Konfrontationer jeg ikke glemmer

Advarsel: Plotafsløringer i dette blogindlæg!

Hvad ville filmmediet være uden konfrontationer?

Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om en eneste film, som ikke i mild eller svær grad indeholder en eller flere konfrontationer. Det være sig både af psykisk og fysisk art.

Nogle film er endda én lang konfrontation, for eksempel Sidney Lumets 12 vrede mænd og Mike Nichols’ Hvem er bange for Virginia Wolf?

At udvælge de bedste konfrontationer i filmhistorien er derfor noget af en opgave. Materialet er jo endeløst.

Men jeg har fundet de ti, som umiddelbart har gjort størst indtryk på mig – baseret på min hukommelse. Der er sikkert et ocean af både bedre, fyldigere og mere vægtige. Læserne skal være velkommen til at komme med deres bud i kommentarfeltet.

Rækkefølgen er vilkårlig.

Festen (1998)

Sønnen Christians opgør med sin far, Helge, i Thomas Vinterbergs hovedværk. De to spilles af Ulrich Thomsen og Henning Moritzen. En scene som begynder meget tilforladeligt, men ender i en af de mest gruopvækkende konfrontationer i filmhistorien:

Once Upon a Time in the West (1968)

En forglemmelig konfrontation er ”velkomstkomitéen”, der tager imod Hamonica (Charles Bronson), da han ankommer med toget i Sergio Leones westernmesterværk. Enestående spændingsmættet udnyttelse af mediet:

Goodfellars (1990)

På min liste over yndlingskonfrontationer er også Joe Pesci, der som gangsteren Tommy DeVito udfordrer Henry Hill (Ray Liotta) i Martin Scorseses mesterstykke. Konfrontationen viser sig dog at være en joke. Eller er den? Tilskueren efterlades ret meget i tvivl. Fantastisk leg med både Liotta og publikum:

Et spørgsmål om ære (1992)

Det endelige opgør mellem advokaten Løjtnant Daniel Kaffee (Tom Cruise) og den temmelig arrogante Oberst Rathan R. Jessup (Jack Nicholson). ”You can’t handle the truth,” er gået over i filmhistorien:

American Beauty (2000)

I Sam Mendes’ Oscar-vindende film krakelerer familieidyllen for øjnene af os over spisestuebordet. Lester Burnham gør op med konen Carolyn, og datteren Jane er tavs tilskuer. De tre spilles af Kevin Spacey, Annette Bening og Thora Birch:

Omstigning til paradis (1951)

Det kommer til et uforglemmeligt opgør, da Marlon Brando som Stanley Kowalski siger fra over for søstrene Blanche og Stella efter at være blevet kaldt en gris og bedt om at tage ud af bordet. Søstrene spilles af Viviel Leigh og Kim Hunter i Elia Kazans klassiker:

Chinatown (1974)

Konfrontation er der så sandelig også i Roman Polanskis private eye-drama, da Evelyn Mulwray (Faye Dunaway) over for detektiven J.J. Gittes (Jack Nicholson) bliver presset til at erkende, at søsteren og datteren er en og samme person:

Seven (1995)

I David Finchers isnende thriller sætter konfrontationen mellem Mills (Brad Pitt) og John Doe (Kevin Spacey) nye grænser for opgør på det store lærred:

Dr. Strangelove (1964)

Slim Pickens i rollen Major ”King” Kong konfronterer Rusland ridende på en atombombe i Stanley Kubricks film. Måske ikke ligefrem den bedste konfrontation i filmhistorien, men så sandelig en af de mest spektakulære:

Kill Bill 2 (2004)

Quentin Tarantinos actionthriller handler om det endelige opgør mellem Beatrix Kiddo og Bill, som ikke blot har forsøgt at slå hende ihjel, men også taget hendes barn.