Cannes 2014
Filmkritik
19. maj 2014 | 17:33 - Opdateret 20. maj 2014 | 00:48

Cannes: Så god er Sveriges nye filmmester

Foto | Fredrik Wentzel
Turister kigger fascinerede på en lavine, men efterhånden går alvoren op for dem i Ruben Östlunds Turist – en af Cannes-festivalens store oplevelser.

Ruben Östlunds Turist er den hidtil bedste film på Cannes-festivalen og burde have optrådt i hovedkonkurrencen.

Af Claus Christensen

Når artfilm vil sige noget klogt om den menneskelige tilstand, dykker man ofte ned i det ekstreme undtagelsestilfælde. Vi er således i de senere år blevet oversvømmet af incest- og pædofili-film, og der er vel efterhånden ingen grænseoverskridelse, som ikke har fundet vej til lærredet.

Den svenske instruktør Ruben Östlund er interessant, fordi han ikke laver film om ekstreme gerninger, men om hvordan almindelige mennesker reagerer i ekstreme situationer.

Det er sværere og mindre sensationelt, men det er til gengæld mere givende, når det lykkes. De færreste kan jo gudskelov indleve sig i en incestforbrydelse, mens de fleste vil kunne nikke genkendende til hovedpersonerne og de dilemmaer, som de bakser med, i Östlunds nye og aldeles fantastiske film.

Redder sit eget skind
Tomas og Ebba er på skiferie med deres to børn. De sidder på en restaurant, der ligger på en bjergside, da en lavine pludselig udløses. Tomas beroliger sin kone: Det er en såkaldt kontrolleret lavine!

Men da snemasserne faretruende nærmer sig, flygter han i panik og efterlader Ebba alene tilbage med børnene. De dækkes af sne, og det samme gør kameraet, så hele lærredet er hvidt. Er de døde?

Katastrofen udebliver, men Tomas’ egoisme har rystet Ebba. Burde en mand ikke hjælpe sine børn i stedet for at redde sit eget skind? Det spørgsmål kan Ebba ikke få ud af hovedet, og hun bringer det på banen, når de mødes med deres venner på skiferien.

Tomas nægter til at begynde med, at han overhovedet skulle være stukket af. Kan man løbe i en skidragt, forsøger han. ”Ja,” svarer hans kone forundret. Tomas’ bedste ven, Mats, kommer ham til undsætning med en intellektuel betragtning: Man reagerer på et splitsekund, og ens instinkter kan man ikke stilles til ansvar for, vel?

Jo, mener Ebba – og vi giver hende ret. Bag den civiliserede overflade har Tomas vist sit sande ansigt.

Hvem skal være manden?
Det handler om fraværet af en instinktiv omsorg og kærlighed, men det handler så sandelig også om forholdet mellem kønnene. Mandens krise er måske aldrig blevet så rammende beskrevet før.

”Nu til dags er det meget sjældent, at en mand er nødsaget til at træde i karakter og beskytte sin familie,” skriver Ruben Östlund i pressematerialet og fortsætter:

”I praksis får han aldrig lejlighed til at udtrykke denne handling, fordi der er en så lille fysisk fare i middelklassesamfundet i Vesten. Men alle forventer det alligevel af ham, han forventer det oven i købet af sig selv.”

Står Ebba og Tomas’ ægteskab til at redde? Kan Tomas lære at tage kontrollen, eller skal de acceptere, at hun er manden i forholdet? Tør hun overhovedet stole på hans instinkter?

Benhård og visuelt blændende

Turist er et benhårdt Bergman-agtigt familiedrama. Men det er også en hylende morsom komedie, hvor man(d) gang på gang føler sig genkendt og griner højt.

Indimellem er filmen nærmest en gyser, hvor man sidder med familiens liv i sine hænder. Som da familiemedlemmerne bliver væk fra hinanden på den kolossale løjpe, der henligger i tåge. Eller når en elendig chauffør forsøger at styre bussen ned ad den smalle bjergvej.

Filmen forløber over en femdages skiferie – det, som vi plejer at kalde ”en naturlig historie” – og hvor Östlunds forrige spillefilm Play havde sine tunge passager, så holder Turist dampen oppe fra start til slut. Visuelt er den blændende, som om skisportstedet Les Arcs i de franske alper, hvor optagelserne blev lavet, bare har gået og ventet på Östlunds særlige æstetik med lange og faste totalbilleder.

Man vil sent glemme de svimlende billeder af bittesmå mennesker i den enorme vinternatur.

Der har måske tidligere hvilet noget studentikost distanceret over Ruben Östlunds film – som tæller den beslægtede Händelse vid bank (udgivet på Ekko-dvd #23), der viser menneskers reaktion på et bankrøveri – men i den nye film fortæller han med en anderledes empati.

Det skyldes ikke mindst skuespillet, som er af høj klasse. Norske Lisa Loven Kongsli er overbevisende som den tvivlende og fortvivlede Ebba, et regulært gennembrud, mens svenske Johannes Bah Kuhnke som Tomas leverer et af de mest pinagtige (og sande) mandesammenbrud længe set. En anden nordmand skal nævnes, nemlig Kristofer Hivjus (After Earth, Game of Thrones), der efter sigende ikke vidste, at hans rolle Mats var et komisk sidekick, hvilket bare gør hans spil endnu sjovere.

Det er en mindre skandale, at Turist spises af med den sekundære Un Certain Regard-konkurrence i Cannes. Som et plaster på såret bør filmen have en pris på lørdag.

© Filmmagasinet Ekko