Interview
28. mar. 2016 | 13:42

Ulaa Salim: Stærke følelser på få minutter

Foto | Eddie Klint
Wahid Sui spiller hovedrollen i Vore fædres sønner, der sidste år vandt to priser ved filmfestivalen i Odense og nu får chancen på Ekko Shortlist.

Stortalent formår at komprimere alvorlige emner til intense fortællinger. I denne uge bobler Ulaa Salim med en film om generationskløften mellem fædre og sønner.

Af Jeppe Mørch

Store dele af den danske filmbranche er for tiden optaget af at skabe større diversitet både foran og bag kameraet.

Det Danske Filminstitut har skrevet et charter, og vi får læst og påskrevet om at se efter talenter med alt andet end en hvid middelklassebaggrund.

28-årige Ulaa Salim træder nærmest frem som kaldet. Han har irakiske rødder, og han er samtidig – selv uden kvotetænkning – et af tidens største filmtalenter.

Forelskelsesdramaet Ung for evigt indtager en fornem 27. plads på All Time Shortlist, den lå de maksimal tidligere tretten uger i top 10 og blev nomineret til Shortlist Awards 2014 for bedste klipning.

Fra i dag kan brugerne se Vore fædres sønner på Ekko Shortlist, hvor den bobler til top 10-listen. I filmen, der har vundet to priser på Odense International Film Festival, fortæller skuespiller Wahid Sui om sin jordanske far.

Men for Ulaa Salim er diversitet ikke et mål i sig selv.

”Jeg synes hverken, man skal give forlommer eller baglommer,” som han siger, da vi møder ham på hans arbejdsværelse på Den Danske Filmskole.

”Når jeg vil fortælle om en far, er det vigtige ikke, hvilken etnicitet han repræsenterer. Det vigtigste er, hvad jeg har lyst til at fortælle. Det er mennesker og temaer, som er interessante – ikke diversitet.”

Intensitet og poetry slam
Vore fædres sønner er skrevet som et samarbejde mellem Ulaa Salim og Wahid Sui, og resultatet er otte minutters intens, frenetisk kraftudladning, der stødt tager til i tempo.

Vi starter med vindblæste billeder i slowmotion fra en kold strand. Så kommer en skæg anekdote om en far, som forveksler Borgergade med ”Burgergade”, før der skrues op for alvor og intensitet.

Wahid Sui leverer poetry slam, mens billedsiden viser hjemmeoptagelser af Ulaa Salims egen familie. Musik binder det hele elegant sammen til en stærk film, der bryder med konventionel dramaturgi.

”Det er fiktion, men jeg bruger dokumentariske elementer, fordi kombinationen er interessant. Det kan tilføre fortællingen noget autentisk,” forklarer instruktøren.

– Hvorfor anvender I poetry slam i filmen?

”Poetry slam arbejder meget med følelser og intuition. Det er en måde at sætte ord på noget, uden at gøre det for akademisk. Det er et element, som bare passer perfekt ind i vores univers.”

På tværs af kulturer
Den grundlæggende tanke bag kortfilmen har fra starten været at gøre et meget personligt interessant for et bredere publikum.

Det er således ikke 1:1-fortælling om, hvad Ulaa Salim og Wahid Sui selv har oplevet.

”Vi har forsøgt at lave noget, som går ud over vores egne, personlige fortællinger om vores fædre. Det er jo det, fiktion kan. Jeg har gerne villet pege på ligheder i generationskløften mellem fædre og sønner uanset, hvilken kultur man kommer fra,” siger Ulaa Salim.

– Hvad er det for en generationskløft, du oplever?

”Jeg tror det er noget, alle oplever i højere eller mindre grad. Vi lever bare i en anden tid, end vores forældre gjorde, da de var unge, og det giver selvfølgelig nogle interessante forskelle,” svarer Ulaa Salim.

”Så kan det selvfølgelig godt være, at kløften bliver lidt større, hvis ens forældre er født i et andet land. Men generationskløften findes på tværs af kulturer. På den måde er det noget meget almindeligt, vi belyser: Fædre og sønner kan have svært ved at tale sammen.”

Det bratte brud
Omkring halvvejs ændrer Vore fædres sønner sig markant. Det joviale og hverdagslige må vige tilbage for en indigneret tekst, der rummer både frustration og kærlighed.

”Jeg ville rigtig gerne starte noget, som man kunne bryde midtvejs. Det er interessant at skabe en bestemt forventning for så at gå i en anden retning. Man skal hurtigt lære Wahid at kende, og det kommer vi til, når han fortæller en røverhistorie om sin far til sine venner. Og så pludselig …”

Ulaa Salim slår hænderne sammen.

”… er der en stor alvor i fortællingen.”

– Er du som instruktør mere interesseret i det alvorlige end det humoristiske?

”Ja, jeg er helt klart ikke sjov,” kommer det prompte og grinende fra Salim.

”Jeg elsker skam komedier, og humor kan virkelig noget, så det gør bestemt intet, hvis det er til stede i mine film. De må gerne være underholdende, men de behøver ikke være sjove.”

Godfather og autisme
Ulaa Salim har også stået bag en dokumentar, som ligger på Ekko Shortlist.

Det rene hjerte er en hjertevarm fortælling om den særegne Tobias, der trods autisme formår at knytte et overordentligt stærkt bånd til Wahid Sui, der altså også her optræder i en Ulaa Salim-film.

Dokumentaren følger Tobias, efter Wahid har valgt ham som gudfar til sin dreng. Eller ”Godfather”, som Tobias selv kalder det.

”Det er den første dokumentar, jeg lavede. Jeg mødte Tobias, fordi Wahid har arbejdet som pædagog for ham. Der er bare noget virkelig elskværdigt ved ham, som jeg havde lyst til at undersøge nærmere,” siger Ulaa Salim.

Men Det rene hjerte er også i høj grad et portræt af Salims ven og kreative partner, Wahid Sui.

”Det er skønt at arbejde med én, som man beundrer. Han giver noget til en film, som kun han kan give,” fortæller Ulaa Salim om skuespilleren, der går på skuespillerskolen ved Aarhus Teater på tredje år.

Ulaa Salim er ligeledes tre år inde i sin uddannelse på Filmskolen.

Den første filmskole
Ulaa Salim har en særlig evne til at komprimere fortællinger om ustyrlige følelser på ganske få minutter.

Vore fædres sønner emmer af frustration over manglende kommunikation mellem far og søn. Og i Ung for evigt skildrer Salim den første, omkalfatrende forelskelse på bare et kvarter.

Omar og Sophie bygger hinanden op i lykkerus, før ond tvivl sætter ind til en fest. Igen brydes en konventionel dramaturgi og bliver et sigende billede på den forvirrende og uforudsigelige kærlighed.

”Vi lavede Ung for evigt på en weekend i min lejlighed, og den er i høj grad lavet på intuition i samarbejde med folk, jeg holder af. Det var en film, jeg kastede mig ud i, inden jeg havde fuldstændigt styr på, hvordan man egentlig gør,” erindrer Ulaa Salim.

Ung for evigt er lavet på Filmværkstedet, hvor talentfulde instruktører kan søge støtte til deres projekter.

”Derinde fandt jeg ud af, hvor stor en glæde, jeg får ud af at lave film. Og hvor meget lyst jeg egentlig har til det her. Filmværkstedet blev min filmskole før Filmskolen,” siger Ulaa Salim.

Lyst frem for diversitet
Ulaa Salim forsøger at gøre det, som interesserer ham, til en vedkommende historie. Og derfor er diversitet heller ikke et mål i sig selv.

”Det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på problemet. Men jeg tror ikke, løsningen er, at man pålægger filmbranchen at gøre noget bestemt. Det skal udspringe af lyst og egen refleksion,” siger Ulaa Salim.

”Hvis ens film foregår i et bestemt miljø eller historisk periode, hvor det giver mening, at alle har samme kulturelle baggrund, så er det naturligvis det, man må gøre. Men hvis man ikke er bundet af det, så må udgangspunktet være de bedste til opgaven foran og bag kameraet uanset køn og etnicitet.”

Hovedrollerne i Ung for evigt spilles af Youssef Wayne Hvidtfeldt og Lise Koefoed.

”Den film handler jo egentlig bare om et kæresteforhold, og at Youssef har marokkanske rødder er overhovedet ikke interessant. Jeg valgte ham, fordi han er en dygtig skuespiller,” konstaterer Ulaa Salim.

Skal fortsætte med at knokle
Under interviewet har små fisk cirkuleret i et akvarium bag os.

”Jeg har selv taget akvariet herind, det er et projekt, jeg har givet mig selv mellem filmene. Når det går dårligt, eller hvis der lige er en lille skriveblokade, så er det dejligt konkret at tage ud og købe nogle nye fisk til akvariet,” forklarer Ulaa Salim med et smil.

Salim har lidt over et år tilbage, hvor han kan passe sine fisk på Filmskolen, inden han i 2017 dimitterer.

”Jeg har haft nogle gode år her på skolen, hvor jeg også virkelig har arbejdet meget. Jeg får mere og mere lyst til at lave film, jo flere jeg laver,” siger Ulaa Salim og fortsætter:

”Man er vanvittig privilegeret ved at gå her, og det skal man ikke tage for givet. Man skal ikke stoppe med at knokle, bare fordi man er kommet inden for murene, og jeg har også hele tiden lavet film ved siden af, mens jeg har gået på Filmskolen.”

Gennem Filmværkstedet har Ulaa Salim netop færdiggjort en film på Bornholm. Den hedder Exil og handler om en mand, som får et ny hjerte.

”Men jeg håber, det kan ses, at mine film handler om så meget mere end min baggrund.”

Ulaa Salim

Født 1987 i København.

Forældrene er fra Irak, og Ulaa er bror til skuespilleren Dar Salim.

Har en bachelor i sociologi fra RUC.

Blev optaget på Den Danske Filmskoles instruktørlinje i 2013.

Ung for evigtog Det rene hjerte kan ses på Ekko Shortlist.

Vore fædres sønner vandt to priser i fjor på Odense International Film Festival.

© Filmmagasinet Ekko