berlinale 2016
20. feb. 2016 | 20:18 - Opdateret 20. feb. 2016 | 21:21

Dag 10: Trine Dyrholm til tops på Berlinalen

Foto | Per Arnesen
Juryformand Meryl Streep belønnede Trine Dyrholm for hendes spil i Kollektivet på Berlinalen, hvor der i år var mange stærke kvindelige præstationer.

Trine Dyrholm vinder prisen for bedste kvindelige skuespiller på Berlinalen for sin hovedrolle i Kollektivet. Også en pris til dansk-palæstinensiske Mahdi Fleifel.

Af Casper Hindse

Hun fløj op af stolesædet i Festivalpaladset. Trine Dyrholm flækkede over i et befriende grin, da hun kort før klokken otte lørdag aften i Berlin blev udråbt som vinder af bedste kvindelige skuespiller under årets Berlinale.

”Det er virkelig overvældende,” udbrød Dyrholm forpustet, da hun kom op til mikrofonen. Herefter takkede hun Thomas Vinterberg, som Berlinalens kamera kom til at sætte forkert ansigt på. Senere fandt det ham dog.

Dyrholm gik efter en kort tale over og kindkyssede hele juryen. Det frembragte stor jubel i salen, der rejste sig.

Og publikum rejste sig da også fra deres sæder, da vinderen af den helt store pris, Guldbjørnen, blev udråbt. Helt som ventet blev det Gianfranco Rosis italienske dokumentar Fire at Sea, der handler om livet på øen på Lampedusa efter flygtningestrømmenes indtog.

En politisk vinder, som Berlinalen nærmest foreskriver det.

Det mest overraskende under årets uddeling var, at der ikke var én eneste pris til forhåndsfavoritten inden festivalen Midnight Special. Mange havde peget på en bjørn til en mandlig skuespiller fra Jeff Nichols’ drama.

Vinderen af mandeskuespilprisen gik i stedet noget overraskende til hovedrolleindehaveren i den tunesiske Hedi, Majd Mastoura. Han er ellers af anmeldere blevet kaldt den glimrende films svageste led. Ikke desto mindre spiller han med en overlagt tilbageholdenhed, og da Hedi også modtog bjørnen for bedste debutantfilm, må man sige, at det var noget af en aften for den tunesiske film, som er produceret af de belgiske Dardenne-brødre.

Verden rundt
Franske Mia Hansen-Løve kunne løfte en sølvbjørn over hovedet efter at have fået tildelt instruktørprisen for filmen Things to Come med altid fabelagtige Isabelle Huppert i hovedrollen.

Juryens pris gik til den bosniske Death in Sarajevo.

Manuskriptprisen gik til polske Tomasz Wasilewski, som både har skrevet og instrueret United States of Love om fire polske kvinders liv kort efter Murens fald. Det var en meget rørt, men samtidig morsom instruktør, der gik på scenen og konstaterede, at det ville han gerne have vidst på forhånd, så han kunne have haft noget ordentligt at sige.

Prisen for kunstnerisk fornyelse (der blandt anmeldere kaldes prisen for bedste fotografering – sidste år gik den til to fotografer fra to forskellige film!) modtog den kinesiske Crosscurrent for sine billeder. Instruktør Yang Chao modtog bjørnen med våde øjne på vegne af fotograf Mark Lee Ping-Bing.

Også Filippinerne fik en bjørn. Alfred Bauer-bjørnen, der gives til den film, som har skabt nye perspektiver, gik ikke overraskende til den otte timer lange A Lullaby for the Sorrowful Mystery. Her var der nemlig rigeligt med tid til at tænke over perspektiver i tilværelsen.

Man må også sige, at juryen kom verden rundt med priserne. Selve uddelingen nåede faktisk også til Danmark én gang mere, da der var en kortfilmsølvbjørn til dansk-palæstinensiske Mahdi Fleifel for A Man Returned. Filmen er samtidig Berlinalens officielle nominerede til European Film Awards 2016.

Ekko har tidligere udgivet hans fremragende dokumentarfilm A World Not Ours, der handler om hans families opvækst i en flygningelejr.

Kendis-Berlin
Det var i sig selv charmerende at se så mange filmskabere, der normalt ikke får fotografernes blitzlys til at eksplodere, indtage scenen i festivalpaladset.

Alle de nye bjørne-ejere viste glæde, men også stor respekt for den pris, de netop havde modtaget. Talerne var ikke Oscar-reciterende ord om Gud, præsident og fædreland, men derimod fyldt med hjertevarm glæde over at være blevet udvalgt for et præcist og eminent stykke filmarbejde.

De fleste vindere har naturligvis vundet priser før og ellers fået ualmindeligt mange flotte ord med på vejen tidligere – ellers ville de jo slet ikke være i hovedprogrammet i Berlin – men at vinde på en så speciel festival var alligevel tydeligvis noget, der satte kog i kinderne på filmfolkene.

Det var samtidig ekstra charmerende, fordi Berlinalen i år i særlig grad har stået i kendissernes tegn.

Festivaldirektør Dieter Kosslick har ofte været ledsaget af kolossale stjerner som Isabelle Huppert, Emma Thompson og Colin Firth til verdenspremiererne, og aviserne har i højere grad fokuseret på, hvad George Clooney har lavet uden for Berlinalen, end hvad han render rundt og laver i Hil, Cæsar!, som ellers var grunden til, at han var i Berlin.

Dobbelt israelsk triumf
Men Berlinalens sidste dag stod ganske enkelt i filmkunstens tegn. Fotografer og publikum var linet op ved den røde løber allerede fra middagstid, hvor de kort før klokken nitten selvfølgelig skulle se Meryl Streep og hendes jury ankomme, men nu også få et glimt af de filmmennesker, der vandt guld- og sølvbjørne.

Der blev for resten også delt publikumspriser ud denne lørdag i Berlin. Tidligere på dagen fandt den store sidekonkurrence Panorama nemlig sine vindere.

Og her var der noget så sjældent som dobbelt israelsk sejr. Junction 48 om en palæstinensisk hiphopper, der kæmper med livet og tilværelsen, og dokumentaren Who’s Gonna Love Me Now? om en homoseksuel mand, der er forvist fra en Kibbutz, men som i London finder trøst i et mandekor, vandt publikumspriserne.

Det er attende gang, at publikum bestemmer en vinder sideløbende med de berømte bjørne, og Berlinalens helt store kendetegn er da netop også, hvor publikumsinddragende den er. I morgen er der eksempelvis en publikumsdag med billige billetter til alle Berlinale-filmene over hele den tyske hovedstad.

Det er ofte et trækplaster, der hiver folk fra det meste af Tyskland til Berlin, fordi filmene ikke er sikre på at få tysk premiere senere hen. Særligt ikke filmene fra sidekonkurrencerne.

Store oplevelser i sidekonkurrencer
De største oplevelser under dette års festival har faktisk ret ofte været i sidekonkurrencerne.

Særligt de amerikanske Indignation og Goat har stået frem som anmelderfavoritter. Begge film har været vist på Sundance Film Festival i sidste måned, og det beviser blot, hvor markant en stemme den amerikanske festival er ved at få på verdensplan.

Berlinalen er imidlertid stadig større både i omfang og eksponering, og det er da heller ikke alle amerikanske sager, der er blevet taget lige godt imod. Den ganske hypede Miles Ahead med Don Cheadle som Miles Davis (og som instruktør på filmen) fik ikke rigtigt den opmærksomhed, som mange ellers havde regnet med.

I hovedkonkurrencen på Berlinalen anno 2016 har der været langt imellem de sammenhængende historier. Det var kun ganske få film, der formåede at holde sig på fortællestien hele vejen igennem, hvilket eksempelvis afspejler sig tydeligt i branchebladet Screens stjernebarometer, hvor kun få af filmene har holdt et flot gennemsnit.

Men det var så også den film, der scorede højst på Screens barometer, som vandt, nemlig flygtningedokumentaren Fire at Sea.

Og så vandt (i aftnens anledning) hele Danmarks Trine Dyrholm jo én af sine flotteste priser i karrieren. Tillykke!

Berlinale 2016


Guldbjørnen for bedste film

Gianfranco Rosi for Fire at Sea, Italien

Sølvbjørnen, Juryens pris
Danis Tanovic for Death in Sarajevo, Bosnien

Bedste instruktør
Mia Hansen-Løve for Things to Come, Frankrig

Sølvbjørnen for bedste manuskript
Tomasz Wasilwski for United States of Love, Polen

Sølvbjørnen for bedste kvindelige skuespiller
Trine Dyrholm for Kollektivet, Danmark

Sølvbjørnen for bedste mandlige skuespiller
Majd Mastour for Hedi, Tunesien

Sølvbjørnen for en filmkunstnerisk fornyelse
Mark Lee Ping-Bing for bedste fotografering i Crosscurrent, Kina

Sølvbjørnen for filmen, der har givet nye perspektiver (Alfred Bauer Prize)
Lav Diaz for A Lullaby for the Sorrowful Mystery

© Filmmagasinet Ekko