Nyhed
20. apr. 2018 | 09:21

Trier advarer mod højredrejning i Europa

Foto | Christian Geisnæs
Lars von Trier under optagelserne af The House That Jack Built, som ifølge instruktøren har været så hård at lave, at han i fremtiden vil kaste sig over kortfilmformatet.

”Vi må forvente en helt ny politisk virkelighed med totalitære stater i det centrale Europa i min levetid,” sagde Lars von Trier, da han holdt en ellers munter takketale ved uddelingen af Sonningsprisen.

Af Mikkel Krebs Behnke

”Enten har vi fundet et geni, eller også har vi begået vores største fejltagelse.”

Sådan skulle overvejelserne ifølge lektor emeritus Peter Schepelern være gået på for Filmskolens udvalg dengang, de skulle beslutte sig for at optage Lars von Trier eller ej.

Men mon ikke, at der nu til dags er bred enighed om at Filmskolen havde fundet et geni?

Lars von Trier modtog i går den største danske kulturpris, Sonningprisen, som den blot tredje dansker. På en flot solskinsdag var der gjort klar til fest i den smukke festsal på Københavns Universitet ved Vor Frue Plads. Venner, familie, kulturministeren, branchefolk, presse og fjender (som Trier selv formulerede det) var mødt op for at overvære prisoverrækkelsen og hylde en af Danmarks største filmskabere.

Med den fornemme pris modtager 61-årige Lars von Trier én million kroner og kommer dermed i selskab med tre andre store europæiske instruktører: Bergman, Kieślowski og Haneke, der tidligere har modtaget prisen.

Peter Schepelern, der er Triers’ ven og tidligere underviser, stod for festtalen, som kan læses her på Ekkos hjemmeside. Derefter gik hovedpersonen selv op på festsalens talerstol, selv om han ”hader, hader, hader at holde tale”, som han udtrykte det.

Trier nævnte alle de psykiske lidelser, han i det meste af sit liv har døjet med, og som ikke gør det nemmere at tale for en forsamling. Alligevel formåede han at holde en veloplagt og sjov tale, der udløste grin og efterfølgende stående ovationer fra de fremmødte.

”Jeg er socialist”
Lars von Trier blev på grund af sine Hitler-kommentarer på Cannes-festivalen i 2011 erklæret for persona non grata, og i sin tale ved prisoverrækkelsen følte han sig da også nødsaget til at understrege, at han ikke er nazist.

”Jeg er og bliver aldrig nazist. Jeg betragter mig selv som – trods historisk blodige spor – socialist/humanist og har selvfølgelig ikke sympati med en eneste af Hitlers handlinger eller holdninger,” sagde han.

I et interview tidligere på ugen forklarede Trier omstændighederne omkring miseren. Han har følt sig misforstået, men fortryder i dag sine udtalelser.

”Det kostede mig to års voldsom angst og en mulig dom med op til fem års fængsel i Marseille hængende over hovedet. Jeg regner med at have været død inden for de første fem minutter,” sagde han muntert til forsamlingen på Københavns Universitet.

Filmskoler er noget bras
Lars von Trier kom vidt omkring i sin tale. Han berørte sine politiske aktiviteter i 1970’erne, mens han gik på Københavns Universitet.

”Jeg var stolt over at kunne sige, at jeg var med til de legendariske demonstrationer mod Verdensbanken og den amerikanske ambassade. Da jeg efter en af demonstrationerne ikke kunne finde en S-togs-station, spurgte jeg, som jeg havde lært i skolen, en betjent. Denne iført fuldt kampudstyr og voldsom aggression svarede, at hvis jeg var for lille til at kunne finde hjem, var jeg for lille til at deltage i en demonstration.”

Trier kom ind på Filmskolen efter universitetet. Og selv om det var dér, han fik sin uddannelse, er han bestemt ikke begejstret for idéen om filmskoler.

”Jeg kan ikke anbefale filmskoler. Jeg bryder mig ikke om dem, specielt ikke i et så lille land som Danmark. Jeg skrev engang et vers, som indeholder disse to linjer, der vil beskrive det primære problem med de danske filmskoler: At spørge lærerne kan ikke nytte, de er her kun, fordi de ikke selv fik støtte,” sagde han og trak på smilebåndet.

Opgør med Rukov
På Filmskolen mødte han den anerkendte manuskriptlærer Mogens Rukov, som han fik et glimrende forhold til, der støttede Trier igennem hans tid på filmskolen. Venskabet kunne dog ikke vare ved.

”En del år efter Filmskolen måtte jeg dog bryde det venskab, jeg havde opnået, da hans politiske holdninger drejede skarpt til højre i en ubehagelig form. Jeg spurgte mig selv, hvor langt man skulle gå i et venskab, når kontrapartens politiske idealer lå så langt fra ens egne. Og svaret var, at venskabet til denne ellers glimrende mand måtte vige.”

Trier sluttede sin tale af med en afsluttende formaning til nutidens mennesker.

”Vi har forsømt at tage den globale højredrejning alvorligt forskellige steder og reageret på forskellige måder på truslerne – desværre med tiltag, der efter min mening gør hele situationen værre. Voldsomt forøget censur af for eksempel film. Disse tiltag og andre af slagsen gør, at jeg desværre må spå om blod, idet vi må forvente en helt ny politisk virkelighed med totalitære stater i blandt andet det centrale Europa i min levetid.”

© Filmmagasinet Ekko