Interview
19. sep. 2014 | 15:07

TDC-direktør: Skuffet over filmbranchen

Foto | TDC
Idéer er blevet tolket som krav og tilbud, siger TDC's mediedirektør, Ulf Lund, der føler sig misbrugt af filmbranchen i debatten om dansk films økonomiske krise.

”Filmbranchen er stokkonservativ,” mener TDC’s Ulf Lund. Inden amerikanske giganter som Netflix løber med alle pengene, opfordrer han danske filmfolk: ”Vær åbne over for nye tiltag!”

Af Morten Scriver Andersen

Filmbranchen mangler årligt 40-60 millioner kroner. Det skyldes ifølge Det Danske Filminstitut og Producentforeningen det styrtdykkende dvd-salg, hvilket der dog er sået tvivl om på det seneste.

En del af de penge er ifølge Filminstituttet, Producentforeningen og flere politikere oplagt at hente i telebranchen, der i debatten er blevet kaldt free riders – en virksomhed, der lukrerer på andres arbejde – af politikere såvel som Producentforeningen.

Men den udlægning er TDC’s mediedirektør Ulf Lund rygende uenig i.

”Klaus Hansen (direktør i Producentforeningen, red.) taler mod bedre vidende. I alle de tilfælde, hvor vi sælger filmpakker med teleprodukter, så betaler vi selvfølgelig for det. At vi burde beskattes for at bygge den digitale infrastruktur, taler imod al sund fornuft. Det er også i modstrid med regeringens vision om at fremme investeringer på området.”

Lær af musikbranchen
Filmbranchen skal ifølge Ulf Lund lære af musikbranchen, der efter en hård periode er ”kommet ud på den anden side” og begyndt at tjene penge på deres onlineplatforme som Spotify, Wimp og iTunes.

Her peger Ulf Lund på muligheden for at halvere den periode, der går fra, at filmen stopper i biograferne, til de bliver tilgængelige online, fra fire til to måneder.

”Vi tror på, at den fælles kage, der er til glæde for hele fødekæden, bliver størst, hvis man tager udgangspunkt i kundernes behov. Og vi tror, at kundernes behov er, at filmene kommer hurtigere ud på de digitale platforme.”

”Hvis den moderne forbruger ikke får filmene hurtigere, så tager de dem bare selv, og så kan vi alle sammen græde over det. Det eneste våben mod ulovlig download er, at vi har nogle attraktive, lovlige modeller.”

– Men det er vel netop først, når filmene kommer på dvd og online, at pirateriet sker?

”Jeg har godt hørt det argument fra Kim Pedersen (formand for Danske Biografer, red.), og det er der muligvis noget rigtigt i. Min pointe er under alle omstændigheder, at det er klogt at tage udgangspunkt i kundernes behov, og det er helt sikkert ikke at lade dem vente i fire måneder. Synes du ikke selv, at det er slående, så fraværende brugerperspektivet har været i hele debatten?”

Hvidstengruppen og Den kongelige affære slog salgsrekorder, selvom de først kom ud seks og otte måneder efter biografperioden. Er det ikke et tegn på, at nogle få måneder ikke betyder det store for efterspørgslen?

”Det kan også sagtens være. Jeg påstår jo ikke, at det er den eneste vej at gå. Men hvorfor er der ingen, der vil sætte sig ned og spørge, hvad vi har lært af musikstreaming-modellerne? Er der noget af det, vi kunne overføre? I stedet ender branchen med at sige, at alt skal være, som det var før, og så må teleindustrien sende nogle flere penge. Sådan oplever jeg debatten.”

– Men det er jo netop filmbranchens pointe, at man ikke bare kan sammenligne 1:1 med musikbranchen!

”Der er sikkert også stor forskel. Det jeg mener er, at man i filmbranchen er nødt til at skifte tænkemåde. Når det lykkedes i musikbranchen, så var det, fordi man var villig til at prøve noget helt nyt.”

Ingen nytænkning
Ulf Lund blev for første gang i foråret 2013 inviteret med til Filmpolitisk Forum, der har til formål at finde en vej ud af den økonomiske krise, som filmbranchen angiveligt befinder sig i.

Her har man på det seneste kunnet læse i danske medier, at der føres hårde forhandlinger mellem filmbranchen og teleindustrien, der vil have noget til gengæld for at skyde penge i det dybe økonomiske hul.

Ulf Lund er godt og grundigt træt af, at der konstant bliver fokuseret på, at han vil forkorte den såkaldte holdback-periode – altså tiden fra filmenes biografpremiere til tilgængelighed online og på dvd.

”Når vi prøver at have en konstruktiv diskussion med filmbranchen, som vi har haft med musikbranchen, så handler det kun om holdback-perioden, og det er ikke nødvendigvis den eneste relevante diskussion. Jeg er træt af, at det hele skal handle om den periode.”

– Så hvad kan vi ellers diskutere?

”Finansieringsformer, formater og abonnementsformer. Men det ønsker man heller ikke at diskutere. Jeg undrer mig over, at filmbranchen er stokkonservativ, og at det hele handler om, hvor mange penge man kan få fra den ene eller den anden kasse. Når man som jeg kommer fra en branche, der er pisket til at tænke nyt hver dag, er det interessant at opleve en hel branche, der ikke vil forandre noget.”

Afgifter er perspektivløse
– Nu taler flere politikere om at indføre en afgift på teleindustrien. Er det ikke noget, der kan få dig til at ryste lidt i bukserne?

”Skatter og afgifter er helt perspektivløse. Det er den letteste løsning for filmbranchen, fordi så tvinges de ikke til selv at forholde sig til, hvordan man udvikler forretningsmodellerne. Og hvad gør de så næste gang, der mangler penge? Skruer man bare yderligere på afgifterne eller hvad?

”Den danske filmbranches største problem er, at det er Google, Apple, Netflix og Youtube, som tager hele markedet, og de sender ingen penge tilbage til dansk film. De penge, der forsvinder fra dvd-markedet, ender i USA, og derfor giver det ingen mening at beskatte danske aktører.”

– Men bærer du ikke selv et ansvar for, at halvandet års forhandlinger er endt i en snak om afgifter?

”Det er helt misforstået. Vi har ikke været i forhandlinger med filmbranchen. Klaus Hansen kan godt lide at henvise til forhandlinger, tilbud og penge på bordet. Vi er blev inviteret med i Filmpolitisk Forum på den erklærede præmis, at her var der højt til loftet, og her kunne man komme med gode idéer. Men vores idéer blev lynhurtigt vendt til at være krav og tilbud. Jeg føler, at jeg og vores bidrag til en debat, som vi troede handlede om, hvordan man kunne forny dansk film, er blevet fuldstændigt misbrugt.”

– Men var der ikke noget med, at I har viftet nogle håndører om næsen på producenterne? 25 millioner har jeg ladet mig fortælle.

”Det tal dukker rigtignok ofte op – at det skulle have været vores tilbud. Sandheden er, at filmbranchen har sagt: ’Tænkt, hvis vi kunne finde 25 millioner i teleindustrien.’ Så har vi spillet med på præmissen og svaret, at hvis man halverer holdback-perioden, så kunne det skabe så meget dynamik, at der var grundlag for en investering. Og det har alle skudt ned fra starten.”

Forventning om trecifret millionbeløb
De seneste år har amerikanske online-tjenester som HBO Nordic og Netflix vundet frem på det danske marked, hvor det koster 79 kroner om måneden for et abonnement, der giver brugeren ret til at se alle de film og tv-serier, der er til rådighed. Disse tjenester har meget få danske titler.

Her er det Ulf Lunds håb, at TDC med sin kommende filmbutik Blockbuster kan skabe et dansk svar på en online-distribution, og at det kan dække en del af de faldende indtægter for dvd-salget.

”Vi har lejet film ud digitalt i mange år, og nu prøver vi virkelig at sætte det i et nyt gear, fordi vi tror på, at der er efterspørgsel på at se filmene, når de er relativt nye. Det gør vi i en verden, der risikerer at blive fuldstændigt domineret af Netflix og lignende.”

”Det er planen, at premierefilm kommer til at koste 49 kroner som leje og 149 kroner som køb. Begge priser falder derefter over tid. Prissætningen minder meget om den, man kender fra dvd-verdenen, og vi har bevidst valgt ikke at presse prisen.”

– Og hvor meget tror du selv, I kan bidrage med fra Blockbuster?

”Vores ambition er, at det her skal blive stort, og der taler vi i hvert fald et trecifret millionbeløb, hvoraf en stor del vil ende hos de danske producenter. Vi har ingen forventninger om, at vi vil være alene på markedet. Men sammen med vores konkurrenter tror vi rent faktisk på, at vi kommer til at lukke en stor del af det hul, der er kommet af det faldende dvd-marked.”

– Nu har Nordisk Film jo så fremlagt idéen om en såkaldt EST-periode, hvor filmene kan købes online tre måneder og to uger efter biografpremieren og to uger, før de kan lejes. Hvad siger I til det?

”Det synes vi er en god idé, og det er jo blandt andet os, der skal føre det ud i livet. EST bliver jo en vigtig del af Blockbuster-satsningen. Vi kvitterer for, at Nordisk Film også har rykket sig lidt i vinduesdebatten. Det tror vi er i alles interesse. At det så kun er to uger er jo ærgerligt, men det er bedre end ingenting.”

TDC som filmproducent
– Hvis det nu lykkes med Blockbuster, så er TDC jo pludselig en væsentlig spiller i dansk film. Hvordan har du det med det?

”Jeg ser os om en væsentlig aktør i den danske filmbranche i fremtiden. Det kan godt være, at der er nogle år, hvor vi skal have trukket det i gang. Men filmbranchen er også nødt til at indstille sig på en ny situation. Det står ikke skrevet i sten at dansk film skal producere 25 film om året, at de alle skal koste 25 millioner kroner, eller at de alle skal være halvanden time lange.”

– Kunne man forestille sig, at TDC ligesom Netflix selv vil producere film i fremtiden?

”Det kan jeg sagtens se for mig. Men vi skal have noget volumen i vores forretning, før der er økonomi til at gøre den slags. Men hvis vi bliver en væsentlig spiller i den danske filmbranche, er det også naturligt, at vi er med til at finansiere noget.”

– TDC er en forretning, ikke en kulturinstitution. Kan vi ikke risikere, at det hele kommer til at handler om blockbustere frem for kunstneriske film, der ofte har et smalt publikum?

”Det er en grov undervurdering af os og dermed publikum. Vi interesser os selvfølgelig for at sælge så mange film som muligt, men samtidig skal vi have den bedst mulige filmtjeneste. Og det indebærer, at man skal have det hele. Så vi skal selvfølgelig både have det brede og det smalle, for det er sådan, man laver en god filmbutik.”

Dansk films økonomi

Dansk film mangler angiveligt 40-60 millioner kroner årligt på grund af faldende dvd-indtægter.

For at finde en løsning blev TDC’s mediedirektør inviteret med i Filmpolitisk Forum, som var nedsat af Kulturministeren og skulle kulegrave forslag til nye forretningsmodeller.

TDC tilbød at investere et millionbeløb hvert år i dansk film for til gengæld at få filmene på sin streamingtjeneste allerede to måneder efter biografpremieren (modsat de gængse fire måneder).

Danske Biografer og Producentforeningen har i stedet argumenteret for at lægge en afgift på streamingtjenester, der efter deres opfattelse lukrerer på danske film.

© Filmmagasinet Ekko