-kanal. En sådan serie skal naturligvis foregå i og omkring København, og det er faktisk slet ikke så urealistisk, som det lyder,” siger Copenhagen Film Funds direktør hemmelighedsfuldt.

Vikander kan godt gå rigtigt
Tom Hooper er ikke nedtrykt eller for dens sags skyld deprimeret. Eller jo, lidt er han, men han er nærmere gået i reparationstilstand.

Regnen er begyndt at melde sin ankomst på den ellers så fine københavnske forårsdag, og derfor tager Hooper en chance. Han hiver walkie-talkien op til mundtøjet og stikker nogle ordrer ud.

Det hele skal genstartes.

Vikander skal gå, fordi lyset omkring Børsen er blevet mere faretruende. Cyklisterne og de andre statister får hattene sat mere solidt på. Ingen tilfældigheder nu, dette take skal i kassen, og så er holdet videre.

Fire mand står allerede klar til at flytte Hoopers lille instruktørpavillon, som er placeret i et skyggefyldt hjørne, så snart scenen er i kassen. Man bevæger sig ikke kun før og under en optagelse. Hooper kræver fart, fart, fart. Hele tiden.

”Aaaaaction!” og en tudsegammel bil kommer rullende ned ad gaden. Da den passerer cyklisterne, sætter de i gang, og nu kører de ind i kameraets zone. Hooper stirrer på hattene og siger noget i walkie-talkien, hvorefter Alicia Vikander dukker op fra sit hemmelige skjul bag Børsen.

Hofterne skrider lettere nu. Hendes gang er alt andet end yndefuld. Her er en ung, svensk kvinde i en engelsk film om Danmark i 1930’erne, som vil frem i verden. Vikander bener nærmest afsted, men formår på forunderlig vis at holde maleriet over skulderen pinligt stille.

Cyklisterne triller stille og roligt afsted, og selvom vinden nu flår i dem, fortrækker de ikke en mine. Tom Hooper ser imidlertid ikke på statisterne. Han har øjnene fast rettet på Alicia Vikander, som snart har forceret hele Slotsholmgade.

Instruktørens hoved går let fjedrende op og ned i takt med Vikanders gang, og da hun når til enden af Børsen, brøler han med lettet kådhed ud over hele filmholdet:

”Thaaaaaank you!”

Hooper vender sig med lysende øjne mod sin chefkameramand:

”I told you, she could walk, I told you,” jubler han og strækker kort armene i vejret som en slags akavet salut.

Den danske pige får dansk biografpremiere 4. februar 2016.

Trailer: Den danske pige

Copenhagen Film Fund

Stiftet i 2013 på initiativ af Producentforeningen.

Fonden investerer i internationale og danske film og tv-produktioner, der produceres i og omkring København.

Ifølge Copenhagen Economics har cirka 30 millioner støttekroner, som fonden har uddelt, givet en indtægt til København på 45 millioner årligt.

Det er mere end dobbelt så meget, som man forventede, da fonden blev stiftet.

Ifølge samme analyse ville 75 % af de film og tv-serier, man har investeret i, ikke være kommet til Danmark uden Copenhagen Film Fund.

Det skønnes, at Copenhagen Film Fund har sørget for 70-100 nye arbejdspladser i filmbranchen årligt.

Den danske pige

Tom Hoopers Hollywood-film baseret på virkelige begivenheder.

Handler om danske Lili Elbe, der som den første i 1930 får foretaget en kønsskifteoperation.

Filmen fokuserer på forholdet mellem kunstnerparret Lili Elbe/Einar Mogens Wegener og Gera Wegener, som må gå grueligt meget igennem for at holde sammen på deres ægteskab.

Parret spilles af Oscar-vinderen Eddie Redmayne (Teorien om alting) og Alicia Vikander (En kongelig affære).

Får verdenspremiere på Venedig-festivalen 5. september 2015 og dansk premiere 4. februar 2016.

© Filmmagasinet Ekko