Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

29. aug. 2015 | 18:24

De største danske dokumentarfilm i dette årtusinde

Foto | Cosmo Doc
Som vi oplever det med spillefilmene, vil publikum også på dokumentarområdet have noget, de kender i forvejen. Anders Østergaards Gasolin’  fra 2006.

Det er inden for dansk dokumentarfilm, at det sner – i al fald når det handler om kvalitet. De danske dokumentarfilm har gennem de senere år løftet sig kvalitetsmæssigt over, hvad der bliver præsenteret på spillefilmområdet.

Hele 130 danske dokumentarfilm har i dette årtusinde fundet vej til danske biografers lærred. Det samlede billetantal løber op i 791.811, det er dog kun promiller af biografernes samlede antal solgte billetter i perioden.

Kendetegnende for de ti mest sete dokumentarfilm er, at de nøje følger den tendens, vi også oplever med spillefilmene: Det skal være noget publikum kender i forvejen. Det være sig populære rockbands, en kendt politiker, en provojournalist, nogle berygtede røvere, fodboldlandsholdet, et par berømte filminstruktører eller Danmarks krigsindsats i Afghanistan.

Historier, vi måske ikke kender til bunds, men dog har en vis viden om på forhånd.

Undtagelserne, som der gudsketakoglov også er, omfatter Christian Sønderby Jepsens Testamentet og Phie Ambos Free the Mind, der begge opnåede et forholdsvis pænt antal solgte billetter af dokumentarfilm at være.

Når jeg skriver ”forholdsvis pænt antal solgte billetter af en dokumentarfilm”, skyldes det, at hvis dokumentarfilmenes tilskuerantal sammenlignes med spillefilmene, er ingen virkelig succesfulde . Undtagen to. Gasolin’ og Armadillo opnåede som de eneste billetantal, der kan berettige til at blive kaldt succesfulde i Danmark. Antallet af solgte billetter til de to film repræsenterer hele 43 procent af det samlede antal solgte billetter til danske dokumentarfilm i perioden!

Men biograferne viser dem alle, for det øger bredden i udbuddet. Man kan kalde filmene åndeligt kosttilskud til et biografrepertoire, som ellers ville være proteinfattigere.

Stærkt medvirkende til at bane dokumentarfilmens vej biograferne er initiativet Dox:Bio.

Det er bemærkelsesværdigt, at en film som Joshua Oppenheimers The Act of Killing, der ud over at være den bedste dokumentarfilm nogensinde produceret i Danmark, fik overstrømmende anmeldelser, en tornado at filmpriser og en Oscar-nominering, ikke formåede at tiltrække mere end 6.485 danske biografgængere. Filmen havde premiere i 58 biografer, så det var da så sandelig ikke, fordi den ikke var tilgængelig.

Der er dog flere forskelle på spillefilm- og dokumentarområdet. Hvor man i forbindelse med spillefilm ser stor magtkoncentration blandt produktionsselskaberne, er dokumentarfilmene fordelt på utroligt mange selskaber. De 130 film er produceret af hele 64 forskellige produktionsselskaber.

Mest produktive selskaber er: Barok Film (ni film), Zentropa (otte), Danish Documentary Production (seks), Haslund Film (seks) og Tju-Bang Film (seks).

Markedsandelen for Nordisk Film og Zentropa er på dokumentarområdet sølle ni procent i perioden. På spillefilmområdet ligger de to produktionsselskaber på 62 procent i 2014.

Det samme billede tegner sig for instruktørerne. De 130 dokumentarfilm i dette årtusinde er fordelt på 99 instruktører. Kun ni instruktører har i dette årtusinde lavet mere end to dokumentarfilm.

De mest produktive instruktører er: Phie Ambo (fem film), Anne Regitze Wivel (fire) og Jon Bang Carlsen (fire).

Nederst har jeg lavet en optegnelse over samtlige danske dokumentarfilm, som i dette årtusinde er blevet vist i biograferne. Jeg sætter ord på de ti mest sete.

Det gennemsnitlige antal stjerner, som filmene er tildelt af anmelderne, baserer sig på Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten og Filmmagasinet Ekko. I nogle tilfælde har ikke alle disse medier anmeldt de enkelte film.

 

1. Gasolin’´: 222.418 billetter

 

Anders Østergaards film fra 2006 om historiens største danske rockband er den mest sete dokumentarfilm i dette årtusinde.

Gennem interviews med Kim Larsen, Franz Beckerlee, Wili Jønsson, Søren Berlev og deres venner, arkivfilm og musik, fortælles historien om Gasolin'.

Timing is everything.

Ingen tvivl om , at denne film ramte det helt rigtige tidspunkt. Konflikter har altid skabt nysgerrighed, og myterne har haft frit spil til at blomstre på grund af gruppens fåmælthed omkring bruddet. Det gjorde mange nysgerrige, ligesom alle mennesker har et forhold til dette stykke kulturhistorie. Personligt får jeg stadig ølsmag i munden, hver gang jeg hører deres musik.

Filmen er blevet tildelt tre filmpriser, blandt andet en Bodil.

Gasolin’ er blevet vist på fem internationale filmfestivaler og fik gennemsnitligt 4,8 stjerner af de danske anmeldere.

 

2. Armadillo: 118.168 billetter

 

Janus Metz’ film fra 2010 om krigens helvede blev set af 91.562 i udenlandske biografer. Fridthjof Film var på rette sted og tid, da de gav sig i kast med denne film.

En deling danske drenge med navne som Mads og Daniel udstationeres på forposten Armadillo i Afghanistan. Men så konfronteres de unge soldater med krigens realiteter.

Med sikker hånd giver Metz os et indtryk af Danmarks krig i Afghanistan, og ingen tvivl om nysgerrighed har trukket biografgængerne ind. At filmen også var kontroversiel og skabte en del politik røre, var med til at sikre succesen.

Filmen vandt hele otte filmpriser, blandt andet en pris i Cannes, Robert og Bodil.

Armadillo er blevet vist på 70 internationale filmfestivaler, og anmelderne belønnede film med et rekordhøjt gennemsnit på 5,5 stjerner.

 

3. Blekingegadebanden: 73.175 billetter

Anders Riis-Hansens film fra 2008 om banden bag Danmarkshistoriens største kup kommer ind på tredjepladsen.

En gruppe politiske aktivister kæmper for den palæstinensiske sag ved at samle penge ind. For de mest engagerede er der ingen tvivl om, at målet helliger midlet.

Den vellykkede dokumentarfilm var med til at stykke et samlet billede sammen om nogle politiske aktivister i fredelige Danmark, hvis bevæggrunde kun de færreste egentlig forstod.

Tildelt en Bodil for bedste dokumentarfilm.

Blekingegadebanden er blevet vist på tre internationale filmfestivaler, og anmelderne gav filmen 4,4 stjerner i gennemsnit.

 

4. … og det var Danmark: 35.885 billetter

 

Mads Kamp Thulstrup og Carstens Søsteds dokumentar fra 2008 er en slags glimrende oplæg til Kasper Barfoeds spillefilm Sommeren ’92, som går i biografen nu. Meget sigende er det et selskab ved navn Tju-Bang Film, som står bag.

I 1979 bliver tyske Sepp Piontek træner for det danske fodboldlandshold, og det bliver startskuddet på en lang, legendarisk periode for danske fodbold.

Egentlig er det en smule mærkeligt, at filmen ikke blev set af flere. Måske var tidspunktet ikke det rigtige, eller måske er filmen ikke helt op at ringe kvalitetsmæssigt. 

Den er blevet vist på tre internationale filmfestivaler, og anmelderne gav filmen 4,5 stjerner i gennemsnit.

 

5. Svend: 35.094 billetter

 

I 2007 påbegynder Anne Regitze Wivel portrættet af sin kæreste, den socialdemokratiske politiker Svend Auken. To et halvt år senere dør han af kræft.

Denne privilegerede og usentimentale film om mennesket Svend Auken havde premiere på det helt rigtige tidspunkt: lige op til et folketingsvalg. Det kan nok være, at filmen fik mange kamplystne socialdemokrater op af sofaen på partiets invitation, og filmen blev da også brugt til at skabe et sympatisk billede af det socialdemokratiske projekt.

Anmelderne belønnede filmen med 4,7 stjerner i gennemsnit.

 

6. Ambassadøren: 16.020 billetter

 

Den danske journalist Mads Brügger anskaffer sig et diplomatpas på internettet. Dokumentet åbner selv de mest lukkede døre, da Brügger ankommer til Den Centralafrikanske Republik.

Provojournalistens evne til med frækt bedrag, hat og blå briller at trænge ind på steder, hvor almindeligt dødelige normalt ikke har adgang, generede nok omtale til, at filmens billetsalg hævede sig over gennemsnittet for en dansk dokumentarfilm. I udlandske biografer et solgte lev set af 17.652 i udenlandske biografer

Filmen har modtaget tre filmpriser, blandt andet en Robert.

Ambassadøren er blevet vist på 49 internationale filmfestivaler, men anmelderne vurderede mærkeligt nok kun filmen til 3,8 stjerne i gennemsnit. Det skyldes især, at Kim Skotte så sig sur på filmen og blot gav den tre stjerner i Politiken.

 

7. Rocket Brothers: 15.525 billetter

 

Kasper Torsting har fulgt det danske rockband Kashmir på tæt hold gennem fire år.

En smuk og sober hyldest til et dansk rockband, og fans var klar i så rigelige mængder, at filmen hævede sig over det gennemsnitlige antal solgte billetter for dokumentarfilm.

Filmen modtog tre filmpriser, blandt andet på Reykjavik Nordisk Panorama 2004.

Rocket Brothers er blevet vist på seks internationale filmfestivaler, og anmelderne tildelte filmen 4,5 stjerner i gennemsnit.

  

8. Testamentet: 15.006 billetter

 

Henrik har store problemer. Kæresten er skredet, stof- og alkoholmisbruget er ude af kontrol, gælden dyb. Da alt er allermest dystert, og problemerne synes uovervindelige, dør Henriks velhavende bedstefar og efterlader ham en formue.

Christian Sønderby Jepsens tragikomiske kulegravning af en betændt familiesituation har absolut intet salgsbart over sig, men takket være en heroisk indsats fra produktionsselskabet Copenhagen Bombay lykkedes det alligevel at få et pænt antal tilskuere i tale.

Filmen modtog fire filmpriser, blandt andet en Bodil og Danish Dox Award.

Testamentet er blevet vist på tyve internationale filmfestivaler, og anmelderne gav 4,6 stjerner i gennemsnit.

 

9. Free the Mind: 12.888 billetter

Phie Ambos dansk-amerikanske film fra 2012 er en opdagelsesrejse ud i hjernens mysterier og tankens positive kraft.

Kan mennesket fysisk ændre sin hjerne gennem tankens kraft? Det mener hjerneforskeren Richard Davidson. Hvis Davidsons teorier holder stik, kan han hjælpe mange patienter til at føre et normalt liv.

Filmen solgte 19.335 billetter i USA.

Denne veldrejede og roste dokumentar høstede fuld valuta af initiativet Dox:Bio og Dox-on-Wheels, som var stærkt medvirkende til at udbrede interessen og kapre et forholdsvis stort publikum.

Free the Mind er blevet vist på syv internationale filmfestivaler og anmelderne belønnede filmen med hele 5,0 stjerner i gennemsnit.

 

10. De fem benspænd: 12.636 billetter

 

Jørgen Leth og Lars von Triers unikke film fra 2003 blev Danmarks officielle bidrag til Oscar-uddelingen i 2004. Filmen fandt dog ikke vej gennem nåleøjet.

Filmen blev set af imponerende 94.718 tilskuere i udenlandske biografer.

Det er to markante instruktørers leg med hinanden, som både er begavet og overraskende. Fans af to herrer fik lyst at lege med.

Filmen vandt fem filmpriser, blandt andet på Zagreb Motovun Filmfestival og Cinema Eye Honors i USA.

De fem benspænd er blevet vist på hele 89 internationale filmfestivaler, og herhjemme belønnede anmelderne filmen med 4,8 stjerner i gennemsnit.

 

 

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko