Nyhed
27. okt. 2016 | 16:07 - Opdateret 27. okt. 2016 | 21:27

Ukendt Bergman-manuskript skal filmatiseres

Foto | uoplyst
Ingmar Bergman er blevet kaldt for en af historiens bedste filmskabere.

Et skrinlagt drømmesamarbejde mellem Ingmar Bergman, Akira Kurosawa og Federico Fellini bliver filmatiseret med svenske Suzanne Osten som instruktør.

Af Frida Marquard

Et indtil nu ukendt manuskript af Ingmar Bergman er blevet gravet frem fra gemmerne og skal nu filmatiseres, skriver Dagens Nyheter.

Det drejer sig om manuskriptet til Sextiofyra minuter med Rebecka, direkte oversat: Fireogtres minutter med Rebecka.

Manuskriptet var tænkt som et drømmesamarbejde mellem Ingmar Bergman, Akira Kurosawa og Federico Fellini, og det blev færdiggjort i sensommeren 1969. Projektet endte dog med at kuldsejle, og det led en trist skæbne i bunken af Bergmans ufilmatiserede projekter.

Værket var indtil for få år siden ukendt for selv indædte cineaster og Bergman-kendere. Det så først dagens lys, da den verdenskendte instruktør donerede sine samlede værker til Stiftelsen Ingmar Bergman ved starten af årtusindskiftet.

Det er den svenske instruktør Suzanne Osten, der kommer til at stå for filmatiseringen, som er planlagt til at få premiere i 2018.

Nysgerrige cineaster kan dog allerede 6. november få en forsmag på Sextiofyra minuter med Rebecka. Her har Sveriges Radio nemlig premiere på et radiospil over manuskriptet, der også er blevet instrueret af Suzanne Osten.

Et uddrag af manuskriptet er desuden blevet offentliggjort på Dagens Nyheter og kan læses her

Eksistentiel mørkemand
Sextiofyra minuter med Rebecka udspiller sig under 68-oprøret på en skole for døvstumme. Filmens omdrejningspunkt er en gravid, kvindelig lærers stræben efter seksuel og politisk frigørelse.

Suzanne Osten beskriver i Dagens Nyheter manuskriptet som værende ”feministisk, queer, homoerotisk og antiautoritært”.

Det lyder til at kunne blive en af de mere lystige og sprælske filmatiseringer i Bergmans repertoire. Hans film er ellers kendetegnede ved deres dystre, eksistensfilosofiske kredsen om livet, døden, religion og tilværelsens genvordigheder.

I sin over 60 år lange karriere nåede Bergman at markere sig som en af de vigtigste auteurs i skandinavisk film og en af filmhistoriens mest indflydelsesrige stemmer.

Ved instruktørens død i 2007 placerede The New York Times i deres nekrolog Bergman i selskab med netop Akira Kurosawa og Federico Fellini, når det gælder betydning i filmhistorien.

Ville have kontrol med alt
Suzanne Osten har stået bag film som Skytsenglen og Brødrene Mozart, og hun blev i 2014 valgt som ambassadør for Det Svenske Filminstitut.

Ligesom Bergman har Suzanne Osten også en længere karriere på teatret.

”Han var et magtmenneske og alt for stor til, at man ikke kunne undgå at blive vred på ham. Hans sammenføring af teater og film har betydet meget for mig, som også har arbejdet med de kunstarter,” udtalte Suzanne Osten til det svenske dagblad Ekspressen i en mindeartikel ved Bergmans død.

Der er ifølge Dagens Nyheter en vis ironi i, at det netop er Suzanne Osten, som skal instruere Bergman. De to havde nemlig haft et stormombrust forhold, hvor Bergman flere gange kritiserede Ostens arbejde, mens Osten har beskyldt Bergman for bevidst at modarbejde hendes film Brødrene Mozart.

”Det ville ikke være gået, hvis jeg havde lavet dette projekt, mens Bergman stadig levede. Han ville jo have kontrol med alt, og han havde bare brokket sig: ’For fanden, skal den jävla tæve stå for det?’” fortæller Suzanne Osten til Dagens Nyheter.

Hendes seneste film Pigen, moderen og dæmonerne kan netop nu opleves på Københavns filmfestival Cph Pix.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko