Narrefisse

Afsløringerne af den amerikanske producer Harvey Weinsteins brutale udnyttelse af sin seksuelle magt har fået kvinder over hele verden op på barrikaderne for at kæmpe for deres ret til at være ligestillet med det modsatte køn.

Når magtforholdet mellem mand og kvinde i det moderne samfund ikke er ligeværdigt, vil skandalerne være glemt om et par måneder, hvis ikke der bliver gjort noget markant for at ændre den magtbalance.

Det Danske Filminstitut har på overfladen sat et stort tiltag i søen for at ændre kønsbalancen i dansk film. Men det er kun symbolsk og fastholder status quo.

Allerede i 2015 tog Det Danske Filminstituts bestyrelse og direktion en principbeslutning om mangfoldighed i dansk film:

”…i samarbejde med branchen at styrke mangfoldighedsindsatsen med fokus på køn, etnicitet samt social og geografisk baggrund. Indsatsen er drevet af ambitionen om, at man gennem øget diversitet kan hæve antallet af kvalificerede ansøgere og derigennem kvaliteten i dansk film,” som det står på Filminstituttets hjemmeside, hvor resten af citaterne også er hentet fra.

Og i marts 2016 kom så en rapport, der klart viste, at der var markant forskel på, hvor mange kvinder der fik støtte i forhold til mænd, og hvor markant få kvinder der søgte i forhold til mænd. Det skulle ændres her og nu!

Ved et debatmøde om rapporten på Det Danske Filminstitut udtalte daværende direktør Henrik Bo Nielsen.

”Jeg er optimistisk på den danske filmbranches vegne. Selvfølgelig kan den branche komme op med langt mere fornuftige, langt mere kreative og langt mere interessante løsninger på det her spørgsmål,” sagde han og fortsatte:

”De løsninger skal være bredt forankret og skal blandt andet findes i en proces, som Filminstituttet igangsætter og faciliterer i samarbejde med branchen. Formand for Danske Filminstruktører Christina Rosendahl vil være ankerperson for et tema, der kigger nærmere på tallene fra undersøgelsen og deres betydning. Bestyrelsesmedlem af Danske Dramatikere Jenny Lund Madsen vil stå i spidsen for et andet tema, der undersøger, hvorfor Filminstituttet modtager færre ansøgninger om spillefilmproduktion fra kvindelige instruktører. Og endelig vil formand for Danske Biografer Kim Pedersen lede et tema om de kommercielle interesser i flere film af kvinder.”

Henrik Bo Nielsen opfordrede alle til at melde andre temaer ind og halvandet år giver Henrik Bo Nielsen arbejdet, før bestyrelsen vil evaluere indsatsen og vurdere, om tallene har rykket sig, eller om der må andre virkemidler i brug.

”Succeskriteriet er ikke et bestemt tal, men at den flade kurve forandrer sig,” siger Henrik Bo Nielsen.

Den 18. november 2016 fremlagde de tre aktionsgrupper så deres målsætninger. Aktionsgrupperne, som ud over de tre nævnte tovholdere består af knap 40 branchefolk, har siden august diskuteret, gravet i statistikker og arbejdet med at formulere anbefalinger til konkrete initiativer, der kan rette op på den skæve kønsbalance i dansk film.

Bevidstgørelse, afrapportering og konkrete målsætninger ad frivillighedens vej er nøglen til at rette op på den skæve kønsbalance i den danske filmbranche ifølge de tre aktionsgrupper:

”Ingen prøver bevidst at undertrykke nogen. Men vi har alle nogle bias, som vi måske ikke engang selv er klar over,” mener Jenny Lund Madsen fra en af aktionsgrupperne. Det tror filmkonsulent Ulla Hæstrup, fra gruppen bag marts-rapporten fra 2016, også på.

”Vi vil arbejde seriøst med den her opgave,” forsikrer Ulla Hæstrup salen.

”Vi er godt klar over, at der ikke er noget, der hedder kønsblindhed, men man får mindre bias, hvis man skærper sit blik. Hos os konsulenter handler bevidstgørelsen om at tælle. Det handler om ikke at reagere refleksbetinget. Og det handler om at uddanne os selv i åbenhed og metodeforskellighed.”

”Jeg er ikke i tvivl om, at det her kommer til at gøre en forskel,” fortsætter Ulla Hæstrup og slår fast: ”I forhold til kvoter mener jeg, at det skaber angst og dovenskab at arbejde under et fluebensreglement, hvor det vi har brug for er mod, og at vi gør os umage. Jeg kan mærke, at der er en kreativ inspirerende energi i den her modreaktion, og jeg tror reelt på, at den bevægelse kan give en ny blomstring i filmfortællingerne.”

”Jeg er på udkig efter de lavt hængende frugter,” siger Filminstituttets administrerende direktør Henrik Bo Nielsen. ”Så vi ikke bare starter nye undersøgelser, men ser på, hvad vi kan sætte i gang i morgen.”

I marts 2017 bliver der så nedsat et dialogforum bestående af branchefolk og Det Danske Filminstitut.

Filminstituttet har på den baggrund formuleret en målsætning, hvori det lyder, at Filminstituttet ambitiøst og aktivt overalt i sit virke vil fremme mangfoldighed, herunder en større ligelighed af mænd og kvinder i dansk film. Ønsket er at opnå en bedre kønsbalance uden anvendelse af kvoter.

Allerede på sit første møde i marts besluttede brancherepræsentanterne i dialogforummet at iværksætte tre initiativer for en bedre kønsbalance i dansk film. Afsættet for initiativerne er Filminstituttets undersøgelse af køn i dansk film, der blev offentliggjort i Det Danske Filminstituts seneste årsberetning.

”Facts er nyttige, og det glæder mig for eksempel, at vi endegyldigt har aflivet myten om, at kvinder er mindre vedholdende, når de søger filmstøtte,” siger Henrik Bo Nielsen og fortsætter: ”Data kan bruges til meget, og det bliver de. Jeg synes, det er ærgerligt, at debatten på de sociale medier er så polariseret og foregår i så konfrontatorisk et toneleje. I Dialogforum er det lykkedes at holde en konstruktiv tone, og vi fortsætter med at raffinere opgørelsesmetoderne og holder fast i løsningsorienterede tiltag. Der er enighed i branchen om, at vi bedst rykker ubalancer gennem forandring af egen praksis. Derfor glæder det os, at de konkrete initiativer sætter ind i flere led af branchen på samme tid.”

De tre initiativer:

Frivillig ”selvangivelse”
Når filmproducenter søger om støtte fra Filminstituttet, bliver de inden længe opfordret til at oplyse om kønsfordelingen blandt besætningen foran og bag kameraet. Producentforeningen og producent Meta Foldager udvikler formatet på den frivillige selvangivelse, og Filminstituttet tilrettelægger de indkomne data, så det giver mulighed for internationale sammenligninger.

Fokus på publikums oplevelse
I det kommende halvår gennemføres desuden en stribe tiltag med publikums oplevelse af kønsfordelingen som omdrejningspunkt. Danske Dramatikere og Dansk Skuespillerforbund planlægger masterclasses, konkurrencer, workshops og ”værktøjskasser” for både etablerede manuskriptforfattere, skuespillere og instruktører samt studerende. Med fokus på stereotyp casting og klichéfælder i manuskripterne iværksættes en kampagne, der skal styrke branchens og publikums bevidsthed om kvinders roller på lærredet.

Fra uddannelse til debut
Hvilke barrierer møder fiktionsinstruktører fra de dimitterer til de debuterer? Det er et af de spørgsmål, der sættes lys på gennem et forskningsprojekt i samarbejde med Københavns Universitet. Danske Filminstruktører har udformet rammerne for undersøgelsen. Gennem interviews med fiktionsinstruktører af begge køn belyser undersøgelsen, hvor nyuddannede søger hen for at finansiere og realisere deres projekter, og hvor de finder samarbejdspartnere og netværk. Ønsket er at belyse de udfordringer, forhindringer og mulighedsrum, som nyuddannede instruktører oplever. Undersøgelsen udmunder i en rapport til januar 2018.

Den 27. september i år vedtager Europarådets ministerkomité en anbefaling om ligestilling mellem mænd og kvinder i den audiovisuelle sektor på baggrund af et forslag fra en ekspertgruppe under Europarådets generaldirektorat for demokrati med deltagere fra i alt atten lande. Anbefalingen tager afsæt i, at demokrati kræver ligelig deltagelse, ansvar og synlighed af kvinder og mænd i samfundet.

Filminstituttets sekretariatschef Dorthy Rasmussen, der også medvirkede i udformningen af målsætningen om en bedre kønsbalance i dansk film, deltog i det europæiske ekspertpanel. Fællestræk ved Europarådets anbefaling og Filminstituttets målsætning er blandt andet at:

• Opfordre til på tværs af branchen at udvikle selvregulerende foranstaltninger, interne adfærdskodekser, standarder og tilsyn til fremme af ligestilling mellem kønnene.
• Systematisk dataindsamling, monitorering og offentliggørelse fulgt op af relevante kvalitative undersøgelser.
• Genererer ny viden gennem forskning og fortsat styrke media literacy.

”Styrken i anbefalingen er netop, at den udover intentionen også oplister detaljerede handlingsanvisninger med relevante indikatorer for monitorering og referenceværktøjer,” siger Dorthy Rasmussen og fortsætter: ”På grund af betydelige forskellige i medlemslandenes tilgang til ligestilling besluttede vi at anvise indikatorer i to faser, så både de lande, der er i opstarten og de lande, der er godt i gang med arbejdet, tilskyndes til at tage videre skridt.”

Den nye bestyrelsesformand for Det Danske Filminstitut, Anders Kronborg, glæder sig også over resultatet:

”Det er godt at se, at det store arbejde, den danske filmbranche har lagt i indsatser for en bedre kønsbalance, har niveau og rettidighed til at bidrage på internationalt niveau, og at resultatet af et stort stykke arbejde så konkret har båret frugt på under et år.”

Det er smukke ord fra den ny formand for Det Danske Filminstitut. Det passer bare ikke!

Der er intet forandret, og endda er det gået den modsatte vej for kønsbalancen i dansk film. I 2016 blev der givet produktionsstøtte til 22 film, hvor de tre var instrueret af kvinder. Der blev givet 98 manuskript- og udviklingsstøtter, hvor de nitten havde kvindelig instruktør.

I 2017 er der indtil den 16. oktober givet produktionsstøtte til femten film, hvor de to instrueres af kvinder. Der er blevet givet 72 manuskript- og udviklingsstøtter, hvor de tolv har kvindelig instruktør tilknyttet.

I procent er det mere skræmmende.

Kvindelige instruktørers andel af støttede film udgør i 2016 13,64 procent og i 2017 13,33 procent, altså status quo. Kvindelige instruktørers andel af manuskript- og udviklingsstøtte var i 2016 19,39 procent. I 2017 falder kvindelige instruktørers andel af manuskript- og udviklingsstøtte til 16,67 procent, altså et fald på små tre procentpoint.

På et tidspunkt, hvor Anders Kronborg i anledning af Europarådets ministerkomités vedtagelse af en anbefaling om ligestilling mellem mænd og kvinder, er stolt over at ”resultatet af et stort stykke arbejde så konkret har båret frugt på under et år”.

2016 var et katastrofalt dårligt år for dansk film, og 2017 bliver endnu værre. Set i det lys er det stærkt bekymrende at se, at kvinderne i dansk film har fået fingeren.

For der er ingen tvivl om, at en sund kønsbalance giver bedre projekter. Og det er en gyser at se den nye bestyrelse for Det Danske Filminstitut blindt følge dansk film ned i graven uden at foretage sig noget som helst andet end at rose noget, der ikke er sandt.

Kvinderne i dansk film kan få lov til at kaste sig over #MeToo, men den virkelige kamp er tabt. Fremtidens hashtag bliver #NotMe.