Interview
28. okt. 2017 | 23:26 - Opdateret 29. okt. 2017 | 02:15

Peter Aalbæk: Et mandeoprør er på vej

Foto | Peter Hove Olesen
”De er i gang med at køre rundt i nogle åbne lastbiler, og dér på ladet står vi drenge, som er blevet tvangsklippet, til offentlig spot og spe,” siger producent Peter Aalbæk Jensen om blandt andet Politiken, som har oprettet en meddelerlinje for folk, der har oplevet sexchikane i filmbranchen.

”Jeg er mere købmand end liderlig,” siger Peter Aalbæk Jensen, som fortæller om sit møde med Harvey Weinstein, om hykleriske Politiken og om kvinder, der ifølge producenten styrer den danske filmbranche.

Af Claus Christensen

Da anklagerne mod producenten Harvey Weinstein begyndte at rulle, kom der efterhånden også fokus på, om der var lignende tilfælde i Danmark.

Politiken indledte en undersøgelse, hvor de opfordrede kvinder i filmbranchen til at dele deres historier. Jyllands-Postens filmanmelder Nanna Frank Rasmussen skrev i sin avis, at Zentropa-grundlægger Peter Aalbæk Jensen havde befamlet hende til en fest under Berlinalen for år tilbage.

Netop Peter Aalbæk Jensen har også oplevet sine kontroverser gennem tiden, men hans skandaler er trods nøgenhed og grænseoverskridende adfærd aldrig blevet til en alvorlig sag om sexchikane.

Er det, fordi Danmark trods alt ikke er Hollywood? Og hvordan ser Zentropa-bossen med den høje cigarføring på magtforholdet mellem mænd og kvinder i den danske filmbranche?

Men vi starter med Harvey Weinstein.

”Jeg havde fornøjelsen af at sælge Italiensk for begyndere til ham,” fortæller Peter Aalbæk Jensen.

– Hvad var dit indtryk af ham?

”Han er en af de bedste filmproducere i verden, så det var med ærefrygt, at jeg mødte ham. Som hvem som helst kan se, er han jo ikke nogen bly viol at se på, vel? Han er forholdsvis frygtindgydende i kraft af sin størrelse og sit udseende, men altså først og fremmest, fordi han er en af verdens bedste producere. Det er klart, at dér følte jeg mig underlegen.”

– Svingede I godt sammen?

”Jeg lagde mærke til, at han drak Coca Cola Light. Jeg kan godt lide, når folk har et svaghedspunkt, og det er jo et svaghedspunkt at være så fed, at man bliver nødt til at drikke Coca Cola Light. Det gjorde ham mere menneskelig.”

– Har du hørt nogle historier om ham?

”Ja, den slags historier, som bliver kørt i pressen, har jeg hørt i tyve år. Rygterne om ham er tudsegamle. Om de passer eller ikke passer, det ved jeg ikke. Manden er mig bekendt ikke dømt ved nogen domstol.”

Skræk og tyranni
– Hvad mener du om sagen imod ham og de konsekvenser, den har fået?

”Det virker absurd at fyre manden fra et firma, der dybest set bærer hans navn. Han er som sagt en af de suverænt bedste filmproducere i verden. Broren Bob er, så vidt jeg ved, en god distributør, men Harvey er hjernen bag filmene. Det er et mystisk forløb, og der er sikkert meget mere i det, end vi har hørt. Man kan sagtens forestille sig, at konkurrenter har haft det fint med at eliminere ham. Men der må være nogle tungtvejende grunde, for man lægger i realiteten The Weinstein Company ned ved at afskedige ham. 

– Er Harvey Weinstein et broddent kar, eller er det den amerikanske filmbranches system, der er råddent?

”Den amerikanske filmbranche er drevet af skræk og terror. Alle er bange. Harvey Weinstein har også været bange hele tiden. Det er muligvis derfor, at han har drukket så mange colaer, at han er blevet stor og fed. Film er nationens identitet, og det er det bedste markedsføringsværktøj for amerikanske produkter. Det er en heftig magtfaktor, der er bygget op omkring tyranni og skræk. Det kan tit trække ulykker med sig.”

– Harvey Weinstein har mistet sit job, konen er skredet, og broren har slået hånden af ham. Er det ikke en fortjent straf i betragtning af, hvad han har gjort?

”Det kunne være rart, hvis sagen var blevet prøvet ved en domstol. Jeg er selv blevet beskyldt for uendelig meget gennem tiderne, så jeg har lært at lade være med at dømme andre, før en dommer har været inde over.”

– Men historierne om Weinstein er overvældende. Taler de mange udsagn fra kvinder ikke for sig selv?

”Jeg vil stadig mene, at det er op til domstolene at afgøre den slags.”

– Hvad mener du om begrebet ”the casting couch”, som Kim Pedersen har skrevet en kontroversiel blog om i Ekko?

”Der har altid været et mærkeligt erotisk spændingsfelt mellem magt og kvindelig ynde. Begge dele har haft en dragende kraft mod hinanden, og det er en gammelkendt historie. Hvor meget det har spillet ind, og hvor meget nogen – for at sige det på plat dansk – har knaldet sig til en bedre løn, kan jeg ikke udtale mig om.”

Trine Dyrholms bryster
– Hvis vi vender blikket mod Danmark …

”Så snart jeg hørte om Weinstein, tænkte jeg: ’Nåh, nu ringer telefonen snart med den første beskyldning mod mig.’”

– Er der forskel på, hvordan man behandler sine ansatte i den amerikanske filmbranche kontra den danske?

”Ja, den danske filmbranche er meget mindre og meget mere opdelt. Her er der ingen, som besidder den samme aura af ’her kontrollerer vi filmbranchen’. Det er som regel små, forhutlede selskaber, der kører med røde tal på bundlinjen og en postuleret direktør, der er stor i kæften og sminker årsregnskaberne med pralerier.”

– Man har ellers betragtet dig som det tætteste på en magtfuldt producent a la Hollywood?

”Det eneste, jeg som direktør på Zentropa havde magt til, var at ansætte og afskedige et par håndfulde Zentropa-medarbejdere. Det har været min magt.”

– Kunne en Weinstein forekomme herhjemme?

”Det tror jeg ikke, for vi har slet ikke en skrækkultur eller underkuethed. I mit firma er man vant til, at der står en medarbejder til morgensang og skriger, at jeg er en idiot. Det ville aldrig ske i et amerikansk firma.”

– Politiken har sat en undersøgelse i gang, hvor de opfordrer skuespillere til at henvende sig med historier? Er der noget at komme efter?

”Nej, det er der ikke. Jeg kender jo dem alle sammen. Jeg kender omgangsformen. Hvis jeg foreslog Trine Dyrholm, at hun skulle vise mig sine bryster for at få et job, ville hun dø af grin. Det er rimelig langt ude at forestille sig, at vi er i nærheden af noget, der ligner, for vi har ikke den her magtkoncentration, vi er ikke et skrækdrevet samfund.”

– Alligevel kommer Nanna Frank Rasmussen med sin historie, hvortil du har svaret: ”Jeg er fløjtende ligeglad”. Kan du tillade dig at tage så let på det?

”Ingen skal fortælle mig, hvordan jeg skal reagere. Det tillader jeg mig at gøre af hjertets lyst. Og jeg vil sige, at hvis Nanna Frank – som jeg aldrig troede, at jeg havde mødt, men det har jeg så åbenbart – mener sig forulempet for ti-femten år siden af et klask i røven til en fest i Berlin, så synes jeg, at hun har et problem – ikke jeg.”

– Hun skriver til sidst i artiklen: ”Hvor meget talent er vi gået glip af, fordi sexchikane har været anset som acceptabel adfærd?”

”Jeg kender den blomstrende underskov af talenter, og jeg kan ikke huske en eneste talentfuld filmkunstner, som ikke er kommet til fadet – som ikke har fået lov til at lave deres film. Hvis man har forladt filmbranchen, fordi man selv eller en anden har fået et klask i røven, så havde man gjort det alligevel.”

Topmålet af hykleri
– Björk har anklaget Lars von Trier for sexchikane under optagelsen af Dancer in the Dark, men du har afvist det som ”en heksejagt”. Er det ikke en lidt for nem måde at komme uden om kritikken?

”Björk startede med at komme 24 timer for sent til den første aftale, vi havde. Dér lægger hun op til et akavet forhold til sin instruktør. Björk intimiderer Lars fysisk ved uafbrudt at hoppe op og sidde på skødet af ham og spille lillepige. Jeg husker Lars som panisk ræd. Han er en fysisk hæmmet mand, og han anede ikke, hvad han skulle gøre med sine hænder.”

”Men Björks kritik går på, at Lars har givet for lange kram efter optagelserne, men hun havde kontrollen over produktionen og firmaet. Hun havde sin manager, assistent og agent, som tudede os ørerne fulde med alt, hvad hun var utilfreds med. De var utilfredse døgnet rundt. Hun boede sammen med nitten venner i en millionærvilla i Charlottenlund, som vi måtte renovere bagefter for en formue. Hun var in control, vi var ofrene.”

– Hvad tænker du har ændret sig, siden de her anklager kommer nu?

”Der er sket det, at hvide, veluddannede kvinder er i gang med at tromle sammen til et stort arrangement, der hedder ’Vi er ofrene’. Det er en gruppe, som ingen tør sige imod. Det er en gruppe, som har manifesteret sig ved at sige, at de bliver undertrykt i danske medier, på trods af at hele TV 2 og Danmarks Radio er kontrolleret af kvinder fra top til bund. Og på trods af at de er de mest succesrige og fremgangsrige producenter og sælgere. Filmøkonomien bliver håndteret af kvinder.”

”I kølvandet på den tsunami, griber man den her sag. Og gudhjælpemig om Politiken, som er finansieret af alfonsvirksomhed, ikke efterlyser ofre. Altså, avisen lever af Ekstra Bladet, som sælger kvinder fra den tredje verden, og hvis overskud altid er gået til at dække underskuddet i Politiken. Det er der ikke en eneste – hverken Nanna Frank eller Politikens kulturredaktør – som har taget op. Dér ville jeg starte, hvis jeg var kvinde og indigneret.”

– Hvorfor starter man så ikke dér?

”Det tør man jo ikke, fordi det er ens egen organisation. Det passer ikke så godt til Politikens billede af sig selv som ’her-læser-den-radikale-oplyste-kvinde-sine-nyheder’. Man har ikke lyst til at sætte fokus på, at man sælger en sort kvinde, der i en kælder på Vesterbro får smæk af en dansk bogholder fra Vanløse. Det er topmålet af hykleri.”

– Men er der ikke brug for at komme til bunds i de sager, der måtte være?

”De er i gang med at køre rundt i nogle åbne lastbiler, og dér på ladet står vi drenge, som er blevet tvangsklippet, til offentlig spot og spe. Alle kan spytte på os. Det er sådan en omgang, de har gang i. Og journalisterne er nærmest erotisk opstemt over sexchikanen og smæk i nummi. De er helt vilde i varmen over emnet, de er dybest set mere sexfikseret, end jeg er.”

– Du er blevet kaldt en ronkedor, og instruktøren Jens Dahl har skrevet, at du til en julefrokost på Zentropa har stået i en t-shirt med påskriften: ”Vis mig dine patter!” Kan han ikke have ret i, at du mentalt set ikke befinder dig i dette årtusind?

”Det er da muligt. Jeg kan enten være meget bagstræberisk eller på forkant med udviklingen.”

– På forkant?

”Jeg tror, at der kommer et oprør med det her selvbestaltede tribunal, som den hvide, veluddannede kvinde har etableret. Når jeg taler med andre mænd, er de ved at blive kvalt. Men de strækker våben og tør ikke opponere imod det. Jeg vil opfordre dem til at nægte at lade sig tyrannisere.”

Usexet helikopter
– Zentropa er blevet kritiseret for julefrokoster med grænseoverskridende adfærd, for eksempel Nutteprisen til den kvinde, som har taget mest på i løbet af året. Er det ikke mobning?

”Kan man nævne én, som har fået Nutteprisen og betragter det som mobning? Jeg har haft de samme kvindelige medarbejdere i tyve år. Det er ikke de svageste i samfundet, jeg har ansat. Det er ikke nogle HK’ere. Det er kraftedeme de hårdeste kvinder i skandinavisk film, og jeg er den producent, der har arbejdet med og bragt flest kvinder frem.”

– Instruktøren Katrine Wiedemann har i Ekko skrevet om, at du på et tidspunkt holdt op med at klappe kvinder bagi, fordi det var blevet påtalt?

”Det har jeg aldrig fået at vide, så det fortsætter jeg med. Så må folk jo enten klaske igen eller slå en øl i hovedet på mig. Eller frabede sig det. Jeg kan trods alt huske, hvilke kvinder som ikke bryder sig om det, hvis de har meddelt mig det.”

– Hvad er idéen med at vise tissemanden frem, lave helikopter, bade nøgen og alt det der?

”Det er sjovt. De klask, jeg har givet nogle i røven, har været, fordi jeg var i godt humør. Det er fordi, det er sjovt. Kan man ikke holde det ud, må man arbejde et andet sted.”

– Du anerkender ikke, at nogen opfatter det som sexchikane?

”Nej, jeg anerkender ikke, at det er sexchikane, når jeg står og laver helikopter. Det er meget, meget lidt sexet ifølge mine kvindelige medarbejdere, som også kommenterede størrelsen. På Zentropa lå hele kantinen flad af grin for fire dage siden, fordi en kvindelig medarbejder fortalte, hvordan hun plukker hår ud af røvhullet. Det er befriende at være sådan et sted. Det er befriende, at du ikke behøver at lægge bånd på dig selv, og at du kan lave sjov over en så banal ting som hår i røven.”

– Mit sidste spørgsmål skulle være, om du var en dansk Harvey Weinstein, men det kan jeg næsten regne ud, hvad du vil svare på.

”Jeg er købmand, og at have sex med en medarbejder ville være et dårligt udgangspunkt for den næste lønforhandling. Jeg kan love dig for, at købmanden altid overskygger liderligheden.”

© Filmmagasinet Ekko