Nekrolog
11. sep. 2017 | 17:00

Skuespilleren Pauli Ryberg er død

Foto | Thomas Cato
Pauli Ryberg i hovedrollen som Gustaf Gründgens i teaterstykket Sympati for djævlen. Han optrådte til trods for sin uhelbredelige kræftsygdom.

Skuespilleren, der har medvirket i serien Strisser på Samsø og Kun en pige, er død. Han blev kun 59 år gammel.

Af David Madsen

Efter næsten fire års kamp med uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen er teaterskuespilleren Pauli Ryberg afgået ved døden.

”Teatret har mistet en stor skuespiller, en dejlig ven og en kæmpe kunstnerisk kapacitet,” skriver Teater Får302 i en officiel pressemeddelelse. Ryberg har været en del af teateret siden 2001.

Skuespilleren blev kun 59 år. Han blev født i 1958 på Langeland og var uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teaterskole i 1987.

Pauli Ryberg er kendt for en række mindre roller på både det store lærred og den lille tv-skærm. Senest var han aktuel i sidste års De vildfarne, som blev vist på Cph Pix. Han er også at finde i Bodil-vinderen Kun en pige (1995) og Dagur Káris komedie, Voksne mennesker (2005).

Han har spillet roller i serierne Strisser på Samsø, Rita og Rejseholdet. Han havde sin tv-debut i voksenjulekalderen Juletestamentet fra 1995, hvor også Paprika Steen, Tim Vladimir og Lars Brygmann er på rollelisten.

Det er dog især teaterscenen, Pauli Ryberg er kendt for.

I 2015 og 2016 spillede han nazi-skuespilleren Gustaf Gründgens i stykket Sympati for Djævlen. ”Skuespilleren Pauli Ryberg har en fænomenal og samtidig lurvet tiltrækningskraft,” skrev Informations anmelder Anne Middelbo Christensen om hans præstation.

I programmet Min lille Hassan på Radio24Syv tidligere i år snakkede Ryberg om at leve med sygdom og død på en positiv måde og ikke lade den definere én. Han optrådte da også til det sidste på teaterscener rundt om i landet.

”Hver aften stod han alene på scenen, hver 14. dag med kemoen strømmende i kroppen fra en lille flaske i bukselommen. Trods kræftbehandlingens omkostninger insisterede han på, at teatret gjorde ham godt,” skriver journalisten Me Lund i et mindeord.

© Filmmagasinet Ekko