Med mor i biografen

Biografklub Danmark er navnet på filmverdenens pendant til Gyldendals bogklub eller teaterabonnementsordningen Arte.

Fidusen er, at man mod betaling melder sig ind i klubben, og i løbet af et år så kan se op til ti på forhånd udvalgte danske og udenlandske film til en særlig favorabel pris.

Daniel Denciks historiske drama Guldkysten er en del af Biografklub Danmarks såkaldte pluspakke for sæsonen 2014/2015. Og således burde filmen nærmest på forhånd være garanteret en solid publikumsbase.

Men allerede ved Guldkystens premiere lagde instruktøren en vis afstand til sit formodede kernepublikum i filmklubsegmentet. I et interview til Berlingske den 3. juli faldt ordene fra Dencik som følger:

Biografklub Danmark valgte Guldkysten på manuskriptet, og den har ikke fået den film, klubben regnede med overhovedet. Men den har fået en anden film, som jeg håber, den er glad for. 

Dencik forklarer, at filmens manus måtte ændres under optagelserne på grund af sygdom hos en af de bærende spillere. Filmen er derfor blevet mere sær, end den oprindeligt var tænkt, siger instruktøren.

Senere i samme artikel kommer biografklubbens direktør Jonna Jensen også til orde. Om hun er glad eller ej, er vanskeligt at afkode:

Vi købte Guldkysten fordi vi mente, at den ville vores medlemmer synes om. Jeg vil lade det være op til medlemmerne at mene, om filmen er blevet god eller dårlig.

Imidlertid fandt skribenten bag den i øvrigt fine Berlingske-artikel ikke anledning til at sende spørgsmålet videre til rette vedkommende: De såkaldte klubmedlemmer m/k. 

Men eksklusivt for Ekko har jeg forfulgt sagen for at undersøge, om Guldkysten overhovedet rammer det oprindeligt tiltænkte publikum. Kan de mon lide den film, som Dencik endte med at lave? Er de parate til dansk arthouse? 

Jeg begyndte på Biografklubbens Facebook-side. Her var begejstringen til at overse. Brugernes kommentarer var overvejende negative:

‪Jeg overvejede alvorligt at forlade biografen før tid, da filmen bare var FOR mærkelig. 

Sæsonens dårligste film. Det værste lort.

Har set filmen. Den var enormt kedelig og…gab…langtrukken!

En flot film, og flot musik. Det er bare en utroligt trist handling. Man går ikke glad fra biografen. 

Så vidt Facebook-menigheden. Men problemet med sociale medier er som bekendt, at udsagn ofte fremstår i sort eller hvidt. Og at det som regel er de sure, der råber højest.

Derfor besluttede jeg mig for at finde et menneske af kød og blod. Det blev min egen mor.

Hun hedder Solveig. Er 73 år og pensionist. Og i øvrigt en ganske frisk en af slagsen.

Året rundt sætter hun sig op på sin cykel og kører til stranden for at tage en morgendukkert sammen med de andre hårde halse i vinterbaderklubben. I det hele taget vil jeg sige, at begrebet kropspleje falder hende naturligt. Hun dyrker yoga, spiser sundt, undgår fedt og sukker og har (så vidt vides) aldrig røget bare en enkel cigaret. 

Hendes interesser favner skønlitteratur, madlavning og ikke mindst film. Og særligt væsentligt for denne blogpost er hun ligesom cirka 200.000 andre danskere medlem af netop Biografklub Danmark.

Jeg spurgte min mor, om hun havde set Daniel Denciks historiske Afrika-film. Ikke endnu, lød svaret. Men hun havde da to billetter liggende i skuffen.

”Skal vi så ikke se den sammen?” spurgte jeg. ”Jo, det kan vi godt,” sagde hun, selv om jeg fornemmede en vis skepsis, da hun refererede til de blandede anmeldelser.

Aftalen blev således, at vi skulle mødes til eftermiddagsforestillingen i Ishøj Bio, som er hendes foretrukne biograf.

Jeg havde med vilje undladt at fortælle om min bagtanke, da jeg ønskede at få hendes oplevelse så ufiltreret, som det nu engang er muligt.

Og faktisk var jeg oprigtigt spændt på eksperimentet.

For når sandheden skal frem, er min mor lidt af en filmsnob. Hun bryder sig ikke om Susanne Bier og nævner ofte Michael Hanekes Det hvide bånd og Amour som favoritfilm. Dog rakte hendes tålmodighed næsten ikke til Nuri Bilge Ceylans Vintersøvn. Den synes hun var drøj.

Men måske ville Denciks kompromisløse udtryk være lige sagen.

Nu sad vi så klar på fjerde række midt for. Jeg benyttede forfilmen til at spørge om, hvad hun kendte til instruktøren. Det var relativt begrænset. Hun vidste, at han havde lavet to andre film. Og at han var bror til skuespilleren David Dencik.

Så begyndte filmen, og de næste to timer forholdt vi os tavse. Dog skævede jeg fra tid til anden i min mors retning og bemærkede, at hendes blik temmelig ofte og med stigende hyppighed blev rettet mod uret på hendes håndled. Ikke et godt tegn.

Da filmen var slut, og vi havde tisset af, spurgte jeg hende, om hun var frisk på et hurtigt interview i foyeren.

– Hvad synes du om filmen, mor? 

”Ikke særlig godt.”

– Hvorfor ikke?

”Jeg synes, den var meget langtrukken. Og forudsigelig.”

– Hvordan det?

”Det var, som om jeg allerede vidste, hvad den handlede om på forhånd. Og så føltes det, som om der manglede noget i historien.” 

Her refererer min mor blandt andet til et sideplot med en dansk missionær spillet af Danica Curcic. Det, synes hun, virkede ufuldendt.

– Hvad med skuespillet?

”Jeg synes, skuespillerne gjorde det godt. Men altså det var, som om de alle sammen var meget ens. Altså han (hovedpersonen Wulff, red.) var den gode, og så var de andre bare onde. Og sådan blev det ved med at være.”

– Hvad synes du om filmens visuelle udtryk?

”Jeg synes, det er en meget flot film. Den må have været dyr at lave.”

– Hvad med musikken?

”Jeg kunne godt lide musikken. Den passede godt til de lange, dvælende billeder af junglen og blomsterne.”

– Kunne du finde på at anbefale filmen til andre?

”Nej, det kunne jeg ikke.”

– Kunne du finde på at købe billet, hvis Daniel Dencik laver en ny film?

”Ja, det tror jeg. Men det kommer nok an på, hvad den handler om.”

– Hvad er den næste film, du skal se i biografen?

”Amy (dokumentarfilm om den afdøde sangerinde Amy Winehouse, red.). Jeg kan så godt lide hendes musik.”

Guldkysten er siden premieren den 2. juli set af cirka 30.000 mennesker. Heraf er de 61 billetter solgt i Ishøj Bio.

Biografklub Danmarks program for sæsonen 2015/2016 præsenteres i begyndelsen af august måned.