Filmnoter

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

29. nov. 2012 | 21:32

Den verbale maggiterning

29. nov. 2012 | 21:32

Den verbale maggiterning

Når man arbejder med filmmanuskripter udfordres man til stadighed af, at man i ord skal beskrive noget, der er absolut uverbalt, en kaotisk strøm af lyd og billeder.

Film er et forsøg på at genskabe den oprindelige, indre biograf, vores Paradise Lost, som hvis det kunne deles frit med omverdenen ville betyde, at vore sjæles ubodelige ensomhed var en saga blot. Men da vi endnu desværre ikke kan downloade hele molevitten, må vi den forbistrede omvej om ordene. Der er ingen vej udenom, for film er ikke et stykke musik eller et maleri, det er ikke nok, at ”Jeg har filmen inde i hovedet” eller ”jeg ved præcis hvordan det skal se ud”, hvor sandt udsagnet end er.

Ordene har deres dæmoniske spil kørende i mit indre, hvor det jeg ser og udsættes for, suser rundt i mig i de mærkeligste konstellationer af billeder, følelser og stemninger. Hele denne indre universstorm kolliderer nonstop med ordene, og i kollisionen skabes tankerne.

Ordene ordner og reducerer ursuppen til en verbal maggiterning, hvor de mest flygtige aromaer uundgåeligt går tabt. Det sker i flere etaper, for den flyvske tanke kan endnu erindre drømmens farver, og tankerne kan springe og kun gøres halvt færdige. Derfor er det dejligt at gå og tænke på sine idéer til en film, og derfor kan man få et chok, når man skal fortælle om sine tanker til andre, for en halv tanke syner nu engang af mere end en halv sætning, og virkeligheden bliver endnu mere ubarmhjertig, når den inspirerede tale skal skrives ned på det tørre papir, der end ikke kan rumme tonefaldet.

Ordets mestre formår at gøre ordene til prismer, der indoptager et helt univers og føder det igen i en enkelt sætning. Sjovt nok er det dér, hvor man skal være mest på vagt, når man læser manuskripter. En spændstig sætning kan sagtens dække over en slap scene!

Når man læser et manuskript ved man, at man med garanti aldrig kommer til at se den film på lærredet, som opstår inde i hovedet under læsningen. Man ved også, at papiret er taknemmeligt, og at det, der er skægt at skrive ikke nødvendigvis er skægt at filme. Det vigtigste ved manuskriptet er måske, at det nedskrevne ord giver mulighed for at beskue stoffet på en måde, så vi kan reflektere og tale om det og herigennem bearbejde og udvikle vores fantasiverden, så nye idéer kan fødes. Ordene kan opklare tanken, der igen kan belyse stoffet, så det pludselig brydes på ny.

Når man taler, er det ikke alt der bliver sagt, som passer. Men det kan det jo komme til! En gang sad jeg med et filmteam, der agiterede for et filmprojekt, hvor historien forekom mig endog meget løs i koderne. Da jeg spurgte dem, hvordan handlingen konkret skulle udvikle sig gennem filmen, blev der først et øjebliks lammende tavshed, så gik en af forfatterne desperat i gang med at fortælle. Ordene kom først tøvende, så i et stadig mere rasende tempo. Det var tydeligt at historien blev digtet undervejs, og de andre fra holdet så forbløffet og imponeret til, imens fortællingen blev spundet ud af ingenting. Og det var tydeligt, at forfatterens oratoriske evner frembragte en tankens klarhed undervejs, så der med ét var skabt et omrids af en historie, som ikke havde eksisteret en time forinden. Bagefter så han helt udmattet på mig med det der særlige, vurderende og iagttagende udtryk i øjnene: Hoppede hun mon på den? Jeg var ligeglad, for det eneste der betød noget for mig var, at den historie der blev fundet på i øjeblikket var så god, at det stod klart, at her var der en film. 

Kommentarer

Vinca Wiedemann


Vinca Wiedemann blogger om filmens natur, om det at lave film og om filmpolitik.

Hun er oprindelig uddannet som filmklipper, men tog tidligt springet fra filmens efterarbejde til dens manuskriptudvikling – to processer, der har overraskende meget til fælles.

Har arbejdet tæt sammen med Lars von Trier på hans manuskript til Nymphomaniac og været med til at producere Viceværten, som er instrueret af søsteren Katrine.

Sammen med Sisse Graum Jørgensen producer på Pernille Fischer Christensens kommende spillefilm En du elsker, der har Mikael Persbrandt i hovedrollen.

Manuskriptkonsulent for talrige instruktører, blandt andre Pernilla August, Susanne Bier, Christoffer Boe, Thomas Vinterberg.

1. marts 2014 tiltrådte Vinca Wiedemann som rektor for Den Danske Filmskole.

Bloggen er personlig og uafhængig. De meninger og opfattelser, der kommer til udtryk i bloggen, er bloggeren eneansvarlig for.

© Filmmagasinet Ekko