”Biograferne sikrer økonomien i dansk film,” var overskriften i en artikel i Politiken 27. december 2012. Nogenlunde samtidig med man tilmed kan konstatere endnu et rekordår for de danske biografer og dermed også en rekord for producenternes væsentligste indtægtskilde.

I artiklen synger Det Danske Filminstitut (DFI) og Producentforeningen (PROF) i velafstemt samlet kor:

Både Filminstituttet og Producentforeningen anerkender, at vinduet er helt afgørende for de store film, så er de overbevist om, at de små og mellemstore film kunne få mere ud af at komme hurtigere ud på andre platforme. De er trætte af, at biograferne så hårdnakket holder fast i, at film, uanset hvor kort tid de går i biografen, fortsat ikke må vises andre steder, før der er gået fire måneder.

Ovenstående savner ethvert afsæt i virkeligheden. Der skal dog huskes på, at hverken DFI eller PROF er biografernes juridiske samarbejdspartner i forbindelse med filmaftaler, hvorfor det åbenlyse ukendskab til de faktiske forhold bør undskyldes.

Brancheforeningen Danske Biografer har indgået en aftale med Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID) om holdback, som åbner op for rigelig fleksibilitet. Faktisk er den danske holdback-aftale den mest liberale og fleksible, der overhovedet findes i verden. Hvorfor det fjendebillede, som DFI og PROF forsøger at tegne, ikke alene er på usagligt grundlag, men også kun graver grøften dybere.

I mange lande arbejdes der stringent med et 4 måneders holdback, f.eks. har man i Frankrig lovgivning på området. Sådan er det ikke i Danmark, hvor hver distributør, som er medlem af FAFID og har tilsluttet sig aftalen, årligt får – efter et sindrigt system – en portion dage, distributøren frit kan afkorte filmenes holdback med.

Så når DFI og PROF hævder, at biograferne hårdnakket skulle fastholde 4 måneders holdback, er det ikke i overensstemmelse med sandheden.

Det er yderst beklageligt, at Det Danske Filminstitut som statslig institution medvirker til grøftegraveri og fremmaning af fjendebilleder på usagligt grundlag. Det burde de vide sig for gode til.

Man skal huske på, at den dårligst besøgte halvdel af biografernes repertoire repræsenterer sølle 2,6 % af tilskuerantallet. Så biograferne kan såmænd sagtens undvære de film, som DFI og PROF øjensynligt ønsker skal danne grundlag for forsøg.