Udskoling (7. - 10. klasse)
Undervisning
04. juni 2013 | 11:19

Shortlist: Vilddyr

Foto | Rasmus Heise
Eventyrelementerne er i fuldt flor i Ask Hasselbalchs Vilddyr, hvor outsideren Lykke (Lea Høyer) begynder at forandre sig.

Vilddyr inviterer os ind i Lykkes teenageverden, hvor drømmen om kærligheden kolliderer med mobning og intriger. Kortfilmen fokuserer på overgangen mellem barn og voksen og egner sig til undervisning i udskolingen.

Af Søren Baltzer Rasmussen

Ask Hasselbachs kortfilm Vilddyr fortæller om en teenagepige, der bliver mobbet i skolen, og hvis forelskelse i biologilæreren er en umulig drøm. Den bruger en eventyrlig ramme, hvor drømme spiller en væsentlig rolle, og hvor hovedpersonen gennemgår en magisk-realistisk forvandling, da hun udstødes fra fællesskabet.

Filmen kan ses på Ekko Shortlist, hvor den har været en af de mest populære film.

Referat
Vi møder første gang Lykke i en drømmeverden, hvor hun ligger på ryggen i en skov, og prinsen på den hvide hest i form af Lykkes biologilærer dukker op og giver hende et kys. Dette korte anslag præsenterer filmens hovedtema: Lykkes forelskelse i biologilæreren.

Læg mærke til scenens setting: den romantiske skov og prinsen på den hvide hest. Vi befinder os i et eventyr.

Dernæst ser vi Lykke og Malte, der sidder på en bænk under et træ i skolegården. Træet giver associationer til flere ting. Den ene association er kundskabens træ i Edens have – altså syndefaldet. Den anden association er, at Lykke (og her også Malte) igen forbindes med naturen. Tænk på Jean Jacques Rousseaus’ ide om det naturlige menneske. I Emile eller opdragelsen bliver drengen Emile opdraget ud fra en ide om, at han ikke skal fordærves med omgivelsernes påvirkning, da det kun er naturen, der kan udvikle et helstøbt og sandt menneske. Ifølge Rousseau skal mennesker behandles som frie og under hensyn til deres individuelle natur og evner. Over for det naturlige menneske står det fornuftige menneske, som glemmer det naturlige og bliver grådigt og magtsygt.

Lykke hjælper Malte med at læse til køreprøve, og der er en legende let stemning mellem dem. Er de bare venner, eller er Malte forelsket i Lykke? Svaret blafrer i vinden …

Skolens ringklokke glider over i et vækkeurs ringen, og Lykke ligger igen på ryggen, denne gang i sin seng, men stadig omgivet af ”skov” aftegnet på værelsets vægge, pudebetræk og så videre. Hun befinder sig altså stadig i eventyret! På vej til skole møder hun prinsen fra anslaget, og den hvide hest er skiftet ud med en lille, økorigtig Ford. Mon hun også får kysset, som vi så i anslaget?

Hun får et lift og drømmer om prinsens kys, men sidder på bagsædet: barnets position i en bil. Det kan ses som et billede på, at hun befinder sig i en overgang mellem barn og voksen, som man gør som teenager. Udviklingsmæssigt er hun nok tættere på barnets uskyldige syn på verden end på den voksnes.

Vi ser fra Maltes synsvinkel, at Lykke stiger ud af bilen, og han er tydeligt utilfreds. Vi hører ikke meget om hverken Maltes ellers Lykkes familieliv. Måske er der en pointe gemt i dette, og det viser i hvert fald, hvor isoleret Lykke er senere i filmen. Malte har bestået sin køreprøve. Læg mærke til en detalje i denne scene: Malte giver Lykke bogen Momo, som han har lånt af hende. Tematikken i Momo er den fantasifyldte barneverdens kollision med en fortravlet, tidsrøvende voksenverden.

I biologilokalet møder vi dronningen af klassen og Lykkes modstander, Julie, som anklager hende for at knalde med biologilæreren. Alle griner, og en uskyldig forelskelse bliver gjort til noget sjofelt af Julie. Der går et skår af eventyret! Malte prøver at tage hende i forsvar – måske fordi han er forelsket, måske fordi han selv er en outsider, der også prøver at forsvare sin egen plads i fællesskabet – men det lykkes ikke.

Biologilæreren Søren træder ind af døren med en rotte i et bur. Da læreren siger, at rotten ikke har det godt, fordi den er underlagt et urokkeligt hierarki styret af en nådesløs rotte, fokuseres der først på Lykke og derefter Julie. Der er altså en helt klar forbindelse mellem en rottes situation og Lykkes.

Lykke bliver af biologilæreren udvalgt til at tage rotten op af buret. På trods af lærerens løfter om, at rotten er tam, bider den Lykke og flygter ud af klassen. Hvis man her får associationer til Spider-Man, hvor Peter Parker bliver bidt af en giftig edderkop i et laboratorium, har man også en formodning om, hvad der sker i resten af filmen.

I næste scene er klassen tømt for elever, og Søren er ved at forbinde Lykkes arm. Deres ansigter er tæt på hinanden, og Lykkes øjne kigger fikseret og forelsket på Sørens. Hun tager chancen og kysser ham. Lykke bliver kontant affærdiget af Søren med ordene: ”Hvordan kan du være så naiv og tro, at jeg ville være interesseret i en lille pige som dig, hva’?”

Her kollapser Lykkes eventyr, og drømmeren Lykke er der ikke længere plads til. Det håbefuldt barnlige bliver slået til jorden, først af Julie og dernæst af Søren. Da Lykke bagefter sidder grædefærdig på toilettet, får hun øje på rotten fra biologilokalet og tager den med hjem.

I takt med at mobningen tager til, bliver Lykkes ydre langsomt transformeret til en rotte. Dette kan ses som et symbol på, hvordan de andre får hende til at føle sig indeni, og efter flere konfrontationer med Julie provokeres Lykke til at angribe hende. Prisen er høj, og der er ikke plads til Lykke i dette fællesskab.

Filmen slutter med, at Malte kører Lykke ud i skoven og sætter hende fri, mens politiet leder efter hende.

Formål
Det vil være oplagt at arbejde med Vilddyr i et forløb, der tematiserer ”overgange”. Filmen bruger også stærk eventyrsymbolik, og den ville derfor også være relevant at se som afslutning på et forløb, hvor klassen har arbejdet med folkeeventyr. De ville her se en nutidig film med reference til folkeeventyrerne.

Disse mål er taget fra faghæftet Dansk (slutmål efter 9. klasse) og bliver opfyldt i forløbet.

Eleverne skal:

– forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra
  forskelligartede medier

– demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og
  udenlandsk litteratur og andre udtryksformer

– gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i
  litterære tekster og andre udtryksformer

– anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation

Didaktiske overvejelser
En simpel arbejdsopgave til eleverne vil være at notere de modsætninger ned, som de finder i filmen, mens de ser den. Disse modsætninger vil senere kunne bruges i en sommerfuglemodel.

For at låse filmens tematik op kan man hurtigt aktivere elevernes medtænkning. Her kan man gøre brug af nedenstående model til plotgenerering. Stop filmen strategiske steder under første gennemspilning og få eleverne til at tænke videre i plottet.

Forslag til steder:

– Lykke kysser læreren, inden vi får lærerens reaktion at se (06:19)

– Lykke skriger inde i klassen (10:56)

– Lykke opdager de første knurhår (13:40)

– Opgøret i gymnastiksalen (17:40)

– Det endelige opgør med Julie, da Lykkes øjne ændrer sig (22:19)

– Da Malte får øje på Lykke inde på værelset, inden han taler med
  hende (25:04)

Diskuter modsætningspar med klassen. Nedenfor er en række modsætninger, og der er sikkert flere. Det kan være, eleverne ikke finder så mange, og det kan være, der dukker flere op, når eleverne har arbejdet med filmens forskellige personer. Ideen med modsætningsparrene er, at det kan spore eleverne ind på filmens tematikker, men også bruges til en sommerfuglemodel over Lykke.

Modsætningspar:

barn – voksen

uskyld – skyld

drømmer – realist

eventyr – realitet

naivitet – fornuft

individ – samfund

individ – fællesskab

skov – by

natur – kultur

dyr – menneske

originalitet – tilpasning

Efterfølgende kan man i klassen arbejde med de enkelte personer i filmen. Her følger en række spørgsmål, man som lærer direkte kan kopiere eller bare lade sig inspirere af.

Lykke:

Besvar følgende spørgsmål:

– Se filmens anslag og noter, hvilke ting fra drømmen der går i
  opfyldelse. Se starten indtil cirka 06:40.

– Hvad får Lykkes eventyr til at brase sammen?

– Hvilke ting på Lykkes værelse minder om anslaget?

– Hvor gammel er Lykke?

– Drømmen går igen tre gange – hvad er udviklingen i drømmen?

– Et stort træ er med to gange i filmen (01:12 og 11:19). Hvad
  symboliserer dette træ? Brug Bibelen online og søg på
  syndefaldet.

– Lykke er i meget af filmen omgivet af natur (skov). Har det en
  betydning? Se fra 03:50 – hvad er det, Lykke siger, når Malte har
  fået sit kørekort? Har det en betydning? Læs eventuelt her.

– Hun går med en brun kappe i meget af filmen og minder på den
  måde om Rødhætte. Hvem i filmen er Lykkes ulv?

– Temaet i trylleeventyr er ”individuation”, det vil sige et forløb, hvor
  individet finder sin plads. Det er farefulde faser i livet, der symbolsk
  iklædes eventyrets form. De handler om forskellige overgange i livet.
  Forvandlingen fra barn til voksen eller fra uskyld til kønsmodning. Er
  det et trylleeventyr omsat til film, vi møder her? Find eksempler fra
  filmen.

– Malte giver hende også en bog, Momo. Se bogens resume her.
  Hvilken sammenhæng har bogen med filmen?

– Betyder det meget for en teenager at passe ind i fællesskabet? Find
  situationer fra filmen, hvor Lykke bliver mobbet ud af fællesskabet i
  skolen. Se især hele scenen med rotten i biologilokalet. Hvad
  fortæller den scene om Julie og Lykke?

– Hvad er jeres erfaringer med de personer, som er anderledes end
  resten af gruppen?

– Hvad betyder udtrykket ”survival of the fittest”, og hvilken
  sammenhæng har den sætning med Lykkes situation?

– Se cirka fra 15:10 i filmen, hvor Lykke klipper i noget. Hvad er det, hun
  gør, og hvorfor?

– Hvad synes I om lærerens reaktion på Lykkes kys (06:19)? Hvad gør
  det ved Lykke? Hvad synes I, læreren skulle have gjort?

– Cirka 11:30 i filmen sidder Lykke under træet, og Malte kommer hen til
  hende? Hvad siger hun til ham og hvorfor?

– Hvorfor begynder Lykke at udvikle sig til en rotte? Eller hvem får Lykke
  til at ligne en rotte? Bliver hun virkelig til en rotte, eller er det et billede
  på noget andet?

Kompositionsmodeller til Lykke

Subjektet er Lykke. Objektet er Lykkes forelskelse i læreren. Der er to modstandere: læreren og Julie.

Malte er måske en hjælper og dog alligevel ikke. Men han prøver dog at forsvare hende i klassen. Det handler måske mere om det, der sker på det indre plan. Der er ingen givere, og der er ingen modtagere. Modtageren skulle have været Lykke, men Aktantmodellen forbliver uforløst.

Hvad er læreren og skolen også et billede på, når man går i 9. eller 10. klasse? Der stilles krav om nogle færdigheder. Tænk på Malte og Lykke i starten, hvor de terper til køreprøve. Vi får også at vide, at Julie ikke er blevet erklæret egnet til gymnasiet. Som teenager skal man leve op til samfundets krav.

Dette er også en sørgelig fortælling om, at Lykke med sin kærlighed, eventyr og håb ikke passer ind i dette samfund og må søge tilflugt et andet sted. Malte prøver at hjælpe hende, måske også fordi han selv er en outsider og indirekte hjælper sig selv. Han hjælper hende også helt konkret til sidst, da han kører hende ud i skoven.

Ud fra modsætningsparrene kan man lave en sommerfuglemodel over Lykke.

Malte:

– Er Malte forelsket i Lykke, eller er de bare venner? Begrund og brug
  filmens scener som argumentation.

– Hvad er Maltes position i klassens sociale hierarki?

– Hvorfor hjælper han Lykke til sidst? Hvorfor melder han hende
  ikke?

Julie:

– Vi ser ikke denne film fra Julies synsvinkel. Hvorfor tror I, hun opfører
  sig mod Lykke, som hun gør?

– Se 07:36 og 17:50. Hvad fortæller det om Julie?

Filmiske virkemidler
De efterfølgende opgaver er udarbejdet på baggrund af en bog, som findes på de fleste skolebiblioteker: Mediebogen for folkeskolen af Henrik Poulsen, udgivet af Dansklærerforeningen.

Der er mange oplagte steder at se på filmiske virkemidler i denne kortfilm. For eksempel kunne man se nærmere på udviklingen i Lykkes drøm.

Anslaget starter med, at Lykke drømmer, og denne drøm går igen tre gange i løbet af filmen. Drømmen viser den udvikling, som Lykke gennemgår.

Lyden er et gennemgående træk ved disse drømme.

– Gennemgå synkron-, real-, effekt- og asynkron-lyd i klassen og lad
  eleverne se anslaget igen, mens de noterer sig, hvilken lyd der
  gøres brug af i filmen.

– Hvordan forandrer lyden sig i de tre drømme?

Drømmene forandrer sig også i forhold til klipning.

– Gennemgå kontinuitetsklipning i klassen og se anslaget igen.

– Gennemgå montageklipning og se drøm nr. 2.

– Få klassen til at vurdere klippeteknikken i drøm nr. 3.

Afslutningsvis kan man fælles i klassen lave en berettermodel over filmen.

Processen
Klassisk klasseundervisning kombineret med gruppearbejde, hvor der samles fælles op på klassen til sidst.

Titel:
Vilddyr

Instruktør:
Ask Hasselbalch

Produktionsår:
2010

Filmens længde:
30 min.

Målgruppe:
Udskolingen

Timetal for undervisningsforløb:
Minimum 5 lektioner

Tilgængelighed:
Ekko Shortlist

© Filmmagasinet Ekko