Brændte popcorn

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

18. sep. 2014 | 20:24

Dét de unge vil ha’

Foto | Ben Richardson
To danske ungdomsfilm bukkede ved billetlugerne denne sommer under for amerikanske En flænge i himlen, der handler om et dødsygt kærestepar.

Alle ved, at teenagere elsker tåbeligt tv og dårlige film. Gang på gang kastes der popcorn for svin, når idealistiske filmmagere sætter ry og rygte på spil for at levere kvalitet til tidens fortabte generation.

Denne sommer fristede to danske titler atter skæbnen og bejlede til ungdommens gunst. Og alle kender vi udkommet. Både Lev stærkt og Når dyrene drømmer trådte ind i ringen med løftet hage og ramte kanvassen med baghovedet først.

Jonas Arnbys socialrealistiske gyser lukkede på skrækindjagende 3.500 solgte billetter og Christian E. Christiansens street race-drama passerede akkurat 35.000.

Deprimerende.

Det kunne næppe være gået anderledes. For sommeren 2014 var ikke en biografsommer. Der var VM i bold, Distortion, Rock under broen, Sunny Beach og alt muligt andet til at ødelægge løjerne.

Og så var det oven i købet varmt som bare fanden. Hvad andet kunne man gøre end at snuppe en dukkert mere og anbringe endnu en kølig six pack på issen. Det var den sommer, hvor dansk film led i solen.

Men hov.

En enkelt titel formåede alligevel at fange de troløse unges solslørede åsyn. På plakaten lå to hvalpede teenagere ansigt til ansigt. Sødt og uendelig trivielt sammenlignet med varulve og ulovligt gaderæs. Men sådan var looket på filmen, som de danske unge rent faktisk ville se denne sommer. Uge efter uge. Måned efter måned.

Siden premieren i juni har En flænge i himlen solgt omtrent 140.000 billetter. Og i det her tilfælde må udsagnet om de unges evindeligt dårlige smag revideres. Unge har som regel dårlig smag, men ikke altid. For ungdomsfilmen om de snotforelskede og kræftsyge sweethearts, Hazel og Augustus, er ganske enkelt rørende, morsom og ualmindeligt vellykket.

I løbet af halvanden time lærer to unge mennesker hinanden at kende. Og vi lærer dem at kende. Og forstår, at selvfølgelig skal netop de, trods alle deres modsætninger, være sammen for altid. Hvilket er fortællingens gribende paradoks. For døden har allerede sat sit mærke på dem begge, og resten er bare et spørgsmål om tid.

Og ja. Sådan gik det til, at cancer skabte kø ved billetlugen.

Hey makker, kan de mere bagkloge typer så sige. En flænge i himlen er baseret på en amerikansk bestseller-roman. Og det er ganske sandt. Men bogen har i sin danske version ikke solgt i nærheden af, hvor godt filmen er gået. Der er med andre ord kommet masser af nye kunder i butikken. Det er derfor min påstand, at de såkaldte unge faktisk fandt filmen selv, og med deres særlige sprog og deres særlige medier formidlede det glade budskab videre: We like!

Hvor efterlader det så vores to danske ungdomsfilm. Fejlede de i virkeligheden, fordi de ikke var gode nok. Hmm. Målt på den kunstneriske integritet har Når dyrene drømmer intet at skamme sig over. Det er en særlig og anderledes film, hvis kompromisløse udtryk har vakt anerkendelse ud over landets grænser. Lev stærkt scorer ikke samme point på den konto. Men forsøget med at forene kulørt gaderæs og hverdagsrealisme lykkedes langt hen af vejen. Bedste bilstunts på dansk film ever ...

Men som vi siger henne på bodegaen: ”You don’t win silver, you lose gold.”

Således må denne blog om de svære unge finde sin slutning med et citat fra en klog, gammel producent (Du ved, hvem du er, Per Holst): ”Det bedste er det godes værste fjende.”

Tillykke til Hazel og Augustus!

Kommentarer

Rasmus Horskjær


Rasmus Horskjær blogger om film som et popkulturelt fænomen i krydsfeltet mellem kunst og underholdning.

Uddannet journalist. Siden slutningen af 90’erne ansat på Danmarks Radio, hvor han udviklede satireprogrammer og ungdomsserier. Han instruerede blandt andet Banjos likørstue, Rockerklubben Svinene og Jul i Verdensrummet.
Ansat som spillefilmkonsulent på Det Danske Filminstitut i 2010-1014.

Arbejder som instruktør for Danmarks Radio og virker derudover som skribent, manusforfatter og konsulent.

Bloggen er personlig og uafhængig. De meninger, der kommer til udtryk i bloggen, er bloggeren eneansvarlig for.

© Filmmagasinet Ekko