Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

11. apr. 2014 | 09:55 - Opdateret 11. apr. 2014 | 15:11

De ti største danske filmflop i dette årtusinde

11. apr. 2014 | 09:55 - Opdateret 11. apr. 2014 | 15:11

De ti største danske filmflop i dette årtusinde

I Filmmagasinet Ekko #62 udtaler Christoffer Boe i et interview i anledning af hans mainstreamfilm Spies og Glistrup:

”Jeg mener stadig, at det i høj grad drejer sig om film, der måske ikke sælger billetter, men sætter noget i gang. Men mit blik har ændret sig: Nu er mængden af mennesker, der kommer ind i biografen, også væsentlig. Det er vel en modningsproces.”

Denne blog handler om de ti danske spillefilm, der i det nye årtusinde har solgt færrest billetter i biograferne. Sammenlagt er der på disse ti film blevet langet 6.144 billetter over billetdisken i de danske biografer. Og der er ingen hjælp at hente fra billetsalget i udlandet, det er nemlig på disse film praktisk talt ikke-eksisterende.

Om end enkelte i det danske filmmiljø hylder film, som intet publikum har og selv konstant fremhæver film, som ingen har set, kan man roligt fastslå, at filmene på denne liste ikke har sat ret meget i gang. Undtagen måske advokater i forbindelse med inkassoforretninger og konkursbegæringer.

Dronningen af danske filmflop i biograferne er Linda Wendel, som har hele tre film repræsenteret på nedenstående liste (Julie, One Shot og Han, hun og Strindberg). Ellers er der ingen gengangere blandt filminstruktørerne.

Den overvejende del af filmene er lowbudget-film, men to stikker dog ud: Charlie Butterfly og Leïla, som fik henholdsvis 7,0 og 10,2 millioner kroner i produktionsstøtte gennem Det Danske Filminstitut. Det er listens virkelig alvorlige filmflop.

Kun tre af filmene er støtte gennem den såkaldte konsulentordning (Charlie Butterfly, Leïla og Julie), de øvrige har hentet deres penge gennem privatfinansiering, salg af rettigheder og alternative støtteordninger gennem Det Danske Filminstitut og regionale filmfonde.

Ingen af filmene har opnået anmelder-konsensus som værende vellykkede. Tættest på kommer Skyskraber.

Blandt instruktørerne finder vi tre spillefilmdebutanter: Dariusz Steiness (Charlie Butterfly), Dennis Holck Petersen (Det perfekte kup) og Rune Schjøtt (Skyskraber).

Nedenstående nedtælling til det største spillefilmsflop i dette årtusinde. I parentes efter filmens titel er besøgstallet i de danske biografer.

 

10. MollyCam (1.216)

Aage Rais-Nordentofts drama fra 2008 modtog støtte fra Den Vestdanske Filmpulje samt Det Danske Filminstituts Filmværkstedet. Filmen har ikke fået noteret noget tilskuerantal i udlandet.

MollyCam kredser om sekstenårige Molly, som henvender sig til politiet efter at have været udsat for gruppevoldtægt. Hun er bare ikke sikker på om det var hendes egen skyld. Molly filmer alt. Også sit seksuelle forhold til kæresten Zako. Sammen har de iscenesat Mollys fantasi om at være sammen med flere mænd på en gang. Politimanden Jens søger via Mollys egne videooptagelser at komme til bunds i sagen. Han bliver mere og mere tiltrukket af Molly og kæmper en indre kamp mellem ansvar og begær.

Lea Baastrup Rønne, Olaf Højgaard, Kristian Halken og Anne Katrine Andersen står på rollelisten.

Bo Green Jensen skrev i Weekendavisen: ”Den har store ambitioner, men de fleste af dem bliver ikke forløst.”

Filmen har ikke optrådt i festivalsammenhæng og er ej heller blevet belønnet med filmpriser. 

 

9. Skyskraber (1.095)

Rune Schjøtts drama fra 2011 fik 3,0 millioner kroner i produktionsstøtte gennem Det Danske Filminstituts råfilmsordning samt yderligere 650.000 kroner fra Den Regionale Pulje.

Det udenlandske billetsalg begrænsede sig til 2.942 tilskuere i Polen.

Skyskraber handler om den syttenårige Jon, som lever i et lille klaustrofobisk samfund, der engang så sit snit til at vokse sig større med butikscenter, højhuse og lyskryds. Da Jon var ni år, satte en absurd trafikulykke en stopper for byens ambitioner, og Jon fik skylden til trods for sit helt igennem uskyldige væsen. Jons far har siden gjort det til sin mission i livet at holde knægten fra at lave flere ulykker og undertrykker ham i en grad, der forhindrer ham i at blive voksen. Men noget spirer i Jon, og byens smukke, blinde pige, Edith, vækker forbudte følelser.

I hovedrollerne ser vi Lukas Thorsteinsson og Marta Holm.

Erik Jensen i Politiken var begejstret og gav filmen fem hjerter, med følgende salut: ”I kraft af sin fine poetiske tilgang til den både barske og absurde historie fortjener filmen et publikum langt ud over ungdomsårene.”

Filmen deltog i seks internationale filmfestivaler og modtog filmpriser i hhv. Zlin International Festival for Children & Youth og Oulu International Children’s Film Festival.

 

8. Leïla (856)

Leïla fra 2001 er Gabriel Axels sidste film, kun muliggjort af Oscar-triumfen Babettes gæstebud (1987). Filmen solgte – ud over de danske 856 biografbilletter – 425 billetter i Frankrig. Filmen havde et produktionsbudget på 13,7 millioner kroner og Det Danske Filminstitut støttede med enorme 10,2 millioner kroner. Et af de største støttebeløb nogensinde udbetalt.

Leïla er uden replikker, men alene med en fransk fortællestemme.

Filmen handler om en ung dansk fyr, Nils, der under et besøg i Marokko møder den sekstenårige Leïla. Det bliver begyndelsen på en stor, altomfattende lidenskab. Leïla må trodse sin familie for at være sammen med Nils, og snart får deres kærlighed store konsekvenser.

Mélanie Douteys, Arnaud Binard og Michel Bouquet spiller filmens hovedroller.

Jacob Wendt Jensen skrev i B.T.: ”Gabriel Axel har skudt sig selv i foden med et eksperiment, som virker dumdristigt” og kvitterede med to stjerner.

Filmen havde ingen festivaldeltagelse og vandt ingen filmpriser. 

 

7. Afgrunden (799)

Torben Skjødt Jensens melodrama om stumfilmens Asta Nielsen var en tv-film, som fik biografpremiere. Lad ikke dette være et eksempel til efterfølgelse. Publikum lader sig nemlig ikke narre. Filmen havde selvfølgelig heller ikke noget udenlandsk biografpublikum.

Afgrunden udspiller sig i Asta Nielsens lejlighed på Frederiksberg i 1964, hvor en ung filminstruktør Lars Smith overraskende har fået lov til at starte optagelserne til en portrætfilm om verdensstjernen. Ud over divaens egne, noget overfladiske erindringer i bogen Den tiende Muse har ingen andre nemlig fået indblik i andet end Asta Nielsens professionelle liv. Hvem var hun? Hvordan var hendes liv? Hendes kærlighed?

Filmen havde en imponerende stjernebesætning: Vera Gebuhr, Ole Lemmeke, Trine Dyrholm, Steen Stig Møller, Lars Mikkelsen, Jesper Lohman, Stina Ekblad, Jesper Asholt og Claus Bue.

Men lige lidt hjalp det.

Morten Piil kaldte i Information filmen ”modigt forenklet melodrama, men det runger alt for ofte som tom retorik ...”

Filmen vandt hele tre priser ved CIFF i 2003 og blev vist på filmfestivalen i Hamborg.

 

6. Han, hun og Strindberg (743)

Produktionsbudgettet til Linda Wendels drama er ikke tilgængeligt, men gennem Det Danske Filminstitut blev filmen støttet med 17.972 kroner til festivaldeltagelse samt 100.000 kroner til biograflancering. Den resterende del af denne films budget er baseret på rettighedssalg og privatfinansiering.

Filmen har ikke solgt biografbilletter i udlandet.

Filmen fokuserer på teaterinstruktøren Peter, der har det skidt med at være arbejdsløs, og det går ud over forholdet til hans kæreste, skuespilleren Marie. Derfor foreslår hun, at de to opsætter et stykke af Strindberg sammen med hendes berømte veninde Liza. Det skulle hun nok ikke have gjort, for inden længe gør Liza sit bedste for at overtage både mand og hovedrolle.

På rollelisten møder vi Trine Appel, Kenneth Carmohn, Iben Hjejle, Lisbet Lundquist og Niels Skousen.

Den daværende filmanmelder, og nuværende direktør for Grand Teatret, Kim Foss, skrev i sin anmeldelse i Jyllands-Posten: ”Den lider både under uegalt skuespil, overdrevent forklarende dialoger og sine ikke videre luksuriøse produktionsmæssige forudsætninger,” og tildelte filmen to stjerner.

Filmen deltog ved Mannheim-Heidelberg International Film Festival, øjensynligt Wendels foretrukne, dog uden at hjemtage priser. 

 

5. Det perfekte kup (420)

Dennis Holck Petersens århusianske action-komedie fra 2008, Det perfekte kup, løftede sig ikke mange millimeter, inden den faldt til jorden som en sten. Normalt siger man vovemod belønnes, det skete dog ikke i dette tilfælde. Filmen solgte kun få billetter og endnu færre uden for Århus. Filmens budget var på 5,5 millioner kroner og blev støttet gennem Den Vestdanske Filmpulje med et ikke-offentliggjort beløb.

Det perfekte kup handler om tre talentfattige kriminelle fra Århus, der udfordrer hinanden til at planlægge det perfekte kup, mens de sidder inde for et kupforsøg, der forløb alt andet end ideelt. Fængselscellen giver dem et skudsikkert alibi til at bryde ud og ind igen. Og byttet skal være narkopenge, som ingen tør efterlyse. Men kan det overhovedet lade sig gøre?

Blandt filmens medvirkende kan man finde Frederik Meldal Nørgaard, Henrik Vestergaard Nielsen, Anders Brink Madsen, Tommy Kenter, Ole Thestrup, Camilla Bendix, Olaf Nielsen og Robert Hansen.

Det perfekte kup blev ikke anmeldt i dagbladene.

Action-komedien blevet vist på Cph Pix i 2009, men vandt ingen filmpriser. 

 

4. Charlie Butterfly (365)

Dariusz Steiness drama fra 2002 satte på daværende tidspunkt en ny standard for filmflop i Danmark. Det Danske Filminstitut tildelte filmen konsulentstøtte på 7,0 millioner kroner ud af et budget på 10,0 millioner kroner. Filmen er ikke blevet noteret for billetsalg i udlandet.

Charlie Butterfly handler om Jesper, som ikke vil være brandmand ligesom sin far Hans. Da det går op for faren, bliver han smidt ud af hjemmet. Den følgende dag mister Hans sin kone i en trafikulykke og bliver kort efter blind ved en arbejdsulykke.

Kim Skotte i Politiken tildelte filmen tre hjerter og skrev blandt andet følgende: ”Et dilettantisk drama, der dog anbefaler sig som dekorationskunst med en egen livfuldhed.”

Filmen vandt en publikumspris ved Mannheim-Heidelberg International Film Festival samt en pris for bedste fotografering ved Madridimagen i Madrid. Endvidere blev filmen nomineret til ikke mindre end syv Robert-priser, men blev komplet forbigået ved selve prisuddelingen.

 

3. Profetia (300)

Johan Melins film Profetia (2009) blev den første simultanudsendte film i Danmark. Filmen havde premiere på både vod og i Det Danske Filminstituts Cinemateket. Det udløste 300 solgte biografbilletter. Filmen modtog talentudviklingsstøtte på 4,8 million kroner gennem Det Danske Filminstitut. Profetia har ikke solgt biografbilletter uden for rigets grænser.

Profetia fokusere på den 60-årige Sofie, som er en ganske lovende forfatter, men en dag beslutter hun sig for at brænde alt, hvad hun har skrevet. Det skal vise sig, at alle de brændte historier indeholder profetier om, hvad der kommer til at ske for en række forskellige mennesker for eksempel Sofies datter Eva, der står over for at skulle giftes, og Johnny, som ulykkeligvis er blevet lænket til en kørestol.

Filmen har Anette Karlsen, Anna Fabricius og Lai Yde Holgaard på rollelisten.

Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen tildelte filmen en enkelt stjerne og tilkendegav at filmen var ”en yderst anstrengende affære, der højstemt iklæder banaliteter om kærlighed i prætentiøse klæder”.

Filmen deltog på et par internationale filmfestivaler i Prag og Gøteborg, dog uden at blive belønnet med priser. 

 

2. One shot (223)

Også andenpladsen besætter Linda Wendel og i denne omgang handler det om hendes film fra 2008: One shot. Filmens budget er ikke oplyst, og Det Danske Filminstitut støttede lanceringen med 38.250 kroner og festivaldeltagelse med 8.500 kroner – den resterende del er privatfinansiering. Filmen er ikke blevet vist for et betalende biografpublikum i udlandet.

Som titlen antyder, blev hele filmen skudt med blot et kamera i én sammenhængende optagelse fra start til slut.

One shot handler om webcam-luderen Sally, der vender hjem til sin mor på landet. Og det gør hun med en fast beslutning om at aftvinge moderen svar om fortidens synder. Men Sally overrasker moderen midt i en hyrdetime med elskeren og trubaduren Lennart, og i løbet af den næste time eskalerer begivenhederne i retninger, ingen af de tre kunne have forestillet sig.

Filmens tre roller var besat af Mille Lehfeldt, Karen-Lise Mynster og Jesper Christensen.

Hvad der næppe vil undre, mente Thure Munkholm, nuværende programansvarlig i Cph Pix og daværende anmelder i Filmmagasinet Ekko, at filmen ”beviser, at det er muligt at lave spillefilm på minimale budgetter”.

Filmen modtog kritikernes pris ved Moskva Internationale Filmfestival og deltog på yderligere fem festivaler. 

 

1. Julie (127)

Og søreme om vi ikke også finder en film fra Linda Wendels hånd på denne listes førsteplads.

Filmen fra 2011 er lige til Guinness Book of Records med kun 127 tilskuere i Danmark og har da heller ikke solgt en eneste biografbillet i udlandet. Filmen havde et budget på 3,0 millioner kroner og blev støtte af Danske Filminstitut gennem konsulentordningen med 1,5 millioner kroner.

Filmen er en moderne bearbejdning af August Strindbergs Frøken Julie. Julie higer efter kærlighed, hun vil befri sig for de ambitioner, faderen har på hendes vegne. Julie bliver holdt i kort snor, men en aften, hvor faren er ude at møde nogle forretningsforbindelser, gør Julie oprør.

Filmens medvirkede omfattede Birgitte Hjort Sørensen, Rolf Hansen, Trine Appel, Jesper Christensen og Niels Skousen.

Jacob Wendt Jensen i Berlingske Tidende gav Julie en rimelig hårdhændet medfart, med ordene ”mage til konfronterende og monotont drama skal man lede længe efter”, og kvitterede med to stjerner.

Filmen har deltaget på festivaler i Gøteborg, Sverige, Mannheim, Tyskland, Skt. Petersborg, Rusland, Lecce, Italien og PIX, København, dog uden at blive hædret med filmpriser.

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko