Nyhed
26. mar. 2014 | 21:54

Uenighed om dansk films fremtid

Foto | Rasmus Heise
Nordisk Film ser gerne, at der kommer flere støttekroner til kommercielle film, som for eksempel deres egen Klassefesten 2: Begravelsen.

Nye finansieringsformer skal sikre dansk films overlevelse. Men tre punkter skiller filmbranchen ad, og digitale forretningsmodeller er det store stridspunkt.

Af Daniel Pilgaard

Dansk film er i økonomisk krise. Den digitale udvikling har, ifølge Det Danske Filminstitut, skabt et årligt hul på 40-60 millioner kroner i produktionsøkonomien. 

Til efteråret skal politikerne blive enige om den næste filmaftale for 2015-18, der skal løfte branchens økonomi i den rigtige retning.

Men i modsætning til forrige filmaftale er branchens interessenter internt så uenige, at det kan blive svært at skabe et fælles oplæg til politikerne.

”Finansieringsudfordringen fylder så meget i forhold til sidste politiske forlig i 2010, at meningsforskellene og interesseforskellene er meget tydeligere den her gang,” erkender direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, til Ekko.

Synspunktet bakkes op af næstformanden Hos Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl. 

”Krisen er så alvorlig, at alle kæmper i hvert sit hjørne,” siger hun. 

Uenighed om tre forhold
Der er tre grundlæggende punkter, som især adskiller parterne.

1) Indtjeningsmulighederne i nye digitale forretningsmodeller. 2) Fordelingen af støtten mellem de kunstneriske og kommercielle film. 3) Uddelingen af de knap 120 millioner kroner, som DR og TV 2 hvert år er forpligtet til at støtte dansk film med.

De fleste parter er enige i, at det stærkt faldende salg af dvd og den tabte indtjening, skal indhentes gennem nye digitale forretningsmodeller.

Men her hører enigheden så op.

På nuværende tidspunkt er der en såkaldt hold back-periode fra en films premiere i biografen og fire måneder frem, indtil den kan lejes fysisk og digitalt. 

På et debatmøde i dag i Filmhuset i København om dansk films finansielle udfordringer tilkendegav YouSee, at man var interesseret i årligt at investere et større beløb i dansk film, hvis selskabet til gengæld får lov at leje filmene digitalt ud to måneder efter biografpremieren. 

Et forslag, som Filminstituttet umiddelbart bakker op om, idet 95 procent af billetsalget til film i biografen ligger i de første to måneder.

Nordisk Film vil skabe nyt marked
Hos Danske Biografer med formand Kim Pedersen i spidsen har man hele tiden meldt klart ud, at de ikke ønsker en forkortelse af hold back-perioden, da det forringer biografernes indtjening. 

Men i dag har det største medlem af Danske Biografer, Nordisk Film, fremlagt sit eget forslag for Folketingets kulturpolitiske ordførere. Og her åbner man for en mindre forkortelse af hold back-perioden. 

Nordisk Film vil gerne skabe et nyt marked, nemlig eksklusivt digitalt salg, der i længden skal erstatte det døende dvd-marked.

Nordisk Film foreslår derfor at forkorte den fire måneders hold back-periode med to uger, så filmene kan købes efter tre måneder og to uger – og i de følgende tre uger sælges digitalt.

”Vores forventning er, at det samlede digitale marked i 2020 vil udgøre 700 millioner kroner, som svarer til værdien af det samlede fysiske marked anno 2011 – et marked, som forventes helt at bortfalde inden for en årrække,” skriver Nordisk Film med henvisning til salget af dvd og blu ray.

Ønsker flere kommercielle film
I sit udspil forslå Nordisk Film også, at filmstøtten fremover fordeles ligeligt mellem konsulentordningens kunstneriske film og markedsordningens mere kommercielle film. 

Indtjeningen fra de brede film styrker ifølge selskabet nemlig dansk films bæredygtighed.

Direktør for Producentforeningen, Klaus Hansen, siger til Ekko, at Nordisk Films forslag falder ”meget godt i tråd med Producentforeningens holdning”,

”Det er jo de kommercielle film, som skaber en sund bæredygtighed i branchen,” siger Klaus Hansen.

Men det bliver aldrig med Filminstituttets velsignelse, lyder det fra direktøren.

”Jeg synes det er fair nok, at en kommerciel aktør som Nordisk Film gerne vil tjene nogle flere penge, det er jo deres job. Jeg har så den anden opgave: at prøve at understøtte et filmudbud i balance. Og det er i hvert ikke måden at gøre det på,” siger Henrik Bo Nielsen.

Forslag dræber talentudviklingen
Hos Danske Filminstruktører er der heller ikke opbakning til forslaget om at øge støtten til de kommercielle film. Christina Rosendahl mener, at det skader dansk films fremtid.

”Det er en kortsigtet løsning, der sætter talentudviklingen i stå og ødelægger fødekæden. Vi skal holde fast i, at det er en kunststøtteordning, og at udgangspunktet for dansk films succes er en balance mellem det populærkulturelle, det kunstneriske og det originale,” siger Christina Rosendahl.

”Konsulentordningen har givet os nogle af de største økonomiske overraskelser såsom Jagten og Bænken,” siger hun.

DR’s tv-drama skal i udbud
I Filminstituttets udspil til den kommende filmaftale vil instituttet fremover selv stå for at forvalte tv-stationernes bidrag til dansk film på knap 120 millioner kroner om året.

Men heller ikke det er Nordisk Film enig i.

Her ønsker man ikke at forandre modellen for forvaltningen af tv-stationers midler, da det vil forøge Filminstituttets indflydelse på den danske filmproduktion.

Nordisk Film ser derimod nye indtjeningsmuligheder i, at DR’s dramaproduktioner sendes i udbud.

”Vi anbefaler, at DR i fremtiden pålægges at udlægge flere tv-drama-produktioner til de eksterne producenter for at styrke disses indtjeningsmuligheder og samtidig sikre, at der produceres på markedsvilkår,” skriver selskabet i deres udspil.

Uenige producenter
Producentforeningen har i deres første reaktion på Filminstituttets udspil heller ikke lagt skjul på, at de ikke ønsker, at pengene flyttes fra tv-stationerne til Filminstituttet.

Der er dog ikke alle filmproducenter, som deler den holdning. Regner Grasten mener nemlig, at der er penge at hente i Filminstituttets forslag. I et blogindlæg skriver han: 

”Filminstituttets forslag om, at tv-pengene bliver til støttekroner under Filminstituttet, betyder, at der ikke er visningsrettigheder forbundet dermed. Producenterne kan efterfølgende sælge visning til tv, men det er på markedsbetingelser.”

Instruktører ser en mellemvej
Hos Danske Filminstruktører er man mere villig til at mødes på mellemvejen og kommer i sit udspil frem til et forslag, der både møder udviklingen, tilgodeser tv-stationers behov og gavner filmkunsten.

”40 millioner kroner af det hidtidige, årlige bidrag på 60 millioner kroner per tv-station skal fremadrettet forvaltes af Filminstituttet. Mens de sidste tyve millioner kroner fra hver tv-station fortsat skal være bundet til investering i dansk film,” skriver Danske Filminstruktører.

Debatten om dansk films fremtid er for alvor kommet i gang og vil utvivlsomt fortsætte i de næste måneder. Først til oktober skal politikerne indgå filmaftalen, der løber frem til udgangen af 2018.

© Filmmagasinet Ekko